European Council for Fatwa and Researchs formal
Yussuf Qaradawi oprettede European Council for Fatwa and Research (ECFR) i 1997. Qaradawi har lige siden grundlæggelsen været præsident for ECFR.
Taget på addresserne:
http://www.euro-muslim.com/en_u_foundation_details.aspx?news_id=343
og
http://www.euro-muslim.com/en_u_foundation_details.aspx?news_id=343
Oversat fra arabisk af
Anas Osama Altikriti
Forord
Lovprisning til Allah, Verdenernes Herre, og bønner og fred til profeternes segl, vores Herre, Mohammed, hans efterkommere, fæller og alle dem, der følger hans vejledning.
Det er med stor glæde, at Det Islamiske Kulturelle Center i Irland kan præsentere den muslimske verden og de muslimske minoriteter i Vesten i særdeleshed for denne første samling af Fatwaer udsendt af European Council for Fatwa and Rersearch (ECFR). Denne publikation har været imødeset med længsel pga de vigtige og vitale afgørelser, der bringer løsning på de mange hverdagsproblemer, som muslimer står overfor, og her især de muslimer, der lever i Vesten.
Det siger sig selv, at disse Fatwaer udgør essensen af de anstrengelser og den ekspertise som et antal hæderværdige islamiske forskere ledet af hans Eminence Sheik Yussuf Qaradawi, præsident for ECFR har udfoldet. Disse forskere har omhyggeligt undersøgt Allahs Bog, profeten Muhammeds sunna, såvel som arven fra de vise forfædre (Al-Salaf Al-Salih). Hertil kommer det lige så vigtige forhold, at de også har undersøgt de særlige betingelser, som gælder for muslimer bosat i Vesten. Derfor er denne første samling af Fatwaer baseret på Den Hellige Koran, Profetens sunna og islamiske forskeres fælles anstrengelser, og de udgør en kulmination, der tager hensyn til tid, sted og tilblivelsessituation, som det er foreskrevet af Imam Ibnul Qayyim.
Vi anråber Allah om at gøre denne publikation til en stor hjælp, og vi anråber ham også om at belønne vore ærede forskere mange fold og til altid at velsigne deres anstrengelser for islams og muslimers interesse.
Vor afsluttende bøn er at prise Allah, Verdenernes Herre.
Det Islamiske Kulturelle Center
Irland.
I Allahs navn, Den Tilgivende og Den Nådige
Introduktion
Ved Hans Eminence Sheik Yussuf Qaradawi
Præsident for ECFR
Pris til Allah alene og fred til alle sendebuddene, som han udvalgte, og til deres segl, Muhammed, og hans efterkommere, fæller og alle dem, som fulgte i deres fodspor og på den måde blev retledt.
(…)
Qaradawi har et længere indledende afsnit om, hvordan den islamiske vækkelse efter 1967 også ramte muslimer i Vesten, hvis tilknytning til islam var under opløsning. Men at især de unge studerende med deres rødder i MBs islamisme fik bremset frafaldet ved at bygge moskeer og tage initiativ til koranskoler mm. Om ECFRs betydning siger han:
Målet med dette Råd er at udstede fatwaer, der er båret af en fælles holdning, så man kan undgå kontroverser og intellektuelle konflikter angående forskellige tvivlsspørgsmål. I sin bestræbelse på at nå dette mål vil ECFR bruge konsultation (shura/min tilføjelse), fælles undersøgelse og gruppers itjihad, der i dag anerkendes som islamisk forpligtelse og nødvendighed. ECFR er også designet til at blive en anerkendt religiøs autoritet for lokale regeringer og private foretagender, hvilket givetvis vil styrke og forstærke de lokale muslimske samfund.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at ECFR ikke har nogen ide om at skulle være konkurrent til de store islamiske fiq råd i den islamiske verden, sådan som Al-Azhars Undersøgelses Råd (…) ECFRs hensigt er at blive et komplementært organ til disse højt ansete fiq råd, idet ECFR specialiserer sig i de kritiske spørgsmål knyttet til ”minoritets fiq” for muslimer bosat udenfor den islamiske verden.
De islamiske retslærde før os, måtte Allah skænke dem alle sin nåde, har alle været enige i, at fatwa ændrer sig i forhold til tid og sted, og gives der overhovedet større forskel end den mellem et islamisk land og et hvilket som helst andet samfund? Det er ECFRs hensigt gennem dets fatwaer at bringe lettelse til de europæiske muslimer og ikke vanskelighed og problemer.
(…)
ECFRs oprettelse var også dikteret af tilstedeværelsen af nogle selvudråbte såkaldte retslærde, der hævdede, at de havde plads i cirklen af sande og veluddannede retslærde. Disse individer fandt det passende at udstede deres egen fatwas, som var fejlagtige og førte til at mange mennesker faldt fra islam. Sådanne fatwaer inkluderede tilladelsen til muslimer til at stjæle fra og snyde autoriteterne, uanset at disse lande har modtaget dem, givet dem føde og skænket dem et sikkert ophold. Sådanne fatwaer opfordrede muslimer til at stjæle, svindle, forfalske med den hensigt at få det meste ud af landet. Derfor syntes nogle muslimer, at det var helt i orden, at de tog ting, som de ikke havde betalt for, at modtage ydelser uden at have ret til dem, og at snyde og bedrage alle, som de kom i nærheden af. Disse muslimer vanærede islam, og de opførte sig på samme måde som jøderne, der jo har besluttet, at det er i orden at stjæle fra andre.
(…)
Det er derfor af den yderste vigtighed, at ECFR er i stand til at guide og styre Islams fortsatte fremskridt i Vesten, så de uvidende og uansvarlige stemmer bliver bragt til tavshed, og de problemer som muslimerne i Vesten er konfronteret med bliver løst i lyset af Islams Sharia.
Jeg anmoder derfor alle muslimer, og især dem der er kendt for at gøre det gode, om aktivt at støtte ECFR, så det kan opfylde sin rolle, tjene islam og uddanne muslimerne, så de kan bevare deres islamiske identitet.
Allah siger alt, hvad der er sandhed og fører til den bedste vej.
I en Introduktion til ECFR anfører ECFR i punktform, hvad der er organisationens formål mm. Her skal blot bringes nogle få centrale punkter.
- Titel, beskrivelse og hovedkvarter
“The European Council for Fatwa and Research” er en islamisk, specialiseret enhed, der omfatter et antale forskere.
Det nuværende hovedkvarter befinder sig i republikken Irland.
- Mål
Rådet skal stræbe efter de følgende mål:
- Bringe de retslærde i Europa sammen i et forsøg på forene deres synspunkter i afgørende fiq spørgsmål.
- Udstede kollektive fatwaer, der imødekommer de europæiske muslimers behov, løser deres problemer og regulerer dem i deres forhold til de europæiske samfund, alt indenfor rammerne af sharia.
- Publicere lovstudier og undersøgelser, der løser de spørgsmål, der er for muslimer i Europa indenfor rammerne af sharia og til de europæiske muslimers bedste.
- Vejlede muslimer i Europa i almindelighed og dem, der arbejder for islam i særdeleshed, gennem udbredelsen af sande islamiske opfattelser og afgørende lovgyldige fatwaer.
- Metoder
- Nedsætte specialiserede komiteer bestående af rådsmedlemmer, der kan have et tidsbegrænset eller permanent mandat (…).
- Forlade sig på sunde og passende fiq ressourcer, især dem der er baseret på et sundt vidnesbyrd.
- Udnytte til fulde fatwaer og undersøgelser udsendt fra de forskellige fiq organisationer og andre videnskabelige og akademiske organisationer.
- Uophørligt bestræbe sig på at få de officielle autoriteter i de europæiske lande til at anvende og officielt anerkende Rådet, så de henviser til Rådet i spørgsmål vedrørende islamisk lov.
- Afholde sharia kurser, der kvalificerer og opgraderer forskere og dem, der arbejder med islams forkyndelse.
- Afholde seminarer der diskuterer forskellige fiq spørgsmål.
- Publicere information om fatwaer og oversætte fatwaer og undersøgelser til de forskellige europæiske sprog.
(…)
- ECFR baserer sin metode på:
- De fire retsskoler (mathahib) såvel som andre skoler eller mennesker, hvis kendskab til fiq er en uvurderlig kilde til rigdom, og hvorfra Rådet udvælger det, der er bedst bevidnet som korekt og sundt vidnesbyrd og som derfor har krav på den største interesse.
- Rådet skal, når det udsteder en fatwa, komme med det korrekte vidnesbyrd til støtte for afgørelsen og skal henvise til den autoriserede og anerkendte kilde, der anvendt i den gældende kontekst bringer en afgørelse, der ikke skaber vanskeligheder.
- Sharias mål og midler skal tages med i overvejelserne, mens de ulovlige og skurkagtige løsninger, som modsiger sharia, skal undgås i alle tilfælde.
- Medlemskab af Rådet
ECFRs konstitution foreskriver at følgende betingelser skal opfyldes af hvert medlem:
- Man skal have en passende lov (sharia) kvalifikation på universitets niveau, eller man skal have have deltaget i retslærdes møde og derefter være blevet anerkendt af dem. været tilknyttet. Derudover skal alle beherske det arabiske sprog.
- Man skal på det personlige plan agere i overensstemmelse med forskrifterne i islams sharia.
- Man skal bo på det europæiske kontinent.
- Man skal kende til både fiq tolkningen og også være bekendt omgivelserne.
- Man skal være anerkendt af et flertal af Rådets medlemmer.
Oversat fra engelsk af S. Lindhardt.