Sophie Petersen om de danske kolonier, om trekantshandel og om de slavegjorte fra Guldkysten (1946)
Sophie Petersen (1885-1965) var cand.mag. i geografi og naturhistorie samt lektor og forfatter. Hun udgav adskillige værker, herunder lærebøger, og hun rejste en del, bl.a. til de gamle danske tropekolonier. Hendes hovedværk er Danmarks Gamle Tropekolonier fra 1946. Værket omhandler alle de danske kolonier. I samtiden blev Sophie Petersens værk modtaget med begejstring af både anmeldere og læsere, og er blevet citeret gentagne gange over årene, bl.a. i Johannes Brøndsteds Vore Gamle Tropekolonier fra 1952-1953, men også i nutiden. Som 'national fortælling' har Petersens værk været en grundsten i synet på de danske kolonier. Sophie Petersen skriver i følgende uddrag om begyndelsen på Danmarks kolonitid, om trekantshandlen og om de slavegjorte afrikanere.
Uddrag fra Sophie Petersen: Danmarks Gamle Tropekolonier. H. Hagerup, København 1946.
Fra indledningen:
Fire gange i Danmarks Historie har der været Ekspansionsperioder, hvor Trangen til at skabe et større Danmark har givet sig stærke Udslag. Den første Gang var i Vikingetiden med dens voldsomme Ekspansion mod Vest, der førte til Englands Erobring, den anden Gang var paa Valdemarernes Tid med dens Østersøvælde, hvor Danmarks Herredømme udstraktes mod Øst til Sydsiden af den finske Bugt. Senere fulgte Unionstiden med dens Forsøg paa at skabe et samlet Norden under Danmarks Førerskab, en Periode, som afsluttedes brat med det stockholmske Blodbad i 1520. Men omtrent 100 Aar efter begyndte en ny Ekspansionsperiode, Kolonitiden, hvis Forudsætning er den eventyrlige Tid, Opdagelsernes Tidsalder, […] Det lykkedes i denne periode Danmark at skabe et Kolonirige vel ikke stort i Areal, men svarende godt til det dansk-norske Monarkis Størrelse og opfyldende Tidens Krav med Hensyn til et Koloniriges Opbygning.
Om trekantshandelen, side 315:
Der blev anlagt en Mængde Plantager paa St. Croix, hvor der dyrkedes Tobak, Bananer og i Særdeleshed Sukker. Varerne samledes i Pakhusene paa St. Thomas, og ”Trekantshandelen” kom i fuld gang: ”Vestindiefarerne” gik fra Vestindisk Pakhus’ Kaj i København ud til Kolonierne i Guinea lastede med Varer, som rigtig kunde fryde et Negerhjerte, f.Eks. Vaaben og Ammunition, Glasperler, brogede Tøjer, Knive, Spejle og Brændevin. Fra Guinea fortsatte Skibet til Vestindien med Lasten stuvet fuld af Negerslaver, købt for de medbragte Produkter: Kaffe, Bomuld, Tobak og især Sukker og Rom, efter et Aarstids Fraværelse vendte tilbage til København eller til Danmarks sydligste Havneby Altona.
Om de slavegjorte fra Guldkysten, side 236:
Negrene paa Guldkysten var de vildeste og uregerligste af Afrikas Negre; deres Høvdinge herskede med stor Grusomhed, og Krig, Slavehandel og Menneskeofringer hørte næsten til Dagens Orden. Det er derfor ikke mærkeligt, at Danmark ogsaa kom i Krig med dem. Det var Krige, hvori der kæmpedes med et vældigt Vovemod og vistes stor Tapperhed fra dansk side, men tillige Krige, som man i Moderlandet kun skænkede liden Interesse.
