Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Russificering i sovjettiden

Uddrag af tale holdt af Eduards Berklavs, viceformand for Lettiske SSR's ministerråd, ved et lukket plenum i Letlands Kommunistiske Partis Centralkomité. 7.-8. juli 1959.

 

I løbet af efterkrigsårene er næsten 700.000 mennesker ankommet til Riga og som et resultat af denne mekaniske bevægelse, er byens indbyggerantal steget med 310.600 i løbet af disse år. Alene i 1958 har vi registreret (: man kunne ikke flytte frit i Sovjetunionen. For fx at flytte til Riga skulle man have en tilladelse, der kendes efter sin russiske betegnelse propiska) ophold for 28.000 personer i Riga, heraf er 10.500 letter og 17.5000 personer af anden nationalitet. I [de første] fem måneder af dette år er næsten 8.500 blevet registreret i Riga, heraf er der færre end 3.000 letter. I [de første] fem måneder af sidste blev der registreret 514 soldater i kommunale og private lejligheder i Riga, men i løbet af [de første] fem måneder steg dette antal  med flere end 140 (…).

Jeg ønsker at spørge Dem om den situation, vi kunne have haft i vore afdeling for kommunale og offentlige tjenester i Riga, hvis vi have registreret alle de 200.000 borger, som ansøgte til militsorganerne for opholdsregistrering i 1958 og 1959.

Man beder mig tilstå at have opfundet, med et eller andet formål eller i bedste bare fordi, restriktioner for at diskriminere den ikke-lettiske del af indbyggerne. Jeg må afvise denne beskyldning (…).

Der er blevet sagt her, at ikke-letter er blevet diskrimineret også med hensyn til tildeling af beboelsesareal og udlevering af kvitteringen for beboelse. kendsgerningerne beviser det modsatte. Her er de officielle data.

I 1958 og de fem første måneder af 1959 har 3.355 familier modtaget beboelsesareal i Riga, heraf 1.089 lettiske familier, det vil sige mindre end en tredjedel. Det er sandheden. Hvem vil kalde forsøgene på for enhver pris at forvrænge den reelle situation for forsøg på at bevise, at russere og andre ikke-letter behandles uretfærdigt?

(…) Der er kun 202 letter af 552 direktører for de virksomheder, der tilhører Rådet for Folkeøkonomien, men kun 160 letter er chefingeniører ved disse virksomheder, det vil sige lidt mere end en fjerdedel.

Blandt 36 direktører for bilparken hos Transportministeriet er der kun 11 letter, blandt de 43 chefer for værksteder hos Ministeriet for Kommunale Tjenester er der 18 letter. Af de 46 chefer og chefingeniører for byggevirksomheder og truster er der 2 letter.

Blandt de 44 cheflæger ved republikkens medicinske institutioner er der 18 letter, men i Riga er der 19 letter blandt 53 cheflæger ved medicinske institutioner. Handelsministeriet har 20.057 ansatte i republikken, blandt disse er 11.185 af lettisk nationalitet; men blandt cafeteriecheferne udgør letterne kun 29,6%.

Der er 1.334 ansatte i Indenrigsministeriets system i Riga, men kun 361 af disse er letter.

 

Tekst 37 | Oversigten over kildetekster | Tekst 39

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk