SEDs aktionsprogram, 1989
I november 1989 prøvede SED’s ledelse at vende situationen til partiets fordel med forsikringer om, at det hele nok skulle blive bedre. Bl.a. havde den tidligere leder Honecker trukket sig tilbage, og dermed var der nu plads til fornyelse. Men på det tidspunkt havde man nået det punkt, hvor man ikke længere kunne vende om. Den eneste, men ikke særlig attraktive løsning, havde været at knuse oprøret med våbenmagt. Men heller ikke den løsning ville på lidt længere sigt sikre systemets fortsatte eksistens.
Aktionsprogram der SED, 1989. DDR Nyheder, Pressebulletin fra den Tyske Demokratiske Republiks ambassade i København, 13.11.1989.
Den Tyske Demokratiske Republik er i opbrud. En revolutionær folkelig bevægelse har sat en graverende omvæltningsproces i gang. Socialismens fornyelse står på dagsordenen.
Der behøvedes en fredelig masseprotest i befolkningen, mange politiske organisationers kundgørelser af viljen, kirkelige kredses konstruktive virke og det voksende tryk fra basis på vores eget parti såvel som en læreproces i partiledelsen, for at kunne bryde de fastlåste politiske strukturer op og at indlede de første skridt til en forandring (»Wende«).
Centralkomiteens 10. kongres har kritisk og selvkritisk beskæftiget sig med sit eget arbejde, med situationen i partiet og i landet. Den har slået fast, at den afløste generalsekretær og det afløste politbureau for partiet og republikken har begået alvorlige fejl og ført i en dyb krise. Hos millioner af det arbejdende folk blev partiets anseelse skadet.
For at kunne leve op til det høje ansvar i det socialistiske samfund, må arbejderklassens marxistisk-leninistiske parti, det socialistiske enhedsparti [SED], genvinde tilliden til sine egne kræfter og udvikle evnerne til at udarbejde en konception for en moderne socialisme. Radikale reformer i denne forbindelse er uundgåelig. De må tjene arbejderne, bønderne, åndsarbejder og alle andre arbejdende. Målet er, at socialismen i DDR får fornyet dynamik gennem mere demokrati.
Det, der i løbet af de sidste 40 år er opnået af arbejder- og bonde-magten på tysk jord, hvortil antifascisterne, arbejderveteraner, alle landets borgere har bidraget med al deres kraft, danner udgangspunkt for fornyelsen.
Forudsætningen og garantierne for den videre udbygning af det socialistiske samfund er arbejderklassens og dens allieredes magt, vores parti i ligeværdigt forbund med alle demokratiske kræfter i vores land, det samfundsmæssige ejerskab af produktionsmidlerne såvel som planlægningen af den økonomiske og sociale udvikling.
Garanten for det nye socialistiske opbrud er det ubrydelige bånd til Sovjetunionen og andre socialistiske broderlande. Venskabet til Sovjetunionen og hele den socialistiske verden er livsnødvendig. Uundværlig er den internationale solidaritet med alle progressive kræfter på alle kontinenter. Den Tyske Demokratiske Republik forbliver en pålidelig faktor for freden, dialogen, afrustningen, international sikkerhed og samarbejde.
[…]
Centralkomiteen mener, at det er nødvendigt at udarbejde en strategisk konception for en grundlæggende fornyelse af socialismen i 90’erne og stille denne til debat. Der bliver dannet en arbejdsgruppe af centralkomiteen, der i begyndelsen af 1990 fremlægger et udkast til denne konception for centralkomiteen. Den får til opgave at samle de forslag, som partiorganisationer, venskabelige partier, organisationer, forbund og borgerinitiativer, fra videnskabsfolk, videnskabelige institutioner og forsamlinger kommer med og direkte at inddrage kompetente personligheder i arbejdet. Den offentlige diskussion er tænkt som en bred, demokratisk dialog, hvor også indvendinger og alternative løsninger er efterspurgt. Diskussionens konception og resultater vil blive lagt til grund for SED’s nye program.
Centralkomiteen henvender sig med dette aktionsprogram til kammerater af begge køn.
Vi tror på, at vores kampforbund på dette grundlag kan komme til en forståelse og slutte sig sammen for at kunne tage fat på arbejdet.
Arbejderklassen, bønderne i kollektiverne, åndsarbejderne, hele folket beder vi om at efterprøve vores forslag og sammen med os at gå ad den nye vej (Wende).
Det er i enhver mands interesse at den socialistiske fornyelse lykkes.
Enhver kan atter deltage i en revolutionær omdannelse af vores land.
Der er brug for enhver, enhver er med til at afgøre sin skæbne, sin familie og vort land.
