Telegram fra Dumaens formand til Nikolaj 2.
Telegram fra M. Rodianko til Nikolaj 2. i Mogilev.
Den 27. februar 1917
Modtaget ca. klokken 12.00.
Dumaens samling er blevet suspenderet indtil april på Deres Majestæts befaling. Det sidste bolværk for lov og orden er blevet fjernet. Regeringen er fuldstændig magtesløs. Den kan ikke undertrykke urolighederne. Man kan ingen tillid have til de militære enheder. Garderregimentet har gjort mytteri. Officererne er blevet dræbt. Regimentet har tilsluttet sig den folkelige rejsning; de er på vej til indenrigsministeriet og dumaen. Borgerkrigen er startet og den vokser sig kraftigere og kraftigere. Giv straks ordre til dannelsen af en ny regering på grundlag af de principper jeg meddelte Deres Majestæt i går. Træk Deres skrivelse om opløsningen af dumaen tilbage, og giv ordre til at dumaen skal samles. Bekendtgør dette gennem et kejserligt manifest. Deres Majestæt, udsæt ikke dette. Hvis uroen spredes til hæren, så vil tyskerne triumfere og Rusland vil synke i ruiner sammen med dynastiet. På hele Ruslands vegne beder jeg Deres Majestæt om at opfylde det forannævnte. Skæbnetimen for Deres Majestæt og fædrelandet er kommet. I morgen kan det allerede være for sent.
Rodzianko, dumaens formand.