Stormagternes kamp om tribunalet i Cambodja
De røde khmerer myrdede mindst 1,7 millioner mennesker, da de regerede Cambodja fra 1975 til 1979. Men det går trægt med at oprette det tribunal, som skulle retsforfølge Pol Pots håndgangne bødler. Bag kulissen kæmper de store magter USA og Kina. Teksten er skrevet af Anette Marcher i Politiken 29. juli 2001:
Det nye anneks til Nationalforsamlingen i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, stråler nymalet hvid i solen. Parlamentarikere og embedsmænd går ind og ud af den splinternye kontorbygning, som for nylig blev opført for donorpenge fra Kina. Det var ellers ikke så længe siden, at en anden donor, EU, betalte for en gennemrenovering af den gamle tilbygning, og den kunne nok have holdt nogle år endnu. Men da kineserne tilbød at finansiere et helt nyt byggeri, gik cambodjanerne straks - som på kommando - i gang med at rive de gamle betonvægge ned.
Det cambodjanske parlaments nye anneks er blot ét lille tegn på den rivalisering mellem Kina og de vestlige lande, der i øjeblikket foregår over det meste af Sydøstasien. Den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation ASEAN, som traditionelt har været venligt stemt over for Vesten, har de senere år fået fire nye medlemmer - Burma, Vietnam, Laos og Cambodja - som enten er eller har været kommunistiske og/eller grænser op til Kina. Kineserne forsøger via disse fire stater at gøre sin indflydelse gældende i hele ASEAN.
På den anden side står især USA, der - på godt og ondt - har sine egne bånd til regionen, både militært og politisk.
Magtrivaler
I Cambodja er rivaliseringen mellem Kina og USA især kommet til udtryk i forhandlingerne om et retsopgør mod De Røde Khmerer. I de fire år 1975-79, hvor Pol Pot og hans ultramaoistiske Røde Khmer-guerillaer var ved magten i Cambodja, omkom mindst 1,7 millioner mennesker, og FN og den cambodjanske regering har de seneste tre år forhandlet om at etablere et krigsforbrydertribunal, der skal retsforfølge gamle Røde Khmer-ledere.
Men stærke medspillere har fra sidelinien blandet sig aktivt i forhandlingerne. USA har presset både FN og den cambodjanske regering til at nå til enighed og har ofte nærmest ageret fødselshjælper for tribunalet - blandt andet ved at sende den demokratiske senator John Kerry i privatfly til Phnom Penh, når forhandlingerne gik i hårdknude eller trak i langdrag.
Kineserne har derimod gjort det klart, at de synes, at et internationalt tribunal er en rigtig dårlig ide og har opfordret cambodjanerne til at »opretholde deres suverænitet« - det vil sige afvise FN. Opfordringerne er blevet bakket op af betingelsesløs udviklingshjælp, rentefri lån og andre gaver - som Nationalforsamlingens anneks.
»I de halvandet år, hvor vi har arbejdet på at fremme tribunalet, har det været tydeligt, at kineserne arbejdede imod det«, siger den amerikanske ambassadør i Phnom Penh, Kent Wiedemann.
Han har tidligere fortalt, at når han kom ud fra et regeringskontor efter at have forhandlet med en cambodjansk minister, stod hans kinesiske modpart i forkontoret og ventede på at komme ind.
Stærke kinesere
Efter en årelang kold krig med den cambodjanske regering, der siden 1979 var allieret med Vietnam og dermed Sovjetunionen, er kineserne nemlig kommet stærkt igen i Phnom Penh.
»Alle de store kinesiske ledere har jo nærmest stået i kø for at komme til Cambodja her på det seneste«, siger analytikeren Lao Mong Hay fra det uafhængige Khmer Instituttet for Demokrati og fortsætter:
»Men hvorfor dog det? Cambodja er jo så lille og ubetydeligt. Det kan kun være, fordi de ikke vil have et Røde Khmer-tribunal«.
Phnom Penh har på mindre end et år haft besøg af præsident Jiang Zemin, formanden for Folkekongressen Li Peng, forsvarsminister general Chi Haotian og udenrigsminister Shi Guangsheng.
Og der er flere grunde til at kineserne modarbejder etableringen af et Røde Khmer-tribunal.
»For det første synes de, at det at retsforfølge lederne af en asiatisk kommunistisk revolution for de millioner af mennesker, som døde under den revolution, kunne skabe en rigtig dårlig præcedens«, påpeger folkemordsforskeren Craig Etcheson.
»Derudover var Kina i alle årene De Røde Khmerers største og vigtigste allierede, så det kan betyde et alvorligt tab af ansigt for kineserne, hvis Pol Pot-regimet straffes«, fortsætter han.
Dertil kommer, at folkemordet i Cambodja foregik inden for landets grænser, og at Kina derfor anser det for at være et internt anliggende - i lighed med kinesernes egne handlinger i for eksempel Tibet.
Kampen om tribunalet
»Kinesernes modstand er et udtryk for deres ældgamle internationale opførsel, nemlig doktrinen om ikke-indblanding. Altså at man holder sig udenfor og ikke blander sig i andre landes interne anliggender«, siger Kent Wiedemann.
Om det bliver Kina eller USA, der - så at sige - vinder kampen om Røde Khmer-tribunalet, er endnu ikke afgjort, for FN og den cambodjanske regering er stadig ikke nået til fuldgyldig enighed om det juridiske fundament for domstolen. Og ude i kulissen står en tredje medspiller, som godt nok ikke gør noget særligt væsen af sig - offentligt i hvert fald - men som stadig har altafgørende indflydelse på den cambodjanske regering: Vietnam.
Meget få vigtige beslutninger træffes i Phnom Penh, uden at Hanoi i det mindste er orienteret om dem, og mens vietnameserne nok ville glæde sig over, at et Røde Khmer-tribunal på sæt og vis ville retfærdiggøre deres omstridte invasion af Cambodja i 1979, så har de også andre ting at tage hensyn til.
»Hanoi ved, hvor stærke følelser kineserne har mod tribunalet. Og vietnameserne vil ikke åbenlyst modarbejde en af deres sidste tilbageblevne kommunstiske venner - blot på grund af De Røde Khmerer«, siger Craig Etcheson.
