Nixon til den amerikanske kongres, 1973
Et vendepunkt i krigen kom, da den amerikanske Kongres i slutningen af juli 1973 besluttede at standse bevillingerne til bombning af partisanstillingerne i Cambodia med virkning fra den 15. August. Beslutningen blev truffet imod præsident Nixons vilje, og i den anledning skrev præsidenten følgende brev til formændene for Kongressens to kamre:
Kære hr. formand,
Ved lov har Kongressen krævet en afslutning på den amerikanske bombning i Cambodia den 15. august. Cambodia-lovens ordlyd er ikke til at tage fejl af; dens hensigt er klar. Kongressen har udtrykt sin vilje i form af en lov, og regeringen vil adlyde denne lov.
Jan kan imidlertid ikke gøre det uden at give udtryk for mine alvorlige personlige reservationer med hensyn til de farlige potentielle konsekvenser af denne handling. Jeg ville udvise forsømmelse i mit forfatningsmæssige ansvar, hvis jeg ikke advarede mod den risiko, der ligger i den linie, som Kongressen har valgt.
Siden jeg blev præsident i januar 1969, har jeg uophørligt arbejdet på at sikre en fred med ære i Sydøstasien. Takker være det amerikanske folks støtte og vore kæmpende soldaters og allieredes tapperhed har vi allerede opnået en våbenhvile-aftale i Vietnam og en politisk løsning i Laos. Opnåelsen af en løsning i Cambodia har været denne regerings uophørlige bestræbelse, og vi har haft al mulig tiltro til, at det ville være muligt at nå dette mål. Med Kongressens beslutning er tilskyndelsen til at forhandle omen løsning i Cambodia blevet undermineret, og den 15. august vil fremskynde denne proces.
Denne svigten af en ven vil have en dybtgående indflydelse i andre lande, som f.eks. Thailand, der har stolet på USA´s standhaftighed og beslutsomhed, og jeg ønsker, at Kongressen skal være fuldstændig klar over konsekvenserne af sin handling. For mit eget vedkommende forsikrer jeg Amerikas allierede om, at denne regering vil gøre alt, hvad Kongressen tillader, for at opnå en varig fred i Indokina. Især ønsker jeg, at det tapre og belejrede cambodianske folk skal vide, at afslutningen på bombningen i Cambodia ikke betyder, at Amerika har opgivet sin beslutning om at arbejde for en varig fred i Indokina. Vi vil fortsætte med at give al den støtte, som loven tillader. Vi vil fortsætte med at arbejde for en varig fred med alle de lovlige midler, der står til vor rådighed.
Jeg kan kun håbe, at nordvietnameserne ikke vil drage den fejlagtige slutning af Kongressens handling, at de frit kan indlede en militær offensiv i andre områder i Indokina. Nordvietnam ville begå en meget farlig fejl, hvis det misforstod indstillingen af bombningerne i Cambodia og tog det for en invitation til ny aggression eller yderligere krænkelser af Paris-aftalerne. Det amerikanske folk ville reagere på en sådan aggression med passende forholdsregler.
