Notater fra en ledende socialdemokrat, 27. januar 1946.
Kommunisterne blev støttet af den sovjetiske besættelsesmagt i deres bestræbelser på at få kontrol over zonen. Den sovjetiske zone havde traditionelt været et område, hvor socialdemokraterne havde mange vælgere. Derfor gjaldt det for kommunisterne om at mindske socialdemokraternes indflydelse.
Uddrag fra: Aus den Notitzen eines führenden Sozialdemokraten(Willy Steinkopf) i DDR. Dokumente zur Geschichte der Deutschen Demokratischen Republik 1945-85. Dtv 1986, s. 60-61.
Hver fredag eftermiddag klokken 2 mødes de ledende kammeraterne fra SPD fra centralforvaltningen for at tale om tingene. Det viser sig, at disse samtaler har en stor værdi. De viser tingenes udvikling for nu at sige det på forhånd. Smerterne fra hver centralforvaltning kommer her til gyldighed. Også de ledende kammerater fra magistraten er med. Klagerne over KPD’s umådelige indflydelse er almindelige, det samme gælder den hensynsløse måde med hvilken kommunisterne ved hjælp af stillingsbesættelser, udsmidning af socialdemokrater og så videre styrker deres magt. Der bliver klaget over, at KPD bringer folk ind i forvaltningen, som ikke har ydet noget og som ikke ved noget; som ikke engang kender til de mest enkle fagudtryk.
Der bliver klaget meget over forsyningen med levnedsmidler og råstoffer. De ansvarlige kammerater ser meget sort på forholdene.
[…]
Spørgsmålet om sammenslutningen af KPD og SPD optager sindene. Alle var imod uden dog at benægte det grundlæggende ønske om at skabe et fælles arbejderparti. Vi ønsker alle, at der først skabes klarhed omkring partiernes styrke.
[…]
Men nu kommer trykket, som tilsyneladende fortsat øges. Den 20.12.1945 var stemningen ved middagstimen meget trykket. Jeg sagde til en af vores egne: »Vi har da alt at vinde og ikke noget at tabe«. Derpå svarede han: »Jo, vi kan stadig miste vores frihed og liv«. Jeg derpå: »Så må det risikeres, jeg tror dog ikke på det«.
Jeg er af den overbevisning, at hele den sovjetiske udenrigspolitik falder eller står med dens stillingtagen i spørgsmålet om de to partier. Jeg tror ikke, at russerne vil anholde en ledende kammerat, hvis han udtalte, at en sammenslutning ene og alene kunne ske efter en partidag, efter valget og evt. en opløsning af begge partier.
