Nikolaj den 2. abdikationserklæring
Teksten er zar Nikolaj 2.'s abdikationserklæring.
Den 2. marts 1917 kl. 22.00
I en tid med hårde kampe mod en ydre fjende, som i næsten tre år har forsøgt at slavebinde vores fædreland, har det været Guds vilje at pålægge Rusland en bitter prøvelse. De indre uroligheder, som begyndte blandt folket, truer med at få en katastrofal indflydelse på den fortsatte krigsførelse. Ruslands skæbne, den heroiske hærs ære, folkets velfærd, hele vort elskede fædrelands fremtid kræver, at krigen bliver ført til en sejrrig afslutning, uanset hvad det koster. Fjenden samler sine sidste kræfter, og den time er allerede nær, hvor vor tapre hær, sammen med vore glorværdige allierede, vil være i stand til at besejre fjenden fuldstændigt. I disse for Rusland så afgørende dage, – – – har Vi fundet det rigtigt at abdicere fra Ruslands trone og afgive den absolutte magt. Da Vi ikke ønsker at skilles fra Vores elskede søn, overdrager Vi tronfølgen til Vor broder Storhertug Mikhail Aleksandrovitj og velsigner ham ved opstigelsen på Ruslands trone. Vi pålægger Vores broder at administrere staten i fuldstændig og ukrænkbart samarbejde med folkets repræsentanter i deres lovgivende forsamlinger, og på grundlag af principper, som folket har etableret – – –
Måtte Herren, Gud hjælpe Rusland.
Nikolaj.