Sovjetisk besættelse
Uddrag af det sovjetiske ultimatum til Litauen, 14. juni 1940.
Alle disse overtrædelser af den sovjetisk-litauiske aftale og uvenlige aktiviteter foretaget af Litauens regering skete på trods af en meget imødekommende og klart pro-litauisk politik fra Sovjetunionens regerings side; der, som det vil være bekendt, af egen drift overlod Vilnius by og omgivende område [til Litauen]. Sovjetunionens regering betragter følgende som nødvendigt og presserende: 1) at indenrigsminister Skučas og direktøren for sikkerhedsafdelingen Povilaitis stilles for en domstol på grund af provokationer over for sovjetiske garnisoner; 2) at der umiddelbart dannes en regering i Litauen, som er i stand til og villig til at kontrollere at udførelsen af den sovjetisk-litauiske aftale om gensidig bistand på en værdig måde og som er villig til uden tøven at undertrykke fjender af denne aftale; 3) at umiddelbart bekræfte fri adgang til Litauens territorium for sovjetiske hærenheder, som vil blive stationeret i de vigtigste centre i Litauen og som vil være talrige nok til at sikre udførelsen af den sovjetisk-litauiske aftale om gensidig bistand og forebygge provokationer for sovjetiske garnisoner i Litauen. Sovjetunionens regering betragter efterlevelsen af disse krav som en grundlæggende betingelse, foruden hvilken der vil være umuligt at bekræfte en værdig og loyal udførelsen af den sovjetisk-litauiske aftale om gensidig bistand.
