Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Den militære revolutionskomites manifest den 22. oktober 1917

Til garnisonen for Petrograd by og omegn.

 

På et møde den 21. oktober sluttede Petrograds revolutionære garnison op om den militære revolutionskomite for Petrograd-sovjetten som sin ledende organisation.

 

Ikke desto mindre besluttede ledelsen for Petrograd militærdistrikt om aftenen den 21. oktober, at den ikke ville anerkende den militære revolutionskomite og nægtede at samarbejde med repræsentanterne for sovjettens soldaterafdeling.

 

På den måde bryder ledelsen med den revolutionære garnison og med Petrograd-sovjetten og bliver et direkte redskab for kontrarevolutionens kræfter.

 

Den militære revolutionskomite fralægger sig ethvert ansvar for de handlinger, som ledelsen for Petrograds militærdistrikt foretager sig.

 

Soldater i Petrograd!

  1. Forsvaret af den revolutionære orden imod kontrarevolutionære angreb påhviler Jer under ledelse af den militære revolutionskomite.
  2. Ingen ordrer til garnisonen er gyldige, hvis de ikke er underskrevet af den militære revolutionskomite.
  3. Det er enhver soldats pligt at vise årvågenhed, tilbageholdenhed og fast disciplin.
  4. Revolutionen er i fare. Længe leve den revolutionære garnison!

Arbejder- og soldatersovjettens militære revolutionskomite.

 

Tekst 23 | Oversigten over kildetekster | Tekst 25

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk