Kildetekster
Tekster til del 1
Tekst 1: Vestens snak om demokrati er hykleri
Tekst 2: Hassan al-Bannas syn på Palæstina
Tekst 3: Banna om pligten til jihad
Tekst 4: Hasan al-Bannas publikation om ummas pligt til jihad
Tekst 5: Sayid Qutbs syn på jøderne
Tekst 7: Deltagelse i en middag hos en familie tilhørende Det Muslimske Broderskab
Tekst 8: Islamister er til at tale med
Den danske ambassadør i Kairo, Christian Hoppe, forklarer, at Danmark har et udmærket forhold til de islamistiske partier i Egypten.
Tekster til del 2
Tekst 9: Islamic Action Front (på engelsk)
Islamic Action Front (IAF) er Det Muslimske Broderskabs politiske repræsentant i Jordan. Partiet bakkede indtil 2007 op om den jordiske konge, Abdallah II, men valget i 2007 var ifølge IAF så manipuleret, at partiet ophørte med sin samarbejdsline. For kongen var dette alvorligt, for IAF nyder som Det Muslimske Broderskabs repræsentant stor folkelig opbakning.
IAF ledes af Hamzah al-Mansur. Da Jasminrevolutionen tog sin begyndelse, deltog IAF i begyndelsen ikke i protesterne, men da nogle måneder var gået, tog de ledelsen i protesterne, der indtil da havde bestået af mindre og dårligt organiserede demokratiske grupperinger.
Tekst 10: Det Muslimske Broderskab i Syrien – en eksilbevægelse
Tekster til del 3
Tekst 12: Qaradawi om demokrati
Tekst 13: European Council for Fatwa and Researchs formål
Tekst 14: European Council for Fatwa and Researchs generelle regler for muslimer bosat i Europa
Tekst 15: Medlemmer af European Council for Fatwa and Research
Tekst 16: Eksempler på European Council for Fatwa and Researchs fatwaer
Tekst 17: Hvem skal være Egyptens præsident? (på engelsk)
Al Arabiya News er en saudi-arabisk finansieret nyhedsstation baseret i Dubai. Sauderne oprettede den, fordi de ikke brød sig om den uafhængige arabiske kanal Al-Jazeera, der sender fra Doha i Qatar. Friheds- og Retfærdighedspartiet havde lovet SCAF, at Det Muslimske Broderskab ikke havde nogen intention om at forsøge at vinde præsidentvalget, der fandt sted i foråret 2012. Men partiet vandt ikke mindre end 47 % af stemmerne. Det fik en tidligere højt profileret broder, Abdel Moneim Abol Fotoh, til at insistere på, at han gerne ville være præsidentkandidat for broderskabet. 15. februar 2012 anbefalede Qaradawi så stik imod broderskabets ledelse, at Fotoh skulle opstille som kandidat. Handlingen siger noget om Qaradawis selvbevidsthed i forhold til broderskabets ledelse. Men den siger også noget om, hvordan Qaradawi i modsætning til broderskabet i Kairo distancerer sig fra SCAF og dets krav om en fortsat selvstændig repræsentation uden for politisk kontrol.
Tekst 18: Muslim Association of Britain om islam
Muslim Association of Britain (MAB) vil gerne være den engelske regerings dialogpartner og gør sig derfor umage med at udsende de rigtige signaler. Teksten har til formål at vise, at mange mediers stereotype skildring af Det Muslimske Broderskab er så forkert, som den kan være. MAB fremstår moderne og bedre end det omgivende sekulære samfund.
Tekst 19: Union des Organisations Islamiques De Frances principper
Tekst 20: Det tyske Islamiske Charter
Tekst 21: Islamic Groups Named in Hamas Funding Case (på engelsk)
Den 24 januar 1995 udstedte præsident Clinton sin ordre nr. 12947, der erklærede, at Hamas var en terrororganisation, som ingen amerikansk organisation måtte indgå i transaktioner med. I forbindelse med undersøgelserne efter terroren mod World Trade Center i 2001 kom det frem, at Holy Land Foundation (HLF), der var en godgørende organisation stiftet af brødrene i USA, havde overført penge til Hamas.
Tekst 22: Obamas store Mellemøsttale, 2009 (på engelsk)
Præsident Barack Obama holdt 4. juni 2009 i Kairo i Egypten sin med spænding ventede store tale om, hvordan han som USA's nye præsident ville positionere sig i forhold til Mellemøstkonflikten.
Tekst 23: Præsident Obama annoncerer valget af sin særlige udsending til OIC
Tekst 24: Det Islamiske Trossamfunds metodik
Tekst 25: Omstridt islamist er forbillede for ny stærk imam
Da imam Abu Laban døde i 2007, blev han efterfulgt af imam Mostafa Chendid fra Marokko. Chendid var elev af Laban og fulgte hans linje.
Tekst 26: Den tvetydige undskyldning, leder fra Berlingske 16. oktober 2010
Så sent som i 2010 var Muhammedkrisen endnu ikke død, som man kan se af lederen i Berlingske.
Tekst 27: Amanah Bank
Også for danske muslimer har det været et problem, at dansk bankvæsen og realkredit er indrettet på en måde, så muslimer er afskåret fra at anvende disse organisationer. I Danmark har en række muslimske organisationer og danske banker skabt et finansielt produkt, som de kalder Amanah.
Tekster til del 4
Tekst 28: FIOE’s charter fra 2008
Tekst 29: Budskab fra præsidenten for Federation of Islamic Organisations in Europe (FIOE), Chakib Benmakhlo (på engelsk)
Chakib Benmakhlou har som FIOE's præsident skrevet dette indlæg i anledning af Den Internationale Kvindedag, 8. marts 2012.
Tekst 30: America’s OIC Special Envoy to Attend Muslim Brotherhood Conference (på engelsk)
Tekst 31: FN’s Menneskeretserklæring fra 1948
Et omdiskuteret punkt er Det Muslimske Broderskabs, OIC's og de arabiske staters holdning til menneskerettigheder. Selv er de ikke i tvivl om, at de går ind for og arbejder for efterlevelsen af menneskerettigheder, men mange er skeptiske, og denne skepsis bliver næret, når man sammenligner OIC's version af de universelle menneskerettigheder (tekst 32) med FN's.
FN's Menneskeretserklæring blev vedtaget 10. december 1948 af De Forenede Nationers Generalforsamling.
Tekst 32: Menneskerettighederne i islam, Kairo-deklarationen
Tekst 33: Durban 2 opgiver forbud mod religionskritik
OIC har vedholdende i FN's Menneskerettighedsråd arbejdet for, at FN skulle vedtage religionskritik og islamofobi som de væsentligste krænkelser af menneskerettighederne. Da FN i 2009 besluttede sig for at afholde en forsoningskonference i Geneve deltog OIC, der sammen med andre krævede, at Geneve-konferencen skulle udtrykke kritik af Israel og udstede forbud mod religionskritik og islamofobi. Udkastet fik en lang række lande til at true med at boykotte mødet.
Tekst 34: Iran, EU og den islamiske vækkelse
