Tekst 6: Andreas Fugl Thøgersen: Amerika under huden, 2021 (uddrag)
Andreas Fugl Thøgersen (f. 1972) er en dansk journalist. Han har desuden en mastergrad fra Columbia University, hvor han studerende amerikansk politik. Det følgende er et uddrag af hans bog Amerika under huden fra 2012 (side 52-54, udgivet på Gyldendal), der er baseret på forfatterens rejser rundt i USA. Heri forsøger han at sætte ord på, hvad det vil sige at være amerikaner i dag i en samtale med Timothy Patrick McCarthy, der er forsker ved Harvard University.
Thomas Jefferson blev født i 1743 i en velhavende familie i Virginia. Han forfattede teksten til Uafhængighedserklæringen, var en af grundlæggerne af den amerikanske nation, en førende figur i Oplysningstiden og den anden amerikanske præsident. Han var også en mand, der holdt hundredvis af slaver hele sit liv.
Thomas Jefferson var bestemt ikke uden fejl og mangler, han kan angribes for meget, men der er et øjeblik i hans virke, jeg elsker, og det er, da han, i forbindelse med, at han forfatter Uafhængighedserklæringen, tager John Lockes (engelsk filosof, red.) ord om retten til ”life, liberty and property”, og ændrer dem til ”life, liberty and the pursuit of happiness”. Han transformerer sætningen og gør de ord til noget mere og større. Til en aspiration, en stræben, en længsel. Nu handler det ikke længere alene om, hvad du har ret til som menneske, men også om, hvad du fortjener, og hvad du ønsker. Uafhængighedserklæringen er en radikal tekst, og den sætning er kernen i vores politiske kultur. Den er identitetsskabende, og den er grundlaget for en stribe amerikanske narrativer, altså fortællinger, om det her land… frigørelsen fra slaveriet… i morgen bliver bedre end i dag var… hvis jeg arbejder hårdt, får mine børn et bedre liv, end jeg har haft… saml dig selv op ved håret… kom til Amerika med ingenting og skab alting… Den fortælling har været fælles for alle amerikanere meget længe. Den har altid været problematisk, alle ved jo, at virkeligheden er mere barsk end som så af og til. Ikke alle, som knokler, får noget ud af det. Det er en fortælling, der bestemt læner sig op ad det mytiske og urealistiske. Men, når det er sagt, så skal det også siges, at der trods alt har været en masse mennesker igennem historien, der kom til det her land som fattige og forfulgte, og som skabte noget nyt og større og bedre her. I dag er situationen den, at færre og færre amerikanere bekender sig til ideen om ”the pursuit of happiness”. Det er blevet en flyvsk, udefinerbar størrelse for de fleste. En masse mennesker kæmper, knokler og slås hver dag i det her land, uden at blive belønnet. Lønnen er konkret dårlig, arbejdsvilkårene værre, og der er ingen udsigt til social mobilitet for en ganske stor del af befolkningen. Det gælder i det hele taget, men det gælder især de millioner og atter millioner af såkaldt illegale immigranter, der lever i udkanten af vores samfund. Vores valg politisk, økonomisk, kulturelt og socialt i de seneste år har ført til dyb krise og splittelse i det amerikanske samfund. Situationen for immigranterne er et symptom på dette. Fortællingen om Amerika, som vi kender den fra Thomas Jefferson, drømmen om, at i morgen altid potentielt bliver bedre end i dag, dør den? Og hvis den gør, hvad træder så i dens sted? Alle er på Facebook, og alle vil have en iPhone, men derudover… Jeg er ikke profet, jeg er historiker, så jeg kan ikke svare på mine egne spørgsmål, men jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg håber, at vi som amerikanere igen vil investere økonomisk og kulturelt i den narrativ, i det fællesskab, der indtil for nylig, på trods af alle dets mangler, udgjorde et hovedspor, var et samlingspunkt, for os vidt forskellige amerikanere.
Til tekst 5 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 7
