Tekst 14: Breve fra USA, 1893-1907

Emil Beck, der udvandrede til USA i 1888, sendte en række breve hjem til familien i Danmark. Det følgende er et udpluk af disse breve fra perioden 1893 til 1907. Emil Beck ender med at bosætte sig i Minnesota med sin kone Maud, hvor de lejer 15 tønder landbrugsjord.

Teksten stammer fra Jakob Holm: Brevehjem, Forum, 2003, s. 42-53.

Lucca, Nord Dakota den sidste August 1. september 1893

Kære Forældre og Søskende.

Det er nu saa længe siden, I sidst hørte fra mig, at I rimelig har begyndt at vente Budskabet om, hvordan jeg har det. Jeg tøver der­for ikke længere med at skrive. Først og fremmest meddeler jeg, at jeg er rask og har det godt, ligesom jeg ogsaa har Arbejde; men mit Arbejde i Kjælderen i Minneapolis slap op for 14 Dage siden. En ledig Familiefader, som samtidig var i Stand til at udrette Arbejdet, fik min Plads af Kjøbmanden. Saa kunne jeg søge om noget andet. Glad var jeg naturligvis ikke ved det; men paa den anden Side saa var jeg heller ikke meget bedrøvet. Nærmest var jeg kjed over at tage fra Vennerne i Minneapolis for at søge Arbejde; men for øjeblikket, ja, siden jeg kom herop, har jeg befundet mig lige så vel her og i alle tilfælde bedre end i Kjælderen. For resten lod de mig vide i Forretningen, at de senere ville give mig Arbejde; men det skal jeg ikke løbe an paa. Jeg søgte en Uge at faa Arbejde i Minne­apolis; men anstrengte mig heller ikke meget; thi med denne Pengekrise i Forbindelse med, at den demokratiske Regjering endnu ikke har vist, hvad den vil gjøre, saa staar alt stille, og Følgen er Arbejdsløshed. Dette kan nu sikkert ikke vare saa grumme længe; men den bedste Del af Aaret er jo Gaaet til Spilde for mange. Jeg rejste saa sammen med Formanden for dansk Ungdomsforening (Anton Nielsen) her op i nord-Dakota 264 engelske Mil fra Minneapolis (nord vest) til en lille Station i Norddakota (Lucca), hvor vi tjener 11/2 dollars hver (pr. Dag) for 10 Timers Arbejde paa Jernbanen. Skinnerne bliver efterset. Paa steder skal de hæves, og Jord fyldes under Tværstykkerne. Jeg ved ikke, hvor længe dette Arbejde kan vare; men vi fik omtrent fri Rejse her op, og tænker jeg ogsaa, at vi faar fri Rejse tilbage. Kost og Logi koster 31/2 dollars. Er altsaa billigere end hos Rolsted, og jeg maa ikke klage paa Kosten; men her findes Vækketøj, hvor vi sover: Dog foreløbig maa vi finde os heri og være glade ved de lyse Sider af Opholdet her oppe. Naar Arbejdet er færdigt heroppe, har jeg Penge nok til at klare mig med i Vinder, om jeg ikke skulle faa noget Arbejde; men det haaber jeg ikke, skal blive Tilfældet. Saa tror jeg hellere, jeg rejste til Vestindien. Endnu kan jeg ikke sige noget om, hvordan det vil gaa; men kjedeligt vil det være at gaa ledig i 4 lange Maaneder eller maaske 5. Anton Nielsen er et flinkt og ordentligt Menneske. Han er Maler. Således har han dekoreret den danske Kirke indvendig og skilt sig pænt fra det. Han har gaaet ledig det meste af Sommeren, og saa blev vi enige om at prøve dette Arbejde. Vi kan intet tabe ved det og fortryder heller ikke, vi kom her op, om end det er mindre behageligt Arbejde og Selskab. I skal snart høre mere fra mig. Mit Tøj er hos Rolsted, og beder jeg Eder foreløbig om at sende mine Breve dertil. Saa faar jeg dem nok. Nu mange Hilsener til Søskende, Slægtninge og Venner ved

Eders hen­givne

Emil Beck

----

Glenville — Freeborn County. Minnesota den 11. Juni 1899

Kære Broder og Henriette!

Maud og jeg sender Eder vore bedste Hilsener og ønsker i Anledning af din Fødselsdag. Maud sidder paa Trinnet til Døren og mærket Æg, som skal lægges under 2 Høns, naar det bliver mørkt, saa vi kan fange dem. Vi har lige spist til Aften. Jeg var i Eftermiddag ude og fik nogle Æg byttede som skal være bedre end vore egne. En Del af Dagen har jeg hjulpet Maud med at lave lidt Anstalter til Høns og Kyllinger. I Formiddag havde vi en Tordenbyge. Vi læste lidt sammen. Saadan er dagen tilbragt. Det var temmelig sent, vi stod op, og om Søndagen skal jeg som oftest anvende lidt Tid til at blive barberet. Vi er Gud ske Lov, raske og glade ved Sommeren. Jeg er glad ved Landlivet og har haft rigeligt med Arbejde. Ingen længe begynder Høhøsten og Høsten. Saa kommer Tærskning, og om Gud vil, jeg er rask, saa faar jeg rigeligt med arbejde og en god Løn. Vor lille Have med Grønsager ser pæn ud. Vi er begyndt at bruge Radiser og Salat. Hønsene har jeg kæm­pet haardt for at faa. Der er ikke mange, som vil sælge Høns om Foraaret. Vi har dog faaet samlet 25 Høns og et par Haner. Op til Dato har vi lagt 143 Æg under Høns og vil vedblive at lægge saa mange, som vi kan. Senere skal I høre, hvor mange, der blive opklækkede.

Om Gud vil, haaber vi at gaa lidt fremad. Endnu er her gode Chancer herovre for Folk, som kommer paa rette Pladser og vil bestille noget. Jeg har prøvet meget, og fra mig af kun du raade alle unger hæderlige Mennesker som agter sig til Amerika at søge lidt bort fra Byerne. Ud Vest paa, hvor Landet endnu er godt og billigt. Nord-Dacota — Minnesota — Washington og andre Pladser. Tidligt om Foraaret er Tiden at rejse paa for at faa Arbejde. Bed saa saadanne Mennesker om at sky al Slags Djævelskab. At være Flittige, nøjsomme og sparsommelige. De vil saa med Guds Bistand gjøre gode Fremskridt, hvilket jeg selv ogsaa er forvisset at gjøre, om ikke noget uforudset hindrer mig. Jeg har set mange mange danske Hjem her i Amerika. Den største Nød og Fattigdom har jeg set i Byerne, hvor det er næsten umuligt for et ærligt menneske at komme frem til en selvstændig stilling.

Naar jeg inden længe faar anskaffet en Ko, kan jeg spare, hvad jeg tjener paa ganske lidt nær, og min stilling vil blive langt bedre til næste Foraar.

Den forenede dansk Evangeliske Lutherske Kirke i Amerika har i disse Dage haft Aarsmøde i Hutchinson i Minnesota. Dens Virksomhed tiltager til megen Velsignelse. Den har flere Kolonier. For ikke længe siden blev der stiftet en ved Henmare i Nord Dakota. Den tæller over 200 Familier. Til en af disse Kolonier eller Menigheder anbefaler jeg hæderlige unge Mennesker, som bekjender sig til den kristne Tro, at rejse. Eventyrere ville næppe blive til­fredse paa disse Pladser; men saadanne Mennesker nytter det jo ikke at raade. Det vil altid være mig en Glæde at vejlede uerfarne, hæderlige Mennesker til deres eget Bedste.

Gud give, I alle maa være saa nogenlunde raske, naar I modtager disse Linier.

Vore hjerteligste Hilsener til Moder, Johanne, Ida, Slægtninge og Venner lige til alle Gaardens og Egnens Folk, som jeg kjender. Guds Velsignelse og Naade og Fred ved vor Herre og Frelser, Jesus Kristus er min inderligste Bøn for hver enkelt.

Jeg maa saa slutte for denne Gang med tusinde og atter tusinde kærlige Hilsener til hver især, som læser disse Linier.

Mange Kys fra Maud og mig til lille Aage

Din gamle hengivne

Broder Emil

---

Den 10. Juni 1900

Kære Broder og Svigerinde!

Med disse Linier sender vi vore bedste Hilsener og Lykønskninger i Anledning af Fødselsdagen. Det er forunderligt, hvor tiden svin­der og Forhold forandres, medens vi dog i det væsentlige forbliver de samme.

Alt det forbigangne staar saa klart for mig; men fremtiden er skjult for vore Øjen. Jeg maa heller ikke søge at trænge ind i Fremtiden; men bede Gud lede og styre os til vort evige Vel. Vi ere Gud ske Lov raske og har det godt. Det er stadig gaaet lidt fremad, siden vi kom her ud paa Landet. Maa vi leve og være raske, kan jeg i timelig Henseende se store Fremskridt; men vi maa altid huske paa at leve en Dag ad Gangen.

Vi har nu 1 Hest, 2 Køer, 3 Kalve, 30 Grisesøer, 70 Høns, 6 Kalkuner og 3 Ænder. I disse Dage bliver mange Æg udrugede. Vi lejer en 15 Tønder Land. Hus og Stalde ere gode og nye Bygninger. Lejen er 35 Dollars for et aar, hvilket er meget billigt. Jeg har travlt med at holde Ukrut og Græs nede, medens Majs og Kartofler vok­ser. Naar Tid og Lejlighed gives, gjør jeg en Dags Arbejde her og der. Gaar alt vel, vil jeg snart have nok at bestille med at passe mine egne Sager.

I Dag er det den 27. Juni, saa I ser, at Begyndelsen paa Brevet har maattet vente længe paa Slutningen. Det er, som Johanne skriver i sit sidste Brev, at naar det gaar langsomt med Skriveriet, saa er det, fordi jeg om Aftenen er træt af Dagsarbejdet. Siden jeg begyndte Brevet, har jeg arbejdet 8 Dage paa den nye Jernbane, som bliver anlagt tæt ved os, og den Slags arbejde lægger Beslag paa alle mine Kræfter. De sidste Dage har jeg været hjemme og plejet Majs og Kartofler med en lille Plov eller svensk Harve til en Hest. Nu er alt i jævn, god Orden ved Hjemmet, saa jeg atter kan gaa lidt paa Arbejde og tjene til et par Malkekøer, saa jeg til Vinter ikke behøver at arbejde ude. Høsten er jævnt god; men vi trænger til Regn. Det har været et tørt aar i Modsætning til 1899. Fra Hønsegaarden kan jeg bringe et Par Meddelelser: Vi har 17 Kalkunkyllinger, og 2 Kalkuner ruger. Deraf ligge den ene paa 12 Æg, og den anden ruger i en Eng. Vi har endnu ikke fundet den. Af Ællinger har vi 57 og en høne ruger. Af Kyllinger har vi 30, og 4 Høns ruger 60 Æg (Plymouth Rock Æg), som jeg kjøbte i Albert Lea. Haven ser loven­de ud; men alt trænger til Regn. I Morgen skal jeg hjælpe med at kjøre Hø. Om dette Hø giver en eller 2 Dages Arbejde, ved jeg ikke. Af Breve har jeg i den senere Tid haft et fra Onkel Emil (paa St Croix) og et fra Johanne. Onkel skriver, han er glad for, at Amerikanerne ikke skal være Herrer på øen. Hils Johanne fra mig, og tak hende foreløbig for Brevet. Bed hende benytte den slebne sten, som jeg medbragte fra Colorado som brevpresser, naar hun nu agter ind til Hotellet.

Nu maa jeg slutte med at omtale vor lille Pige. Hun er særlig godt fornøjet i Dag. Hun ligger og ruller rundt paa gulvet, medens hun smaasnakker paa et endnu uforstaaeligt Sprog. Maud sidder ved Symaskinen og syer en lille ny Kjole til hende. Hun er nu 8 Maaneder og er Gud ske Lov sund og rask. Hun kan selv rejse sig og staa op, naar hun kan faa noget at stille sig ved. Det er flere Dagen siden, hun tog fat i mine Bukseben og rejste sig helt op foran mig.

En af Dagene skal hun fotograferes, saa I faar snart et lille glimt af hende.

Inderligt ønsker jeg, at Johanne maa befinde sig vel i sin nye Stilling. Gud give hende først og fremmest Kræfter og Sundhed. Jeg haaber, at Ida maa finde lidt Beskæftigelse, som hun kan være til­freds med. Jeg tvivler ikke om, at alt ordner sig paa bedste Maade for os, om vi end ikke synes, det vil gaa rigtig, som vi ønsker.

Jeg længes efter at høre, hvordan farbroder Hannibal har det. Hils dem fra os. Ligeledes Lichtenbergs.

Nu maa jeg slutte for denne Gang med mange, mange Hilsener fra os og Kys fra vor lille Pige.

Der er for lang Afstand mellem os.

Hils nu søstrene mange, mange Gange. Ligeledes Slægtninge og Venner. Hils Rolsteds fra mig. Jeg ønsker Mage til Billede, som hænger i deres Dagligstue af Knud Munthe Morgenstjerne, som faldt fra Masten ned paa Dækket og slog sig ihjel. Det er et smukt, ædelt Billede og skjønne Ord, som er knyttet til det.

Hvor gerne ville jeg ikke være lidt samlede med Eder og med alle kjære; men endnu er der ingen Udsigter og Travlhed med Slid og Slæb gjør mig uskikket til at skrive saa ofte, som jeg gjerne ville; men af og til faar jeg skrevet et, som skal gælde for flere.

Idet jeg ønsker Eder at søge det "Ene Fornødne", slutter jeg med Hilsen fra Hustru.

Eders hengivne

Emil Beck.

Ogsaa en hjertelig Lykønskning, kære Svoger med Guds Velsignelse ønskes af din hengivne Svigerinde. Kys til Aage og Eckardt og kærlige Hilsener til Henriette, Johanne og Ida.

Dette Brev naaede først at blive afsendt den 30. Juni.

---

Den 7. December 1900

Kære Søskende og Svigerinde!

Vi ønsker Eder af Hjertet en glædelig Jul. Jeg mener glæde over Guds store Naade mod alle Mennesker og særlig mod os.

Tak, kære Johanne, for dit sidste Brev skrevet i en af Sengene paa det nye Missionshotel. Og Tak, kære Ida, for dit sidste Brev skre­vet paa Klosterris. Ligeledes Tak, kære Theodor, for dit sidste Brev, som jeg ogsaa rigtig har modtaget!

I skal nu høre lidt fra mig og Maud, og da den travle Tid nu snart er forbi for mig, saa skal I høre lidt oftere fra mig i denne Vinter end sidste, da jeg var fæstet for Vinteren, og om Aftenen træt af Slid og Slæb. Gud ske Lov, at jeg nu er kommet saa vidt, at jeg kan puste lidt, naar jeg føler dertil.

Ja, lidt fremad er det gaaet, siden jeg sagde Byen Farvel og tog ud paa Landet, hvor jeg kan faa Mælk, Smør, Flæsk og Kartofler og meget mere (Æg) lige saa billigt, som Forstand og Erfaring med Guds Velsignelse kan producere det. I Byen maa man betale meget mere!!! Ja, det er saamænd ingen Sag at blive rig, naar man blot faar Tid og Kræfter dertil. Naturligvis gaar det Hul paa Bukserne, naar man — som Tordenskjold — sætter sig paa en Slibesten, der bli­ver drejet rundt, selvom Bukserne ogsaa er af Skind. Og dersom ens Lommer er for nær en Slibesten, saa gaar der ogsaa Hul i Den. Ja, gaar man for længe med Hænderne i Buxelommerne, saa paastaas det ogsaa, at der gaar Hul; men nu skal jeg se at komme uden om dette Hul, ellers bliver mit brev et Nul!! Vi haaber, I har modtaget Billederne af vores lille Pige, som blev afsendt for en Maaneds Tid siden. Billederne ligner ganske godt. Hun er en sød lille Pige. Gud give, vi maa faa Lov at beholde hende og faa Naade til at opdrage hende til Guds Ære, hendes Sjæl til evig Salighed. Vi ere Gud ske Lov raske alle tre; men at jeg ikke bliver stærkere, det kan jeg godt mærke. Det er ogsaa lidt svageligheder, som trykker mig lidt en Gang imellem og minder mig om, at jeg er dødelig; men det er godt, man ikke ved saa meget om Fremtiden, at man kjender, hvad den indeholder. At komme vor Gud saa nær i Tro og Tillid til hans Naade og til hans åbenbarede Viljes Sandhed som vel muligt, det være vor Higen og Tragten, og dertil hjælpe Guds Hellig Aand. Amen.

Maud er ikke heller særlig stærk; men vi maa dog være glade og taknemmelige for de Kræfter, vi har, som ere tilstrækkelige til at udføre vor Gjerning. Lejen for Pladsen, hvor vi lever, er betalt til 1. April 1901. Om vi saa kan leje pladsen en anden gang vides endnu ikke. Foruden Boskabet ejer vi nu 1 Hest, 3 Køer, 3 Kvier, 9 Svin paa 70 pund pr. Stk. 1 hjemmelavet Kurvevogn, 1 Plov. Cirka 100 Høns, 2 Køer skal kælve i Februar Maaned. I Kælderen er et Par smaa Læs Kartofler. Min gæld er mindre end Penge, jeg har til Gode, og jeg vil faa dem en af de første Dage, ligesom jeg ogsaa har en Snes Kroner i rede Penge. Saadan er mit Regnskab. Det har hid­til været let at spore lidt Fremgang. Om alt gaar vel, bliver det jo længere desto bedre.

Jeg længes ofte efter Eder og ønsker, vi kunne samles som i gamle Dage. Om Søster Johanne og Ida kunne være hos os, ville det være os en Glæde. At det blev en Naadesag, ja, det er sandt, for al, hvad vi faar og har, er Naade fra vor Gud og Skaber, fra vor Gud og Frelser, Jesus Kristus.

At du, kære Broder, burde takke din Gud, at du blev Landmand, derover er jeg klar; Thi her er rigelig Land til dig, og om du fik Naade til at leve længe nok, er det temmelig klart, at du blev velbeslaaet, ligesom de mange, der er blevet det!

Gud styre og lede os og hjælpe os at klynge os fast til ham i Livet og i Døden; men én Ting vil jeg gjerne have sagt, og det er, at der­som det bliver trykkende for nogen af Eder i Danmark, saa kom over til mig, og prøv paa at være tilfreds ligesom jeg er tilfreds, naar lidt Fremgang kan spores.

Theodor spørger mig, om jeg driver Jagten. Jeg har i Efteraaret været lidt ude; men jeg mener, man er bedst tjent med at lade den Lidenskab have stramme Tøjler.

Gud give, at jeg nu maa høre, at I ere nogenlunde raske alle.

Fra St. Croix hører Maud stadig, og vi har faaet nogle Eksemplarer af en ny Avis, som Pastor Lawetz har begyndt at udgi­ve. Det er jo ikke godt at vide, hvad det bliver til; men at Danmark ikke burde have Tab af øerne, det er sikkert. Og holde en staaende Hær dernede for at indgyde Respekt, det er temmelig kostbart. Saa hellere ved given Anledning sende et Par Orlogsmænd derned med Mandskab til at tugte dem, som dertil trænger. At en god Ordning af dette Racespørgsmaal er vanskeligt nok, naar der skal være Balance i Regnskabet. Det er sikkert! Onkel og Familien har det, saa vidt vi ved, godt.

Nu maa jeg slutte for denne Gang, og saa maa jeg huske at sige Theodor og Henriette Tak for Billedet af de 2 søde, smaa drenge. Det kunne blive 2 gode Hjælpere for Theodor, om han blev Farmer i Amerika!

Nu, kære Søskende og Svigerinde, 1000 kærlige Hilsener og ønsker til alle vore kære gamle Slægtninge og Venner. Jeg glemmer ingen og skal ogsaa i Løbet af Vinteren prøve paa at minde dem om, at de lever i min Erindring til mine Dages ende. Maud slutter med et Par Linier, og jeg slutter Mauds Brev.

Jeg sender en Lok af Vines Haar. Jeg skal sende mer, om I ønsker.

Eders altid hengivne

Maud.

Kærlig Hilsen

Eders hengivne

Emil Beck

---

Albert Lea, den 15. September 1901

Kære Theodor og Henriette, Johanne og Ida!

Det er længe siden, jeg har hørt fra Eder, og vi længes efter Brev, Men naar man selv er knap med at skrive, kan man ikke vente mange Breve. Jeg skrev for nogen Tid siden et lille Brev. Jeg syntes, det var saa længe siden, jeg havde skrevet. Det var kun kort, dog haaber jeg, at I har modtaget det. Vi ere Gud ske Lov saa nogen­lunde raske; men nu kan vi snart vente Familien forøget. Maaske inden I modtager disse Linier.

Den langvarige Tørke er for nogle Dage siden blevet afbrudt af Regnvejr, og siden har det regnet med korte Mellemrum.

Det har været et daarligt Aar for mig, da Jorden, jeg driver, er let og slet ikke kan taale Tørke. Dem, der har den gode Jord, har lidt Majs trods det tørre Vejr. Smaasæden var temmelig god her omkring. Jeg tror, jeg i pekuniær Henseende kan holde Budgettet! Men havde ventet noget ganske andet! Om jeg hen i Begyndelsen af Marts maa faa Held med mine Kjøer, venter jeg at kunne sælge en Del Mælk. Til den Tid har jeg 6, som skal kælve. Nu er jeg snart færdig med mit Arbejde paa Farmen og venter i Løbet af Efteraaret at tjene lidt ved at arbejde for andre. Kreaturerne gaar løse i en Indhegning og passer sig selv. Saa er der blot lidt malkning Morgen og aften! Jeg haaber, at Vejret vil tillade Kreaturerne at gaa længe ude. Det sparer baade paa Fourage og Arbejde. Høns og kyllinger er vi begyndt at sælge. Priserne er for Tiden gode. Om 6 Uger skal alle til at sælge gamle Høns, som ikke skal overvintres. Saa falder Prisen ned til det halve. Vi agter ikke at overvintre nogle. Hønse­huset er daarligt, og det koster at holde Høns, naar man intet Udbytte faar. Til Foraaret tænker jeg at kunne kjøbe et Par dusin paa en eller anden Auktion.

Du spørger, om jeg gaar paa Jagt. Ja; men det kniber med Tiden. Jagten smider ikke meget af sig. Jeg har været ude et Par Dage. Første Gang fik vi 16 Fasanhøns (Peter Larsen og jeg). De sidste Gange, jeg har været ude, har det ikke gaaet saa godt. Hønsene ville ikke holde. De fløj op for Freja ganske meget (Skovfoged Rolsteds Hund). Manden, som havde den, klagede over, at den var bange for skud; men det er den ikke mere. Den tegner til at blive en udmærket hund. Jeg kan mærke store Fremskridt for hver gang, den er ude! Har du Hønsehund? Jeg maa nu slutte og sender Hilsener paa Hilsener til alle kære Slægtninge og venner. Gud give Naade til, at vi endnu engang maa samles paa denne Jord.

I har sikkert hørt og læst, at Præsidenten er skudt. Nu kommer Turen til Morderen og hans Komplot.

Kære Johanne, Ida, Theodor og Henriette! Skrive snart! Om Onkel Vilhelm endnu er levende og I faar lejlighed, da hils ham!!!

Mange, mange Hilsener til alle slægtninge og Venner fra Maud og lille Vine. Hun ere en sød og klog lille pige.

Eders hengivne

Emil Beck

---

New Perce Reservation, Duldesak, Idaho Den 8. Februar 1907

Kære Broder Theodor og Henriette!

Det er længe siden, I direkte har hørt fra os. I den senere Tid har vi korresponderet med Farbroder Hannibal. Jeg har bedt ham om at sende mig en dansk Udvandrer, og Farbroder har anvendt baade Tid og Penge for at skaffe mig en mand. Jeg havde glædet mig til at faa en Hilsen fra Eder gjennem Viggo Jørgensen; thi jeg havde en Anelse om, at Farbroder ville søge at ordne det saaledes, hvilket det saa ogsaa viste sig, at han gjorde; men desværre bestemte Jørgensen sig til at blive hjemme, og jeg tror, han begik en stor Fejl; men jeg forstaar saa godt, at det er vanskeligt at tage Afsked med alle dem, man har kær og rejse til fremmede Lande. Tiden lige før, og saa Afrejsen er drøj. Senere ere det ikke saa slemt. Man befaler sig Gud i vold. Og lykkelig over Havet og Rejsen er man snart i Arbejde, og saa stræber man jo fremad med et lille Haab om at blive bedre stil­let og en gang at kunne vende tilbage til Danmark. Endnu er jeg ikke kommet saa langt; men jeg er godt paa Vej. Jeg ville gjerne være sammen med kjære gamle Slægtninge og venner, og det lige­som ængster mig, at jeg bliver saa længe borte. Vor kjære gamle Faster, Farbroder Hannibal, Faster Gine og Frk. Mariager og flere slægtninge og Venner. Det vil gøre mig ondt at høre, at jeg var for sen, men jeg maa først samle lidt, og det er jo nylig, jeg har gjort en Begyndelse!

Jeg er nu kommet ganske godt i Gang, og maa vi være raske, saa faar vi lettere Dage, og den Glæde at kunne sørge for, at Børnene faar en god Opdragelse og gode skolekundskaber. Naar Vejret bli­ver mildt til Foraaret, saa faar vi Børnene fotograferede, saa I kan faa Billeder af dem. Vi har arbejdet haardt og gjor det endnu. Det er for meget at skulle passe denne Bedrift og samtidig arbejde på Kornmagasinet. Maud har ogsaa for meget at gjøre. Hele Trøsten bestaar i at tjene, saa vi kan komme lidt ovenpaa. Det er meget van­skeligt at faa Folk, særlig nu, da de anlægger Jernbane her tæt ved. Jeg haaber, det vil lykkes at finde en Udvandrer. Naar jeg ikke skri­ver oftere, saa er det, fordi jeg bliver sent færdig med Arbejdet og foler mig træt og uskikket til at skrive. Landet, jeg har taget op, er bakket og besværligt at arbejde i. Huse og stalde er ikke indrettet, som jeg kunne ønske. Alt dette meget, som skal forbedres og byg­ges optager Tanker, Tid og Kræfter! Nu er jeg optaget af at finde Heste, som er til Salg og saa at vælge! Jeg trænger til 2 gode Heste, som vejer 12 til 1400 Pund pr. Stk. Besætningen bestaar for øjeblikket af 3 Heste. 2 vejer 900 Pund. Den tredje vejer 1000 Pund. 10 Kjøer, 1 Tyr, 6 Kalve fra sidste Aar. 2 Kalve før Jul og 1 Kalv efter Jul. 7 Kjøer skal kælve. Paa 2 nær vil de have Kalve i nær Fremtid. 5 smaa Grise. 11 Kalkuner. 100 Høns. 2 Hunde og 1 Kat.

Vi har haft megen Sne, og Hø er blevet dyrt. Jeg er glad ved at have rigeligt og et Par læs til Salg. Vi bruger Mælkeseparator og sælger smørret i Cut de Sac for 30 Cent pr. Pund. Æg er for Tiden 40 Cent pr. Dusin! Vi faar ikke mange Æg, fordi vi ikke har faaet Hønsehusene i Orden. Kammen Fryser. Det er for koldt.

Jeg sender et Udklip af min Avis. Du ser Præsident Rosevelts "Idea of the Dove". Han fodrer den med skarpladte Patroner. Dette billede er ganske interessant, siden han har faaet Nobelprisen. Vi havde et andet Billede, hvor vi ser ham modtage Præmien, idet han kastede en Stok og en Bøsse bag sig sigende: "Mon ikke Santa Claus (Julenissen) har taget Fejl." Maud søgte efter Billedet; men fandt det ikke. Børnene har saa travlt med at klippe. Kan hænde, de har faaet Fingre i det.

Nu maa jeg slutte for denne Gang.

Mon ikke Henriettes Brødre kunne faa Lyst til at besøge os. Her er godt nok. Landet er rigt; men her er mange slemme Banditter blandet imellem Folkene: Hestetyve, Kreaturtyve og Tyve i Almin­delighed og Mordere. Jeg har ikke hidindtil haft Ulemper med dem; men jeg kjender adskillige!

Du maa bringe mine kærligste Hilsener til Slægtninge og Venner. Ingen at forglemme. Jeg skriver til Johannes Fødselsdag d. 9. Marts. Hils Faster og sig, at hun snart faar Brev!

Hils alle gamle Venner paa Egnen. Er der nogle af Hestene leven­de fra Faders Tid? Hvad maa man betale for Bindemaskiner i Danmark? Hvad koster Traaden, og hvor bliver den lavet? Her bru­ges meget dobbelte Plove og store Harver for at spare Arbejdskraft. Bruges de i Danmark? Gaar du paa Jagt, og er der mere eller min­dre Vildt? Har du været paa klapjagt, eller har du for travlt?

Kys til børnene og en kærlig hilsen til Henriette fra Farbroder Emil, Maud og børnene.

Til tekst 13 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 15