Modstand i efterkrigstidens Estland
Flyveblad fra gymnasieeleven Erik Udam, som blev spredt på Tallinns Gymnasium nr. 2, i 1955.
Medstuderende!
Fra Arilds tid har vores hjemlands gode beliggenhed påkaldt sig opmærksomhed fra mange udenlandske aggressorer.
De største kampe har vore forfædre måttet kæmpe med tyskerne og russerne.
På trods af langvarigt livegenskab lykkedes det vore forfædre at bevare den nationale ånd og frihedstrang, og den 24. februar 1918 erklærede Estland sig selvstændigt. I den følgende Frihedskrig smadrede esterne de fra Rusland udsendte kommunistiske bander, der i målt antal oversteg esternes tal adskillige gange.
Det blev fulgt af 20 års lykkeligt og frit liv, som dog ikke passede ind i planerne hos de halvhjernede magtmennesker i Kreml.
I 1940 knuste de russiske barbarer forræderisk vores selvstændighed. Med hjælp af grusom terror stabiliserede kommunisterne deres magt i Estland…
Nu har vi gennemlevet 15 lidelsesår. På grund af indflydelse af den kommunistiske propaganda har nogle estere glemt sin nationalitet og sit fædreland
Lad os minde dem om dem!
