Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Den amerikanske drøm
//
Kildetekst 23

Tekst 23: Vælgerregistrering i Mississippi

Indtil 1964 blev denne blanket anvendt i staten Mississippi, når en vælger ønskede at lade sig registrere for at kunne stemme.

Fra Erik A. Hansen: Negeren i USA – raceproblemet før og nu, Gyldendal 1976, s. 95-98.

INDSVORET HÅNDSKREVET ANSØGNING OM REGISTRERING SOM VÆLGER

I henhold til bestemmelserne desangående i afsnit 241, 241-A og 244 i Mississippis forfatning og de af staten desangående vedtagne love påbydes det den, der ansøger om at blive registreret, at han – om han ikke er fysisk handicappet – selv udfylder denne blanket håndskrevet og i nærværelse af en registrator og uden hjælp eller bistand fra nogen person eller i form af medbragte hjælpemidler.

  1. Anfør datoen for ansøgningen
  2. Anfør Deres fulde navn 
  3. Anfør Deres alder og fødselsdato 
  4. Anfør Deres beskæftigelse
  5. Anfør Deres arbejdssted (angiv by eller landsby samt gadens navn eller, hvis der ikke er et sådant, posthusets adresse)
  6. Hos hvem er De ansat? (angiv navn og gadens adresse eller, i mangel deraf, posthusets adresse)
    Hvis De ikke er ansat, da meddel dette
  7. Anfør Deres bopæl i det amt eller det distrikt, hvori De agter at lade Dem registrere (angiv by eller landsby samt gadens navn og, hvis der ikke er noget sådant, posthusets adresse)
  8. Er De borger af USA og indbygger i Mississippi?
  9. Hvor længe har De boet i Mississippi?
  10. Hvor længe har De boet i det valgdistrikt, De agter at lade Dem registrere i?
  11. Anfør Deres sidste adresse(r) (angiv gadens navn og, hvis der ikke er noget, posthusets adresse)
  12. Er De præst med ansvar for en organiseret kirke eller en sådan præsts hustru
    I så fald, hvilken kirke? (angiv adressen i hvert enkelt tilfælde)
  13. Angiv, hvilken ed (eller højtidelig bekræftelse1) De ønsker at aflægge: (1) Generel  (2) Præsts  (3) Præsts hustrus  (4) Om under 21, men fyldt 21 inden datoen for afholdelsen af næste valg
  14. Hvis der er en anden person med samme navn som Dem i valgkredsen, hvilket navn ønsker De da brugt for Dem?
  15. Er De nogen sinde blevet dømt for en af efterfølgende forbrydelser: bestikkelse, tyveri, ildspåsættelse, modtagelse af penge eller varer under falske forudsætninger, mened, falskneri, bedrageri eller bigami?
  16. Er De nogen sinde blevet dømt for nogen anden forbrydelse (bortset fra forseelser ved krænkelse af færdselssikkerheden)
  17. Hvis Deres svar på spørgsmål 15 og 16 er bekræftende, er det Dem påbudt at anføre den forbrydelse (eller de forbrydelser), som De er blevet dømt for tillige med året, domstolen og stedet for denne dom (disse domme)
  18. Giv i den herunder reserverede plads en afskrift af afsnit …… af Mississippis forfatning (instruks til registrator: Registrator pålægges at udvælge et afsnit i forfatningen og udpege det for ansøgeren)
  19. Skriv i den herunder reserverede plads en rimelig tolkning af det afsnit fra forfatningen, som De netop har afskrevet
  20. Skriv på den herunder reserverede plads en erklæring om Deres opfattelse af de pligter, der er forbundet med borgerskabet under en konstitutionel forfatning 
  21. De bedes underskrive eden (eller den højtidelige bekræftelse), som der er refereret til i spørgsmål 13, og som lyder ……………

Bemærk: Registrator giver ansøgeren den ed, som er valgt under spørgsmål 13. Den del af eden, som ikke gælder, overstreges.

Bemærk: Registrator skal i forbindelse med registrering af vælgere fra byer, som ikke alle hører til samme valgdistrikt, erstatte valgdistriktets navn med byens navn ved anførelsen af den aflagte ed.

(a) Generel og/eller speciel ed:
Jeg, ……, sværger (erklærer) højtideligt, at jeg er 21 år (eller vil være det inden næste valg i dette amt), og at jeg på valgdagen vil have boet her i staten i to år i ..... valgdistrikt i …… amt ét år før næstfølgende valg, og at jeg ikke er diskvalificeret fra at stemme i medfør af dom for nogen forbrydelse benævnt i Mississippis forfatning som diskvalificerende for en vælger; endvidere at jeg på tro og love vil besvare alle spørgsmål, som stilles mig vedrørende mine forudsætninger, så vidt som de har relation til min ret til at stemme, og også vedrørende min bopæl, før jeg blev borger her i distriktet; og at jeg på tro og love vil støtte og opretholde USA’s og staten Mississippis forfatninger og tilsværge dem troskab; så hjælpe mig Gud.
…………………………………
Ansøgerens underskrift ved eden

(b) Eden for en præst og/eller en præsts hustru:
Jeg, …………, sværger herved højtideligt, at jeg er 21 år (eller vil være det inden næste valg i dette amt), og at jeg er præst eller en præsts hustru ved en organiseret kirke, og at jeg vil have boet her i staten og  i  . . . . . . . .  valgdistrikt i …… amt i seks  måneder før næstfølgende valg, og at jeg nu bor i nævnte distrikt, og at jeg ikke er diskvalificeret fra at stemme i medfør af dom for nogen forbrydelse benævnt i Mississippis forfatning som diskvalificerende for en vælger; endvidere at jeg på tro og love vil besvare alle spørgsmål, der stilles mig vedrørende mine forudsætninger, så vidt de har relation til min ret til at stemme, og også vedrørende min bopæl, før jeg blev borger her i distriktet; og at jeg på tro og love vil støtte og opretholde USA’s og staten Mississippis forfatninger og vil tilsværge dem troskab; så hjælpe mig Gud.
…………………………………………
Ansøgerens underskrift i forbindelse med ansøgningen (ansøgeren skal også underskrive sit navn her)

Staten Mississippi:
Amt:
Indsvoret og underskrevet for mig
den ...... dag i ......, 19…,
Forseglet:

Har ansøgeren et godt moralsk omdømme?
Om ikke, hvorfor?
Er ansøgeren kvalificeret?
Bestået     Ikke bestået

Amtsregistrator

---

1 Visse trosretninger, f.eks. kvækerne, aflægger ikke ed, men afgiver en højtidelig bekræftelse.

Til kildetekst 22 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 24

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk