Møde i centralkomiteen den 10. oktober 1917
Teksten er punkt 4 fra en dagsorden til protokol over mødet i Bolsjevikkernes centralkomite den 10. oktober 1917.
Deltagere: Lenin, Sinovjev, Kamenev, Trotskij, Stalin, Sverdlov, Urizkij, Dsershinskij, Kollontaj, Bubnov, Sokolnikov, Lomov (Oppokov).
Ordstyrer: Sverdlov.
Dagsorden:
- Den rumænske front
- Litauerne
- Minsk og nordfronten
- Den nuværende situation
- Distriktkongres
- Troppernes afmarch
Punkt 4: Kammerat Lenin får ordet angående den nuværende situation.
Han [Lenin] fastslår, at siden begyndelsen af september har man kunnet mærke en vis uoverensstemmelse i spørgsmålet om opstand. Det er ikke tilladeligt, hvis vi ikke oprigtigt hylder slagordet om, at sovjetten skal overtage magten. Man skulle derfor allerede for længe siden have rettet opmærksomheden mod spørgsmålets tekniske side. Nu synes megen tid at være gået til spilde.
Ikke desto mindre er spørgsmålet meget akut og det afgørende øjeblik nært.
Den internationale situation er sådan, at vi må tage initiativet. Også den politiske situation peger tydeligt i den retning. I dagene 3.-5. juli havde vi ingen positive resultater af vore handlinger, fordi vi ikke havde flertallet. Siden da har vi opnået meget store resultater.
Massernes ligegyldighed og mangel på interesse kan man forklare med, at de har fået nok af ord og resolutioner.
Flertallet er nu på vores side. Den politiske situation er moden til magtovertagelse.
Bevægelsen ude på landet peger i samme retning, for det er klart, at der kræves store anstrengelser for at holde den nede. Slagordet om jordens overtagelse er blevet bøndernes almindelige slagord. Den politiske situation er altså moden. Man må gå over til at tale om den tekniske side. Det er hovedsagen. [...]
At vente på den konstituerende forsamling er vanvid, fordi den ganske givet ikke vil være på vor side, og det vil sige det samme som at lade hånt om vores opgave. Kammerat Lornov tager ordet for at oplyse komiteens stilling i Moskvadistriktet og i Moskva og om situationen i almindelighed i Moskva.
Kammerat Urizkij hævder, at vi ikke kun er svage med hensyn til den tekniske side, men også med hensyn til alle andre sider af vort arbejde. Vi har lavet en masse resolutioner. Men afgørende handlinger har vi ikke udført. Sovjetten i Petrograd er desorganiseret, der er kun få møder osv.
Hvilke kræfter kan vi da regne med? I Petrograd er 40.000 geværer i arbejdernes hænder, men det er ikke afgørende; det er ingenting at regne.
Efter julidagene skal vi ikke sætte vores lid til garnisonen. Men i hvert fald må der gøres noget i den retning, hvis vi skal stile mod en opstand. Man må tage beslutninger om bestemte handlinger. Kammerat Sverdlov siger, at situationen nu må være belyst fra alle dele af Rusland.
Resolution om den væbnede opstand vedtaget på mødet:
Centralkomiteen fastslår, at den russiske revolutions internationale stilling (opstanden i den tyske flåde som det skarpeste udtryk for den i hele Europa fremvoksende socialistiske verdensrevolution; endvidere faren for, at imperialisterne skal slutte fred for at kvæle revolutionen i Rusland) såvel som den militære stilling (det russiske bourgeoisis og Kerenskij og Co. utvivlsomme beslutning om at udlevere Petrograd til tyskerne) og det proletariske partis erobring af flertallet i sovjetterne – at alt dette i forbindelse med bondeopstanden og med den kendsgerning, at folkets tillid har vendt sig til fordel for vort parti (valgene i Moskva), og endelig med de åbenbare forberedelser til en ny Kornilov-affære (tilbagetrækningen af tropper fra Petrograd, sammendragningen af kosakker i nærheden af Petrograd, kosakkernes omringelse af Minsk osv.) – at alt dette sætter den væbnede opstand på dagsordenen.
Centralkomiteen fastslår derfor, at en væbnet opstand er uomgængelig, og at alle betingelser for den er til stede og opfordrer alle partiorganisationer til at lade sig lede heraf og ud fra dette synspunkt drøfte og afgøre alle praktiske spørgsmål (norddistriktets sovjetkongres, tilbagetrækningen af tropper fra Petrograd, befolkningens aktioner i Moskva og Minsk osv.).
For resolutionen stemmer 10, imod to (Kamenev og Sinovjev).
Kammerat Dsershinskij foreslår at nedsætte et udvalg blandt centralkomiteens medlemmer med det formål at fastsætte den politiske linje i den nærmeste tid.
Efter nogen diskussion bliver dette forslag vedtaget. Udvalget skal bestå af syv medlemmer. Derefter bliver spørgsmålet om udvalgets sammensætning drøftet. Det bliver besluttet at vælge følgende syv personer: Lenin, Sinovjev, Kamenev, Trotskij, Stalin, Sokolnikov, Bubnov.
