Sophie Helweg-Larsens fantasi om fortidens guldalder i Dansk Vestindien (1940)
Sophie Helweg-Larsen var gift med Lars Christian Helweg-Larsen, som var generalguvernør i to omgange i Dansk Vestindien (hhv. 1911-1913 og 1915-1916). Sophie Helweg-Larsen udgav to bøger om Dansk Vestindien: Sollyse Minder fra Tropeegne som engang var Danske (1940) samt den mere litterære Og saa rejser vi ud i Verden (1941). Bøgerne giver os et indblik i, hvordan en højtstående, dansk kvinde opfattede livet på øerne i de sidste år af den danske kolonitid. Generelt lægger Sophie Helweg-Larsens bøger sig i kølvandet på en af tidens populære genrer: rejsebogen/rejseerindringen, der formidlede det spændende og eksotiske udland til de mange danskere, der i denne periode i danmarkshistorien ikke så meget af den store verden.
I kildeteksten er Sophie Helweg-Larsen kørt til ruinerne af generalguvernør Peter von Scholtens palæ, Bülowsminde. Det sætter hendes fantasi i gang; hun forestiller sig, hvordan livet var på Bülowsminde, da Peter von Scholten var generalguvernør.
Uddrag fra Sophie Helweg-Larsen: Sollyse Minder – fra Tropeegne, som var danske. V. Thaning & Appels Forlag, 1940, side 21-22.
Jeg giver mig Fantasien i Vold og siger til mit Selskab:
Tys, stille, kan I høre, nu kommer Generalguvernøren! Hans Adjudanter sprænger i Forvejen og melder hans Ankomst.
I firspændig Kaleschevogn følger Hs. Exellence efter.
Oppe paa Bülowsminde bliver der Travlhed. Skildvagterne, som præsenterer Gevær. Hvidklædte Tjenere med Generalguvernørens Vaabenskjold i Sølvknapperne, smækker Dørene op til Hallen og staar ærbødigt bukkende, da Guvernøren gaar op ad den hvide Marmortrappe, der fører op til det lille Slot.
Det er omgivet af en pragtfuld Have, hvori alle Tropernes Plantevidundere findes.
Opad Husets Mure og de aabne Altaner paa disse, slynger blomstrende Planter sig. Skønnest blandt disse er den berømte Slyngplante – navnløs er den – som kun findes paa St. Croix.
Dens fløjelsagtige rødlilla Blomster hænger i yppige Klaser mellem Altanernes Jernrækværker.
Inde i Spisesalen er Forberedelserne til Frokosten færdige. De grønne Jalousier for Vinduerne er lukkede, og Luften er kølig derinde.
Paa det blankt polerede store Mahognibord staar Retterne paa kostbare, gamle Porcelænsfade, tildækkede af høje buede Sølvlaag. Madeiravinen glimter i Krystalkaraflerne og Frugterne i Sølvopsatsen staar midt paa Bordet.
De store rødkindede Mangoes fra ’Windsor garden’, og de smaa citrongule Mangoes fra ’Prosperity Garden’ er de dominerende. Men ogsaa Passionsblomstens Frugt. Bellapple er der, den er Generalguvernørens Yndingsfrugt. Tunge Mahognistole er placerede rundt om Bordet og langs Væggene staar Skænke og Klapborde af Mahogni med Sølvbeslag og Sølvindlægning. Brede Mahognifløjdøre fører ind til de andre Værelser.
