Nationalisme i Letland - og konflikten med Rusland
Uddrag af artikel fra The Baltic Times, 20. juli 2001
Af Nick Coleman, Riga
OSCE forsøgte i sidste uge at gyde olie på vandene, efter at en proteststorm havde rejst sig i kølvandet på udgivelsen af en samling nationalistiske stile skrevet af lettiske gymnasieelever og universitetsstuderende.
Men Nils Muznieks, direktør for det uafhængige Center for Menneskerettigheder og Etniske Studier, siger, at OSCE og dens moderorganisation Europarådet efter protester fra Moskva havde tillagt bogens "Giv ikke Letland bort til nogen" alt for stor betydning.
Boriss Cilevics, medlem af Saeimaen for gruppen For Menneskerettigheder i et Forenet Letland, som har forbindelser til Letlands russisktalende mindretal, siger, at en udtalelse fra Letlands udenrigsministerium, der kritiserede bogen, var inkonsekvent set i lyset af, at bogen udtrykker holdninger, der deles af parlamentsmedlemmer i den regerende koalition. Heraf havde to, Jaris Vidiaš og Roberts Jurdzs, deltaget i udgivelsen af bogen.
Bogen er trykt af forlaget Vieda efter afholdelse af en konkurrence, hvor unge mennesker blev opfordret til at skrive stile om emner som behovet for at udvise Letlands store russisktalende mindretal. (…) Viedas direktør Aivars Garda forsvarer udgivelsen. "Det er for galt, at politikere fra Letlands Vej, Folkepartiet og socialdemokraterne fordømmer denne bog. De burde slutte op om vores nationale uafhængighed. Vi bliver kun frie, når disse mennesker (det russisktalende mindretal) forlader dette land."
Neil Brennan, souschef for OSCE's mission i Letland, bekræfter, at hans kontor har udarbejdet en intern rapport om bogen. Men han afviser, at de udsagn, som bogen rummer, baner vej for etnisk udrensning, som Ruslands udenrigsministerium har påpeget.
"Indholdet og den forudgående konkurrence, som lå til grund for udvælgelsen af stilene til bogen, er et udtryk for meget dårlig smag, men afspejler ikke den lettiske stats officielle holdning," sagde Brennan. "Vi ser på alt, der vedrører relationerne mellem forskellige grupper, men dette skal ikke gøres til mere, end det er, og [udgivelsen] er ikke repræsentativ for fremskridtet mod integration i samfundet eller regeringens støttet til denne proces."
Mark Neville, medarbejder i Europarådets afdeling med ansvar for Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal, siger, at rådet ser på sagen. "Sager af denne art vækker bekymring. Letland har ikke ratificeret Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal. Russerne har taget sagen op, og vi forsøger at samle så mange oplysninger, vi kan."
Muiznieks svar er klart: "Det er latterligt, at det russiske udenrigsministerium sætter Europarådet og OSCE i arbejde for at give opmærksomhed til denne betydningsløse sag. Hvis rådet og OSCE skulle interessere sig for hver en intolerant bog, der udkommer i OSCE's område, så kunne de ikke gøre andet. Tilsvarende bøger og de, der er langt værre, udkommer i Rusland fem gange dagligt."
"Der er tale om en isoleret gruppe, der er beskæftiget med udbredelse af nationalistisk sludder. Bogen er fuld af negative stereotyper og nationalistisk romantik, men den overtræder ikke grænsen for opfordring til had. Det er et bekvemt påskud for Rusland til at træde på Letland. Tilsvarende forsøg vil vi se med stigende hyppighed, jo tættere vi kommer på NATO-medlemskab."
Cilevics sagde, at mediernes kritik af bogen, der har været anført af den russisksprogede avis Chas, øgede opmærksomheden omkring bogen, der allerede var betydelig som følge af en eksplosion, der beskadigede indgangsdøren til Viedas kontor i Riga den 26. juni.
"Bogen er langt fra enestående – der er ekstreme nationalister i alle lande", sagde han. "Det, der bekymrer mig, er det lettiske establishments inkonsekvente reaktion, der er meget selektiv med hensyn til det, der fordømmes. Tilsvarende ting siges højt af en række medlemmer af mindst af de regerende partier (For Fædreland og Frihed), men det forhindrer ikke partier, der betragter sig selv som liberale og moderne, i at samarbejde med disse (….), men når Rusland beklager sig, bliver de nødt til at reagere."
Garda bekræftede sine tætte bånd til en gruppe parlamentsmedlemmer, der er dannet for at rejse penge til at dække udgifterne til genbosættelse af medlemmer af det russisktalende mindretal, som ønsker at forlade Letland. "Jeg har stor respekt for de parlamentsmedlemmer, som arbejder med denne sag. Jeg støtter de, og de støtter mig."
Tekst 48 | Oversigten over kildetekster
