Selvstændighed
Det Litauiske Råds (: Taryba) uafhængighedserklæring af 16. februar 1918.
Det Litauiske Råd har på sit møde den 16. februar 1918 enstemmigt besluttet at tilstille regeringerne i Rusland, Tyskland og andre stater følgende erklæring.
Som eneste repræsentant for den litauiske nation baseret på den anerkendte ret til national selvbestemmelse og på beslutning fra Vilnius-konferencen, som blev afholdt fra den 18. til den 23. september 1917, bekendtgør Det Litauiske Råd hermed, at den uafhængige litauiske stat er genoprettet baseret på et demokratisk grundlag og med Vilnius som hovedstad, og dermed adskilt fra alle statslige relationer, som har eksisteret med andre stater.
Endvidere bekendtgør Det Litauiske Råd, at en Seimas, der skal træde sammen så hurtigt som muligt, og som skal vælges på demokratisk vis af alle [landets] indbyggere, skal endeligt etablere grundlaget for den litauiske stat og dennes relationer til andre stater.
Det Litauiske Råd beder med sin henvendelse regeringen i …… om at anerkende den uafhængige litauiske stat.
Vilnius, den 16. februar 1918.