Dannelsen af de lettiske skyttekorps
Uddrag af artikel fra Petrograd-dagbladet Novoje Vremja, 5. august 1915.
For et par dage siden [den 1. august 1915], modtog J. J. Goldman, medlem af den russiske statsduma for Kurland, en invitation til at møde op i hovedkvarteret for den øverstbefalende for [den russiske] nordvestarmé, hvor han blev gjort bekendt med, at den opfordring, som han havde formidlet fra brede lettiske kredse, var blevet vel modtaget af Den Højeste Øverstbefalende, og at denne derfor havde givet tilladelse (Ordre nr. 322 af 1. august 1915) at opstille troppeformationer udelukkende bestående af letter fra menig til general. Med denne tilladelse har man korrekt vurderet letternes patriotisme, deres selvopofrelse og deres hjælp til vore armeer. Kernen i den lettiske legion vil bestå af de top bataljoner, der reddede Mitau (: Jelgava) i april måned i år, men med hensyn til officerer har legionen ret til at kræve det nødvendige antal lettiske officerer overført fra andre hærenheder.
Ved siden af den russiske inskription på de frivillige lettiske regimenters fane var der også være en lettisk inskription. De enkelte legionærer vil kunne kendes på et mærke på brystet. Mængder af unge letter søger daglig til legionen, rede til at ofre deres liv på fædrelandets alter (…)
Tusindvis af letter har allerede meldt sig til vores hær som frivillige, men lokalbefolkningen har i sit enstemmige svar til de militære muligheder ydet vore hære enorme tjenester; utvivlsomt vil de veltrænede lettiske regimenter blive af stor nytte til at forsvare vore grænseegne mod den listige fjende.
