Menneskerettighederne i Islam, Cairo-deklarationen
Taget på adressen:
http://taqija.blogspot.com/2006/05/menneskerettighederne-i-islam-cairo_27.html
Lørdag, maj 27, 2006
Vedtaget og offentliggjort på den nittende islamiske konference for udenrigsministre, Cairo 5. august 1990
Medlemsstaterne af Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC),
bekræfter den muslimske nations (Ummaen´s) civiliserende og historiske rolle, som Allah gjorde til den bedste nation, som har givet menneskeheden en universel og velafbalanceret civilisation i hvilken der er harmoni mellem dette liv og efterlivet og hvor viden er kombineret med åndelig tro; og den rolle som Ummaen bør spille for at lede menneskeheden, som er forvirret af konkurrerende retninger og ideologier og med at bringe løsninger på de vedvarende problemer for denne materialistiske civilisation.
ønsker at bidrage til menneskehedens stræben efter at sikre menneskerettigheder, at beskytte mennesket mod udnyttelse og forfølgelse, og at bekræfte menneskets frihed og ret til et værdigt liv i overensstemmelse med Islamisk Shariah.
er overbevist om at menneskeheden, som har nået et avanceret stade indenfor materialistisk viden, stadig er og vil vedblive at være, tvingende afhængig af Troen til at understøtte sin civilisation og af en selvmotiverende kraft til at værne om dens rettigheder;
tror at fundamentale rettigheder og universelle friheder i Islam er en integreret del af den islamiske religion og at ingen principielt har ret til at ophæve dem, helt eller delvist, eller forbryde sig imod dem eller ignorere dem, i og med de er forpligtende, guddommelige bud, indeholdt i Allahs åbenbarede skrifter og sendt via Profeternes Segl for at fuldende de forudgående guddommelige budskaber, for derved at gøre overholdelse af dem til en religiøs handling, og forsømmelse eller forbrydelse imod dem til en afskyelig synd. Følgelig er enhver person individuelt ansvarlig og Ummaen kollektivt ansvarlig for at beskytte dem.
Som resultat af ovennævnte principper erklæres følgende:
Artikel 1 (a) Alle mennesker nedstammer fra Adam og danner én familie hvis medlemmer er forenet i underkastelse for Allah. Alle er lige hvad angår grundlæggende menneskelig værdighed og grundlæggende pligter og ansvar, uden forskelsbehandling på grund af race, farve, sprog, køn, religiøs overbevisning, politisk tilknytning, social status eller andre faktorer. Ægte tro er garanti for at højne denne værdighed, ad vejen til menneskelig fuldkommenhed.
(b) Alle mennesker er Allahs skabninger, og dem han elsker højest er dem der gør mest nytte for de øvrige af Hans skabninger, og ingen står over en anden undtagen på baggrund af fromhed og gode gerninger.
Artikel 2 (a) Livet er en gave fra Allah og retten til livet er garanteret ethvert menneske. Individer, samfund og stater er forpligtede til at beskytte denne ret imod enhver krænkelse, og det er forbudt at tage noget liv uden en årsag foreskrevet i Sharia.
(b) Det er forbudt at ty til handlinger, der kan resultere i folkemordsagtig udslettelse af menneskeheden.
(c) Bevarelse af menneskeligt liv i den tid der er afsat af Allah, er en pligt foreskrevet i Sharia.
(d) Beskyttelse imod mishandling er en garanteret rettighed. Det er statens pligt at vogte den, og det er forbudt at bryde den uden en årsag foreskrevet i Sharia.
Artikel 3 (a) I tilfælde af brug af magt og i tilfælde af væbnet konflikt er det ikke tilladt at dræbe ikke-krigsførende, så som gamle mænd, kvinder og børn. De sårede og de syge skal have ret til medicinsk behandling; krigsfanger skal have ret til føde, klæder og ly. Det er forbudt at skænde lig. Der er pligt til at udveksle krigsfanger og arrangere besøg og genforening af familier som er blevet splittet af krigens omstændigheder.
(b) Det er forbudt at fælde træer, at skade afgrøder og husdyr, og at ødelægge fjendens civile bygninger og installationer ved bombning, sprængning eller nogen anden måde.
Artikel 4 Ethvert menneske har krav på ukrænkelighed og beskyttelse af sit gode navn og rygte, gennem hele livet og efter døden. Staten og samfundet skal beskytte hans jordiske levninger og gravsted.
Artikel 5 (a) Familien er samfundets grundlag, og grundlaget hviler på ægteskabet. Mænd og kvinder har retten til at gifte sig, og ingen restriktioner på baggrund af race, farve eller nationalitet skal forhindre dem i at nyde denne ret.
(b) Samfundet og staten skal fjerne alle hindringer for ægteskab og skal muliggøre vielser. De skal sikre familien beskyttelse og omsorg.
Artikel 6 (a) Kvinden er lige med manden med hensyn til menneskelig værdighed og har rettigheder at nyde så vel som pligter at udføre; hun har sin egen civile selvstændighed og finansielle uafhængighed, og retten til at beholde sit navn og linje.
(b) Manden er ansvarlig for forsørgelse og omsorg for familien.
Artikel 7 (a) Fra fødslen har ethvert barn rettigheder, der stammer fra forældre, samfund og staten, til at modtage passende barnepleje, uddannelse, materiel, hygiejnisk og moralsk omsorg. Både fosteret og moderen skal beskyttes og tilbydes særlig omsorg.
(b) Forældre og andre i lignende position har retten til at vælge den form for uddannelse de ønsker for deres børn, forudsat at de tager børnenes interesse og fremtid i betragtning sammen med etiske værdier og principperne i Sharia.
(c) Begge forældre har krav på bestemte rettigheder i forhold til deres børn, og familiemedlemmer har rettigheder i forhold til deres slægtninge, i overensstemmelse med læresætningerne i Sharia.
Artikel 8 Ethvert menneske har retten til at udnytte sin retsstilling både med hensyn til forpligtelser og tilsagn. Hvis denne evne mistes eller blive forringet skal han repræsenteres af en værge.
Artikel 9 (a) Stræben efter viden er en forpligtelse, og tilbud om undervisning er samfundets og statens pligt. Staten skal sikre tilgængeligheden af metoder og redskaber til at tilegne sig undervisning og skal garantere uddannelsesmæssig alsidighed i samfundets interesse, for på den måde at sætte mennesket i stand til gøre sig fortrolig med religionen Islam og universets kendsgerninger, til gavn for menneskeheden.
(b) Ethvert menneske har ret til at modtage både religiøs og verdslig undervisning fra de forskellige institutioner for undervisning og vejledning, herunder familien, skole, universitet, medier og så videre, på en integreret og afbalanceret måde med henblik på at udvikle hans personlighed, styrke hans tro på Allah og fremme hans respekt for og forsvar for både rettigheder og pligter.
Artikel 10 Islam er religion i sin ægte form. Det er forbudt at lægge pres på noget menneske eller at udnytte hans fattigdom eller manglende evner for at omvende ham til en anden religion eller til ateisme.
Artikel 11 (a) Mennesker fødes frie, og ingen har ret til at slavebinde, nedværdige, undertrykke eller udnytte dem, og den eneste form for underkastelse skal være overfor Allah den Højeste.
(b) Kolonialisme, som i alle former er den værste form for slavebinding, er totalt forbudt. Folk som lider under kolonialisme har den fulde ret til frihed og selvbestemmelse. Det er alle staters og folks pligt at støtte koloniserede folks kamp for afvikling af alle former for kolonisering og besættelse, og alle stater og folk har retten til at bevare deres uafhængige status og udøve kontrol over deres værdier og ressourcer.
Artikel 12 Enhver har retten til, inden for Shari´ahs rammer, fri bevægelse og at vælge sit bosted uanset om det er i eller udenfor hans land, og hvis han bliver forfulgt har han ret til at søge asyl i et andet land. Landet han flygter til skal sikre ham beskyttelse indtil han når i sikkerhed, med mindre flugten er motiveret af en handling som er en forbrydelse i henhold til Shari´ah.
Artikel 13 Enhver arbejdsfør person har ret til arbejde, hvilket stat og samfund står som garant for. Enhver skal frit kunne vælge det arbejde der passer ham bedst og som tjener hans og samfundets interesser. Den ansatte skal have ret til sikkerhed og tryghed såvel som alle andre sociale garantier. Han må hverken sættes til arbejde der overstiger hans evner eller udsættes for tvang eller udnyttes eller skades på nogen måde. Han har krav på – uden forskelsbehandling mellem mænd og kvinder – en retfærdig løn uden forsinkelse, såvel som helligdage, tillæg og forfremmelser som han fortjener. Fra den ansattes side forventes det at han er pligtopfyldende og samvittighedsfuld. Hvis den ansatte og arbejdsgiveren er uenige om noget skal staten træde ind og bilægge striden, afgøre klagemålet, bekræfte rettigheder og håndhæve retfærdigheden uden favorisering.
Artikel 14 Enhver har ret til lovlige fortjenester uden beslaglæggelse, bedrag eller skade mod en selv eller andre. Renter (usuri, riba) er totalt forbudt.
Artikel 15 (a) Alle skal have ret til at eje lovligt erhvervet ejendom, og skal have ejendomsretten uden skade for en selv, andre eller samfundet i almindelighed. Ekspropriering er ikke tilladt med undtagelse af behov i samfundets interesse og mod øjeblikkelig og retfærdig erstatning.
(b) Konfiskation og beslaglæggelse af ejendom er forbudt medmindre det er nødvendiggjort ved lov.
Artikel 16 Enhver skal have retten til at nyde frugterne af sine videnskabelige, litterære, kunstneriske eller tekniske frembringelser og retten til at beskytte de moralske og materielle interesser der udspringer herfra, forudsat at sådanne frembringelser ikke er i modstrid med principperne i Sharia.
Artikel 17 (a) Alle skal have retten til at leve i et rent miljø, frit for laster og moralsk forfald, et miljø der vil nære hans personudvikling; og det er magtpåliggende for stat og samfund i almindelighed at muliggøre den ret.
(b) Enhver skal have ret til medicinsk behandling og social omsorg og til alle de offentlige tilbud der stilles til rådighed af samfundet og staten indenfor deres ressourcemæssige begrænsning.
(c) Staten skal sikre den enkelte retten til et anstændigt liv, som gør det muligt for ham at dække behovene for sig og sine slægtninge, herunder mad, tøj, bolig, undervisning, medicinsk behandling og alle andre grundlæggende behov.
Artikel 18 (a) Enhver skal have retten til sikkerhed for sin person, sin religion, sine slægtninge, sin ære og sin ejendom.
(b) Enhver skal have ret til uforstyrrethed i udøvelsen af sine personlige sager, i sit hjem, blandt hans familie, med hensyn til hans ejendom og hans forbindelser. Det er ikke tilladt at udspionere ham, at overvåge ham eller at besudle hans gode navn. Staten skal beskytte ham imod tilfældig indblanden.
(c) En privat bolig er ukrænkelig i alle tilfælde. Adgang må ikke ske uden tilladelse fra dets beboere eller på anden ulovlig måde, ej heller må den ødelægges eller konfiskeres og dens beboere sættes på gaden.
Artikel 19 (a) Alle er lige for loven, uden skelen til om det er hersker eller undersåt.
(b) Retten til at søge retfærdighed er garanteret enhver.
(c) Ansvar er grundlæggende personligt.
(d) Kun forbrydelser og straffe foreskrevet i Sharia skal gælde.
(e) En anklaget er uskyldig indtil hans skyld er bevist ved en retfærdig rettergang, hvor han skal have garanti for forsvar.
Artikel 20 Det er ikke tilladt at arrestere en person, eller begrænse hans frihed, at landsforvise eller at straffe ham uden lovlig grund. Det er ikke tilladt at udsætte ham for fysisk eller psykisk tortur eller enhver anden form for ydmygelse, ondskab eller overgreb. Det er heller ikke tilladt at udsætte en person for medicinske eller videnskabelige eksperimenter uden hans samtykke, eller hvis det medfører risiko for hans liv eller helbred. Det er heller ikke tilladt at udstede nødlove, der giver myndighed til at udføre sådanne handlinger.
Artikel 21 Det er udtrykkeligt forbudt at tage gidsler, uanset hvordan og med hvilket formål.
Artikel 22 (a) Enhver skal frit kunne udtrykke sin mening når det sker på en måde som ikke er i modstrid med principperne i Sharia.
(b) Enhver skal have ret til at tale for hvad der er rigtigt, udbrede hvad der er godt og advare imod hvad der er forkert og ondt ifølge normerne i den islamiske Sharia.
(c) Information er en vital nødvendighed for samfundet. Den må ikke udnyttes eller misbruges på en sådan måde så den krænker helligheder og profeters værdighed, underminerer moral og etiske værdier eller ødelægger, miskrediterer eller skader samfundet eller svækker dets tro.
(d) Det er ikke tilladt at opildne til nationalistisk eller ideologisk had eller at gøre noget som kan være en tilskyndelse til nogen form for racediskrimination.
Artikel 23 (a) Autoritet er en tillidssag; og misbrug eller ondsindet udnyttelse heraf er fuldkommen forbudt, så grundlæggende menneskerettigheder kan garanteres.
(b) Enhver skal have retten til at deltage, direkte eller indirekte i udførelsen af sit lands offentlige anliggender. Han skal også have ret til at indtage offentligt hverv i overensstemmelse med forskrifterne i Sharia.
Artikel 24 Alle rettigheder og friheder bestemt i denne deklaration er underlagt den islamiske Sharia.
Artikel 25 Den islamiske Sharia er den eneste kilde som reference til at forklare eller uddybe enhver af artiklerne i denne deklaration.
Cairo, 5. august 1990
Oversat fra engelsk, d. 9. april 2006 af Finn Boserup
