Nationalrådets erklæring om Brest-Litovsk-freden, marts 1918
1. Brest-traktaten af 3. marts 1918, der opdeler Letlands territorium, er en voldsdåd mod folkets ret til national selvbestemmelse og må betragtes som ugyldig.
2. Det lettiske folk ønsker ikke Tysklands anneksion af Letland eller en personalunion mellem Letland og Preussen.
3. Landesrats (: et af Tyskland etableret parlament i Letland) beslutninger er grove forfalskninger af ønskerne fra indbyggernes i Letland.
4. De militære og økonomiske aftaler, som Tysklands regering er ved at indgå med Letlands landesrat vil ikke blive anerkendt eller fulgt af Letland eller den lettiske nation.
5. Det Lettiske Nationalråd protesterer mod anslagene mod pressefriheden, talefriheden, de personlige rettigheder og retten til frit at kunne bevæge sig, mod besættelsesmagtens vilkårlige udskiftning af sognerådsformænd og borgmestre.
6. Det (: Lettiske Nationalråd) betragter det som af største vigtighed, at Det Lettiske nationalråd bliver anerkendt som den lettiske stats højeste myndighed indtil krigsflygtningene er vendt tilbage og Letlands politiske forfatning er vedtaget og trådt i kraft.
7. Det (: Lettiske Nationalråd) forlanger dannelsen af en uafhængig og udelelig lettisk stat under internationale garantier.
