Torturens ofre
Denne artikel blev trykt i den engelsksprogede cambodjanske avis Phnom Penh Post i forbindelse med 25-årsdagen for De Røde Khmerers magtovertagelse 17. april 2000. Craig Etcheson er en uafhængig folkemordsforsker med Cambodja som speciale. Han har tidligere ledet den uafhængige institution Dokumentationscentret for Cambodja, hvis eneste formål er at indsamle oplysninger og informationer om Pol Pot-regimet 1975-79. Centret har hjemsted i Phnom Penh:
Mange cambodjanere mener – næsten som en trosbekendelse – at De Røde Khmerer dræbte mere end tre millioner mennesker under Demokratisk Kampuchea-regimet. Da dette overslag over De Røde Khmerers dødstal først blev offentliggjort i begyndelsen af 1980'erne, afviste næsten alle vestlige kommentatorer det som et produkt af 'vietnamesisk propaganda', et opfundet tal designet alene til politiske formål.
I de efterfølgende år har også mere nøgterne analytikere, som har undersøgt det tre millioner store dødstal, afvist tallet og baseret deres langt mindre dødstal på inverviewdata, demografiske analyser og andre statistiske metoder.
De tre millioner var dog ikke en ren og skær opfindelse. I begyndelsen af 1980'erne gennemførte myndighederne i Folkerepublikken Kampuchea (PRK), hvad der svarede til en husstandsundersøgelse med det formål at interviewe familieoverhovedet i hver eneste husstand i landet om, hvad der skete med deres familier under Pol Pot-regimet.
25. juli 1983 udgav 'Researchkomiteen for Pol Pots Folkemorderiske Regime' sin endelige rapport med detaljerede informationer delt op i provinser. Disse data indikerede blandt andet, at 3.314.768 mennesker mistede livet under 'Pol Pot-tiden'. Men rapporten blev hurtigt glemt inde i Cambodja og blev aldrig kendt uden for landet.
Mere end et årti senere opdagede researchere fra Dokumentationscentret for Cambodja mange af arkiverne fra dette bemærkelsesværdige researchprojekt. Arkiverne gjorde Dokumentationscentrets researchere i stand til at rekonstruere den metode, som PRK-researchkomiteen havde benyttet sig af, og de påviste nogle fejl i komiteens fremgangsmåde, som man mente ville føre til en overdrivelse af det totale dødstal.
Researchkomiteens interviewere var i begyndelsen af 1980'erne gået fra hus til hus og fra landsby til landsby og havde indsamlet oplysninger om dødstal fra hvert enkelt familieoverhoved. Det så dog ud til, at de ikke tog tilstrækkelig højde for det faktum, at udvidede familier ofte er spredt over mere end én husstand, og der forekom derfor dobbelttælling af nogle ofre på grundlag af rapporter fra forskellige husstande om den samme udvidede familie.
Dokumentationscentret konkluderede derfor, at de 3,3 millioner, som PRK-researchkomiteen havde rapporteret, formentlig var omkring 50 procent for højt, hvilket gav et egentligt dødstal nærmere de to millioner.
I løbet af de seneste fem år har researchere fra Dokumentationscentret for Cambodja fortsat med i al stilhed og meget systematisk at studere dette vanskelige spørgsmål om 'Tallet'. De har benyttet sig af en helt ny researchmetode: Kortlægning af massegrave. Dokumentationscentret er i færd med at lokalisere og kortlægge hver eneste massegrav i Cambodja.
Selv om dette arbejde endnu ikke er fuldendt, er resultaterne til dato temmelig overraskende. Indtil videre er 20.438 massegrave fra Røde Khmer-regimet spredt over hele Cambodja blevet kortlagt præcist med moderne kortlægningsteknologi. Ifølge Dokumentationscentrets data indeholder disse grave de jordiske rester af 1.110.829 ofre for henrettelser.
Lad os se lidt nøjere på det tal. Ved udgangen af 1999 havde Dokumentationscentrets kortlægningshold gjort mindst ét besøg i 144 af Cambodjas 170 distrikter og havde i forløbet kortlagt omkring to tredjedele af Cambodjas underdistrikter. Mange underdistrikter i de nordlige og nordvestlige dele af landet er endnu ikke blevet kortlagt nøje på grund af indlysende sikkerhedsricisi.
Eftersom det menes, at folkerige provinser (i nordvest) som Battambang og Banteay Meanchey havde et meget højt antal af henrettelser under Røde Khmer-regimet, er det sandsynligt, at overslaget over antallet af ofre i massegrave vil stige betragteligt, når kortlægningen er endelig færdiggjort. Det totale antal kan nå så højt som til 1,5 million.
De godt tyve tusind massegrave, der er kortlagt indtil nu, befinder sig stort set alle ved eller i nærheden af et Røde Khmer-sikkerhedscenter eller –fængsel. Øjenvidner ved de fleste af disse massegrave har bekræftet, at gravene indeholder ofre, bragt dertil af Røde Khmer-sikkerhedsstyrker, og at ofrene blev myrdet enten i de tilstødende fængsler eller ved selve massegravene. Man kan således udlede, at så godt som alle massegravene indeholder ofre, som døde, fordi de blev henrettet af De Røde Khmerer.
Men hvad med andre dødsårsager under Røde Khmer-regimet såsom sult, sygdom og udmattelse. Anekdotiske beviser fra overlevende antyder stærkt, at antallet af ofre for disse andre årsager også var meget højt. Hvor højt?
Ifølge historiker Ben Kiernan viser data indsamlet af Milton Osborne, at henrettelserne kun udgjorde 31 procent af alle dødsfald under Røde Khmer-regimet. Demograf Marek Sliwinski anslår, at 40 procent af dødsfaldene var et resultat af henrettelse, 36 procent af sult, 13 procent af sult og resten af enten krigshandlinger eller naturlige årsager. Andre undersøgelser udført af politisk forsker Steve Heder antyder, at der er varierende andele af det totale dødstal på grund af henrettelser i land- og bybefolkningen, nemlig 33 procent blandt 'nye folk'og 50 procent blandt 'basisfolk'.
De forskellige vurderinger af andelen af dødsfald på grund af henrettelser varierer altså fra omkring 30 procent for hele befolkningen til 50 procent for 'basisfolk'.
Implikationerne af disse tal er enorme. Hvis disse udregninger af andelen af dødsfald af andre årsager end henrettelser er nøjagtige, begynder vi at nærme os en overraskende konklusion. Det begynder at se muligt ud, at det oprindelige cambodjanske overslag på 3,3 millioner døde under Røde Khmer-regimet er meget tæt på at være korrekt.
Hvis så lidt som 31 procent af dødstallet skyldtes henrettelser, ville en total på 3,3 millioner betyde lidt mere end en million henrettelser, og Dokumentationscentrets data antyder, at man allerede har fundet flere ofre for henrettelser end det. Hvis vi anvender Heders højeste skøn på 50 procent for basisfolk for hele befolkningen, og hvis det samtidig viser sig, når hele proceduren med kortlægning af massegrave er tilendebragt, at antallet af ofre for henrettelser er omkring 1,5 million, så ender vi igen med et tal i nærheden af tre millioner døde under Pol Pot-regimet.
I hvert tilfælde må vi hælde til den konklusion, at ikke en million, ikke to millioner, men nærmere tre millioner cambodjanere døde under Røde Khmer-regimet.
Det er vigtigt at bemærke, at disse tal alle repræsenterer indledende opdagelser. Det er nødvendigt at indsamle flere data. De eksisterende data fra Dokumentationscentrets projekt med kortlægning af massegrave er langt fra perfekte og indeholder visse usikkerheder. At løse disse usikkerheder vil kræve yderligere research. Den research fortsætter på Dokumentationscentret for Cambodja.
Men I mellemtiden står én ting klart. Det er intet mysterium, hvorfor den cambodjanske befolkning stadig lider under arven fra De Røde Khmerers folkemord 25 år efter, at Pol Pot kom til magten. Og det er ikke så mærkeligt, at den cambodjanske befolkning kræver reel retfærdighed i form af et retstribunal efter international standard, der kan dømme de ledere, som myrdede så mange af deres mødre og fædre, brødre og søstre og børn.
