Revolutionen i 1905
Uddrag af artikel fra avisen Vilniaus zinios, 26. oktober 1905, om begivenhederne i Vilnius i oktober 1905.
Den 16 oktober [29. oktober] var der et møde i klubben ved Pagiriai-jernbanen. Her deltog blandt andre guvernøren, grev Pahlen. En menneskemængde på næsten 1.000 mennesker havde samlet sig uden for. (…) Efter mødets afslutning kastede nogen en stol mod tsarens portræt, som hang på væggen. (…) Guvernøren ønskede at forlade mødesalen. Han bad repræsentanter for de fremmødte om at følge ham til generalguvernøren for at bede om at forebygge sammenstød mellem den ophidsede menneskemængde og patruljer, da guvernøren ikke selv kunne garantere dette. (…) De gik alle langs St. Georg-boulevarden mod Hotel St. Georg. Nær ved hotellet blev der affyret skud. (…) Folk begyndte at løbe til alle sider(…) Guvernøren sprang ud af sin vogn og løb hen mod hotellet for at komme i dækning(…) og gav tegn til, at man kunne begynde at skyde. Soldater, kosakker og politifolk begyndte at skyde mod de løbende mennesker (…) De dræbte blev begravet den følgende dag, der var en mandag. Menneskemængden udgjordes af flere tusind personer (…) fire dræbte ofre blev begravet om mandagen og et til om tirsdagen. Begravelsens arrangører bad myndighederne om ikke at blande sig i opretholdelsen af ro og orden, de holdt selv styr på folk, og der var ingen sammenstød. (…) Ikke blot under begravelsen, men også mens strejken varede var byen uden lys om natten og der var hverken drab eller tyverier (…). Myndighederne (…) tog sig god tid med at trække kosakkerne og hæren tilbage. Da de så dette, besluttede indbyggerne i Vilnius at tvinge generalguvernøren til at følges deres ordrer. Repræsentanter for forskellige partier, stænder, religioner, nationer og erhverv mødtes i byrådet[s bygning] og krævede:
1. At der blev valgt en kommission af personer, som skulle undersøge de sidste dages begivenheder
2. At der skulle vælges en komite til at indsamle hjælp til dem, der led under strejken
3. At trænge kosakkerne ud af byen og at fjerne soldaterpatruljerne fra gaderne.
4. At tillade dannelsen af en milits bestående af byens indbyggere.
5. At løslade alle politiske fanger fra Vilnius' fængsler. (…)
Efter denne hårde indsats virkede det som om, at alting stille og roligt var blevet opnået, men begivenhederne skiftede hurtigt. Samme dag, som kejserens manifest blev proklameret og strejken afblæst, skød kosakkerne folk i Pylimo-gaden (…)
