Arbejdsreglement af 26. januar 1849
Efter ophævelsen af slaveriet i 1848 indførte den nye generalguvernør, Peter Hansen, et regelsæt for de tidligere slavegjorte, der nu var frie arbejdere i Dansk Vestindien: Arbejdsreglementet af 26. januar 1849 (Labor Act of 1849). Arbejdsreglementet skulle være provisorisk, altså midlertidigt, men var reelt gældende indtil The Fireburn-opstanden i 1878.
Uddrag fra Rigsarkivet ved UNESCO/TST, forklaringer/noter udarbejdet af forfatterne.
Provisorisk Anordning til at bestemme forholdene mellem Landejendomsbesiddere og de frie Arbeidere af Landbefolkningen.
Jeg, Peter Hansen, Kommandeur af Dannebrogen, kongelig Regjeringscommissær, samt ad interim1 fungerende Generalgouverneur over de Danske vestindiske Øer, gjør vitterligt: At eftersom Anordningen af 29de Juli forrige Aar, hvorved aarligen Contracter for Arbeide paa Plantagerne indførtes, ikke er bleven tilbørligen efterlevet, [og] eftersom saavel Planternes som Arbeidernes Interesse fordrer, at deres gjensidige Forpligtelser bestemmes; og [eftersom] det derhos, ved at undersøge herværende almindelige Brug og hidtidige Contracter og Overenskomster, er befundet hensigtssvarende at fastsætte almindelige Regler for hele Øen til en Rettesnor for alle[s] Vedkommende, bydes og befales herved som følger:
Alle Contracter med de nærværende Plantagearbeidere, der modtage Løn i Penge eller in Natura2 for saadanne Plantagers Dyrkning, skulle vedblive, som bestemt i Anordningen af 29de Juli forrige Aar, til 1ste Oktober dette aar, og alle deslige Contracter skulle for Fremtiden indgaaes eller ansees for at være indgaede for en Tid af 12 Maaneder, altid fra 1ste Oktober at regne. Forpligtelser, indgaaede af Familie[over]hoveder, forstaaes at indbefatte deres Børn fra 5 til 15 Aar, og andre Paarørende, der hos dem opholde sig og have deres Underhold.
Ingen Arbeider, der, i Overensstemmelse med Foranstaaende, er sysselsat3 med Plantagedyrkning, maa afskediges, eller løses fra sin indgangne Forpligtelse, saalidet4 som han selv kan hæve samme, før dens Udløb ved hvert Aars 1ste Oktober, undtagen i efternævnte Tilfælde:
a) Ved Overenskomst mellem Herre og Arbeider, indgaaet i Overværelse af Politimesteren.
b) Ifølge Politimesterens Kjendelse, paa af Vedkommende fremførte gyldige og billige5 Grunde.
[…]
Ingen Arbeidscontract skal herefter agtes gyldig medmindre den er indgaaet i Vidners Overværelse og indført i Plantagebogen.
Opsigelse af Tjeneste, saavel fra Arbeidsherrens6 som Arbeiderens Side, maa kun finde Sted een gang om Aaret, i Løbet af August Maaned. Den indføres i Plantagens Journal, og en skriftlig Tilstaaelse7 skal gives Arbeideren.
[…]
Ingen Arbeider maa fordriste sig til at foreskrive8, hvad Gierning han vil udføre, eller vægre sig ved at forrette det Arbeide, der anviises ham, medmindre han udtrykkeligen er fæstet for9 et vist Slags Arbeide. Dersom en Arbeider troer sig besværet mere end tilbørligt10, maa han ikke derfor forlade sit Arbeide, men kan i tilbørlig Tid11 henvende sig til Plantageeieren eller Øvrigheden12 om Opreisning. Det er enhver Arbeiders Pligt ved alle Leiligheder og til alle Tider, at beskytte hans Herres Eiendom, og afværge al Beskadigelse eller Overlast, at paagribe de Skyldige, og ikke understøtte eller fordølge13 nogen ulovlig Fremfærd.
Arbeidsdagene skulle være, som hidtil, alene de 5 Dage i ugen og de samme som førhen. Det sædvanlige Plantagearbeide skal begynde med Solens Opgang og ende ved dens Nedgang, saaledes, at der gives een Fritime til Frokost14, og tvende Middagstimer fra 12 til 2. Plantere, som maatte foretrække at lade Arbeidet begynde kl. 7 om Morgenen, uden nogen Mellemtid til Frokost, skal det staae frit for at indføre en saadan Arbeidsorden, enten gjennem hele Aaret, eller naar Høsten er til Ende. Arbeiderne skulle møde betids15 om Morgenen paa de behørige16 Steder. Naar Opraabelse finder Sted efter Listen, skal énhver svare til sit Navn eller i modsat Fald agtes for at være for sildigt17 mødt.
[…]
Arbeiderne skulle indtil videre oppebære følgende Vederlag:
a) Brugen af et Huus, eller Beboelsesleilighed, for dem og deres Børn, at bygge og holdes vedlige af Plantagen, men at holde i tilbørlig Orden af Beboeren.
b) Brugen af et Stykke Jord, 30 Fod i Qvadrat18, som sædvanlig, for enhver Arbeider af 1ste og 2den Klasse, eller, om det er Jordlod, der ikke ombyttes, er til 50 Fod i Qvadrat. Arbeidere af 3die Klasse ere, om der maatte blive dem tillagt nogen Jord-lod, dog ikke berettigede til nogen saadan.
c) En ugelig Løn af 15 Cents om Dagen til enhver Arbeider af 1ste Klasse, 10 Cents til enhver Arbeider af 2den Klasse, og 5 Cents til en Arbeider af 3die Klasse, for enhver Arbeidsdag at regne.
[…]
Alle Mandfolk blandt Arbeiderbefolkningen, Haandværkere indbefattede, og som ere over 18 Aar, ere forpligtede til, skifteviis at tage Nattevagten paa Plantagen, hvor de arbeide, men dog kun een Gang i 10 Dage. Tilsigelse19 sker før Middag om at afbryde Arbeidet om Eftermiddagen med Ammerne, og at komme til Arbeide næste Dag Klokken otte. Vagten sættes paa sædvanlig Maade fra Solens Nedgang og til dens Opgang. Ovenstaaende Bestemmelse medfører imidlertid kun tvangsligt for Arbeiderne, hvor frivillige Vagtholdere ikke kunne erholdes20 for den Betaling, som Planterne maatte ville give, for at indvinde den Tid, der gaaer tabt ved at anvende deres almindelige Arbeidere til Vagthold.
De mandlige Arbeidere ere ligeledes forpligtede til, een Gang om Maaneden paa Søn- og Helligdage, at tage Dagvagt paa Gaarden, og at passe Creaturerne imod at modtage deres sædvanlige Betaling for en Ugedags Arbeide. Denne Regel er ogsaa anvendelig paa Crook-gangen.
Alt hvad der angaaer Vagtholdet, bør ordentlig indføres i Plantagens Journal.
Dersom en Arbeider, uagtet at han er blevet lovligt tilsagt, ikke indfinder sig til Vagthold, maa en anden Arbeider leies i den Udeblevnes Sted og paa hans Bekostning, dog ikke over 13 Cents.
Naar Nogen modvilligen forlader sin Vagt, eller forsømmer den, bliver han anmeldt for Øvrigheden21, for at straffes efter Omstændighederne.
[…]
Arbeidere, der forgribe sig paa nogen Befalingshavende paa Plantagen eller som sammenrotte sig for at hemme eller standse Arbeidet, eller enes om at afholde sig derfra, og bryde deres Forpligtelser, skulle straffes efter Loven, efterat Sagen af Øvrigheden er undersøgt.
[…]
Dersom en Arbeider, der er anmeldt syg, skulde nogensinde blive fundet fraværende fra Plantagen, uden Tilladelse, eller omdrivende der, eller sysselsat med Arbeide, der forudsætter Helbred, skal han agtes for at have skulket og for modvillig at have unddraget sig Arbeide.
Naar en Arbeider paaskyder22 Ildebefindende, og ikke er tilsyneladende syg, skal det paaligge ham at bevise saadan Sygdom ved Lægeattest.
[…]
Ingen Arbeider maa, uden Eierens eller Forvalterens særlige Tilladelse, tilegne sig Træ, Græs, Urter, Frugter eller deslige, henhørende til Plantagen, ei heller maa han tilegne sig saadant fra andre Plantager saaledes som stjæle Sukkerrør eller brænde Kul.
Personer, der deri findes skyldige, skulle straffes efter Loven med Bøder, eller Fængsel med haardt Arbeide, og den blotte Besiddelse af saadanne Sager, hvorfor ikke tilfredsstillende kan gjøres Rede, skal ansees som tilstrækkelig Beviis for ulovlig Erhvervelse.
Alle Contracter, der ere i Strid med foranstaaende Regler, skulle være ugyldige og magtesløse, og Plantageeiere eller Forvaltere, der befindes i nogen Fremfærd sigtende til forsætligen at modarbeide eller hæve disse Bestemmelser, [det] være sig umiddelbart23 eller middelbart24 skulle erlægge en Mulkt af indtil 200 Dollars.
Gouvernementshuuset, St. Croix den 26de Januar 1849
P. Hansen
Tekst 48 | Oversigten over kildetekster | Tekst 50
2 Direkte oversat: ’i naturlig tilstand’. Betydningen her er ’i naturalier’.
18 Et lod på 30 fod i qvadrat vil sige at lodden måler 30 fod på hver side. En fod er lig med 30,48 cm og 30 fod er lig med 9,15 m. Hele jordlodden måler således 83,7 m2.
