Tekst 16: Skillingsvisen Vil du være rig?, ca. 1863
Skillingsviser var trykte viser, der går tilbage til 1500-tallet. De var datidens kulørte presse, som underholdt og berettede om de nyeste begivenheder. Den følgende skillingsvise omhandler fordelene ved at udvandre til USA.
Teksten er gengivet fra Thomas Thomsen: Jens med guldklumpen. 110 skillingsviser om Amerika og udvandringen 1830-1914, Chr. Erichsens Forlag, 1982, s. 82-83.
Mel.: Af Orpheus.
Vil gjerne du dit Liv forandre
Fra Fattigdom til Rigdoms Daad,
Du maa belave dig at vandre
Herfra, ja lyt nu til mit Raad.
Betænk jer ei da, Ungersvende,
Paa at forlade Fødeland,
Thi naar det ikke vil jer kjende,
Saa drag herfra til fremmed Strand.
Der sikkerlig I snart vil finde
Det som I længe søgte om,
I Guld og Sølv jo der kan finde
Hvoraf I nu er ganske tom.
Amerika, det stolte Rige,
Med aabne Arme stedse staaer,
I Rigdom det jo ei har Lige
Vent ei, vent ei til næste Aar.
Der kan du trindtom Rigdom finde,
Der er ei Haan, der er ei Trang,
Maaskee du der et Navn kan vinde,
Som faaer en god og hædret Klang.
Stands ei fordi der slagtet bliver
Af Mennesker saa stor en Flok,
Thi derved Landet bedre giver
Dig Arbeide og Rigdom nok.
De trænger der til Folk, min Kjære,
Saavel i Nord, som og i Syd,
Du alle Ting jo der kan være,
Der er jo Haab og stedse Fryd.
Du paa et Aar dig der kan sanke Af
Rigdom en saa vægtig Skat,
At du beklædt omkring kan vanke
Med Guld fra Foden og til Hat.
Naar du en Tid da der har været,
Saa kom tilbage her igjen,
Saa bliver du i Danmark æret,
Saa faaer du ogsaa mangen Ven.
Saa kan du dine Dage krone,
I Danmark, hvor du Livet nød,
Med Skat fra Jordens fjerne Zone
Du leve kan der til din Død.
Til tekst 15 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 17