Sovjetiseringen af Estland
Uddrag af forhandlingerne fra Estlands marionet-parlament. Førstebehandling af Deklaration om statsmagten i Estland, 21. juli 1940. Medlem af Statsforsamlingen Mihkel Jürna (1899-1972) fremlægger.
Deklaration om statsmagten i Estland
I en lang årrække led det estiske folk hårdt under det reaktionære regime, der førte landet ud i en blindgyde både indenrigs- og udenrigspolitisk. Mangel på beskæftigelse, sult, fattigdom, nationale uligheder var det eneste lod for det arbejdende folk i by og på land. Estlands arbejdende folks lovlige interesser og behov blev ofret til fordel for den håndfuld udbyttere, jorddrotter og kapitalisters interesser, der styrede i Estland.
Idet de skjulte sig bag falske og hykleriske ord om borgernes ligestilling, om frihed og retfærdighed holdt den regerende klike folket i uretfærdighed, (…) Den estiske stat var folkets fængsel. En stor del af det arbejdende folk var uden politiske, faglige eller kulturelle organisationer. Det fri ord og den frie tanke blev undertrykt uden nåde.
Også de tidligere estiske regeringers udenrigspolitik var fjendtlig over for og ledte mod undergangen for det estiske folk. På den tid, hvor det estiske folks livsvigtige interesser krævede tætte forbindelser og venskab med Sovjetunionen, førte den regerende klike desværre en fjendtlig politik over for Sovjetunionen og gjorde dermed Estland til et hjælpeløst stykke legetøj i imperialisternes hænder og gjorde statens territorium til en mulig platform for angreb mod Sovjetunionen.
Krigsprovokatører i magtens korridorer tingede om vort folks frihed og uafhængighed og bragte Estlands sikkerhed, fred, urørlighed og velfærd direkte i fare.
Det estiske folk jagede den reaktionære regering bort, og for første gang i Estlands historie blev det muligt at gennemføre et frit valgt af folkets repræsentanter.
Valgene til Statsforsamlingen den 14. og 15. juli blev en sejrsfest for arbejderklassen, bønderne og den arbejdende intelligens. Estlands Arbejdende Folks Forbunds valggrundlag forenede den altovervejende del af det estiske folk, alle vort hjemlands sande patrioter.
Estlands Arbejdende Folks Forbunds (: kommunistisk styret valgforbund, der vandt det manipulerede valg den 14.-15. juli 1940) valgsejr betyder en ny historisk drejning i Estlands liv, som består i, at det estiske folk udtrykte sin vilje til at sætte en stopper for kapitalisternes og jorddrotternes politiske magt, tage statens tømmer i egne hænder og etablere en sand folkets regering.
Den nye Statsforsamling, der er det eneste og fuldgyldige udtryk for det estiske folks vilje, har som sin opgave at føre folkets krav ud i livet og lovgivningsmæssigt bekræfte det estiske arbejdende folks sejr, som det har opnået i kampen mod udbytterregimet, opfatter som sin hovedopgave at afgøre spørgsmålet om karakteren af den estiske statsmagt.
Idet vi løser spørgsmålet om statsmagten, retter vi blikket mod de historiske erfaringer for og det det store forbillede fra de os venligstillede sovjetiske folk.
Sovjetunionens store historiske erfaring lærer os, at sovjetmagten er det eneste udtryk for og den eneste forsvarer for folkets interesser, er den eneste ægte folkelige regering, hvor staten regeres af folket selv uden godsejere og kapitalister.
Enhver anden form for magt, som de kapitalistiske landes erfaring viser, herunder erfaringen fra vores bitre liv i det borgerlige Estland, er enten et skjult eller et åbent forræderi under paroler som frihed og lighed, og dermed en håndfuld udbytteres regering og ubegrænsede skalten og valten med folkets flertal.
I Sovjetunionen er lønslaveriet permanent afskaffet, og menneskers udbytning af andre mennesker er udryddet. Alle arbejdende har ret til arbejde, ret til ferie, ret til pension og ret til at få en uddannelse. Omsorgen for mennesket er den tanke, der leder hele livet. Sovjetmagten er den mest demokratiske statsmagt. Gennem sovjetterne regerer det arbejdende folk faktisk landet og skaber et frit og lykkeligt liv for sig selv.
I Sovjet legemliggøres forbundet mellem arbejderne og bønderne, der gør sovjetstaten uovervindelig. Kun sovjetmagten giver betingelserne for, at folkenes talenter kan blomstre, for at ledere og organisatorer af forskellige afskygninger af det statslige, økonomiske og samfundsmæssige liv kan træde frem fra folkets masse.
I Sovjetunionen er den nationale undertrykkelse og ulighed mellem folkene permanent afskaffet Alle folkene i Sovjetunionen udgør en venlig familie. Kun i Sovjetunionen er der med en hidtil uset kraft opblomstret en national kultur for alle folk. Sovjetunionen kender ikke længere tilbagestående folk.
Sovjetunionens forbillede viser, at kun sovjetmagten kan sikre fred, arbejde, brød og frihed til arbejderklassen i by og på land, redde det estiske folk fra udbytning, mangler og uretfærdigheder. Kun sovjetmagten kan sikre Estlands folk en ægte national udvikling.
I det vi tager udgangspunkt i Estlands arbejdende folks frie og enstemmige vilje udråber Statsforsamlingen sovjetmagten i hele Estlands område. (Begejstret bifald.)
Estland udråbes som Sovjetisk Socialistisk Republik! (Stormende, varigt bifald.)
Fra dette tidspunkt tilhører al magt i Estlands Sovjetiske Socialistiske Republik det arbejdende folk i by og på land gennem sovjetternes repræsentanter for det arbejdende folk. (Stormende, varigt bifald.)
Statsforsamlingen er i sikker overbevisning om, at hele det estiske folk samler sig om Sovjetmagten for at sikre det arbejdende folks endegyldige sejr, for Estlands fremgang og for vort folks økonomis, kulturs og lykkes opblomstring. (Begejstret bifald.)
Leve Estlands Socialistiske Sovjetiske Republik! (Varigt, begejstret bifald.)
Leve det arbejdende folks sovjetter! (Leve-råb. Stormende, varigt bifald.)
Leve Sovjetunionen – hele verdens arbejderklasses fædreland! (Leve-råb. Stormende, varigt bifald.)
Jeg foreslår at vedtage Deklarationen om statsmagten i Estland ved førstebehandling og at undlade at holde det i forretningsordenen forudsatte ophold mellem første- og andenbehandling. Og at optage Deklarationen til andenbehandling på det følgende møde.
Formanden: Er der nogen, som ønsker ordet til den fremlagte deklaration? Ingen ønsker ordet.
Jeg stiller hermed forslaget til afstemning: at vedtage Deklarationen om statsmagten i Estland ved førstebehandling. Hvem stemmer for forslaget? Tak. Hvem stemmer imod forslaget? Ingen stemte imod.
Deklarationen om statsmagten i Estland er vedtaget enstemmigt ved førstebehandlingen.
(Folkerepræsentanterne rejser sig, spontant udbryder der stormende klapsalver. Internationale afsynges. Igen udbryder der en storm af begejstring. Der høres råb: Leve Estlands Socialistiske Sovjetiske Republik! Leve Estlands Kommunistiske Parti! Leve den kommunistiske Internationales styrmand, kammerat Georgi Dimitrov! Leve hele verdens proletariats lærer og leder, den store Stalin! – Internationalen afsynges. – Ovationen varer 20 minutter.)
Jeg sætter forslagsstillerens forslag til afstemning, at undlade de to dages ophold mellem første- og andenbehandling. Hvem er for? Tak. Hvem er imod? Ingen er imod.
Forslaget er enstemmigt vedtaget.
Bekendtgørelse af næste møde.
Formanden: Jeg afslutter hermed dette møde. Samtidig gør jeg opmærksom på, at Statsforsamlingens tredje møde afholdes om 15 minutter.
På dagsordenen: Deklaration om statsmagten i Estland – andenbehandling.
Jeg afslutter hermed mødet.
