2 år og 4 måneder, 2. oktober 1978
Ved distriktsretten i Karl-Marx-Stadt blev en 27-årig diplom-teolog, der arbejdede som havemand på en kirkegård, kendt skyldig i flere gange at have »forsøgt og gennemført statsfjendtlig hetz«. Han havde i 1973 fået bogen 1984 af en bekendt i Vesttyskland, skrevet af George Orwell. Efter selv at have læst bogen, lånte han den ud til nogle venner.
Jürgen Weber (1984): Der SED-Staat. Neues über eine vergangene Diktatur. Olzog Verlag, München, s. 41-42.
I dommerens begrundelse stod følgende:
Bogen »1984« […] har i almindelighed det formål at lægge socialismen for had og bagtale den. I denne forbindelse bliver især Sovjetunionen, såvel som det marxistisk-leninistiske partis ledende rolle nedgjort. Samtidige bliver de samfundsmæssige og økonomiske forhold diskrimineret, idet livet i året 1984 bliver beskrevet som dystert og gråt, og menneskene bliver underkastet partiets »hypnotiserende magt« som ideologisk og psykisk tvang. Tillige bliver denne stræben efter magt sikret af beskyttelses- og sikkerhedsorganer, og der bliver fastsat straffe for tankens frihed. Menneskets frihed og personlighed bliver indskrænket af partiet og på bekostning af »proletarerne«, som arbejderne bliver kaldt, fører den indre kreds af partiets medlemmer et luksuriøst liv. Dette makværk er objektiv betragtet et skrift, der diskriminerer de statslige, politiske og økonomiske forhold i den socialistiske samfundsorden. Kendsgerningen, at dette makværk især i de sidste år målrettet og ganske vist bliver vendt mod DDR i den ideologiske sabotage, beviser endnu engang, at socialismens fjender kan bruge alt, hvad der tjener deres mål om at undergrave den socialistiske samfundsorden.
[…]
Den anklagedes udbredelse af dette hetzende makværk skete med det formål for øje at gøre sine bekendte fortroligt med det, og såfremt der kunne spores afvisende holdninger til den samfundsmæssige orden i DDR, at bekræfte disse.
[…]
Forsvarets argument, at den anklagede ikke havde handlet målrettet og ikke intensivt, kan kun følges, at den anklagede ikke gik planmæssigt frem i sin fordeling, men på den anden side inddrog de personer, om hvilke han vidste, at de havde en afvisende holdning til den socialistiske stat og samfundsorden.
