Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Fransk-amerikansk aftale, 1950

Den 8. maj 1950 indgik den franske og amerikanske regering en aftale om militær og økonomisk hjælp til fransk Indokina. Teksten er en erklæring fra den amerikanske udenrigsminister den 8. maj 1950:

 

Den franske udenrigsminister og jeg har netop udvekslet synspunkter om situationen i Indokina og er generelt begge enige om situationens presserende karakter i området og om nødvendigheden af hjælpeforanstaltninger. Vi har noteret os den kendsgerning, at problemet vedrørende truslen mod sikkerheden i Vietnam, Cambodja og Laos, der nu har fået selvstændighed inden for Den Franske Union, primært er et ansvar, der påhviler Frankrig og regeringer og folkeslag i Indokina. De Forenede Stater anerkender, at løsningen af problemet i Indokina afhænger både af genoprettelse af sikkerheden og udvikling af en ægte nationalisme, og at De Forenede Staters assistance kan og bør bidrage til disse betydningsfulde mål.

De Forenede Staters regering, der er overbevist om, at der hverken eksisterer en national uafhængighed eller en demokratisk udvikling i noget område, der domineres af den sovjetiske imperialisme, anser situationen for at være af en sådan karakter, at den kræver en behørig økonomisk hjælp og militærudstyr til Indokinas associerede stater og Frankrig for at hjælpe dem med at genoprette stabiliteten og tillade disse stater at stræbe efter en fredelig og demokratisk udvikling.

 

Tekst 1 | Oversigten over kildetekster | Tekst 3

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk