Regeringens appel til befolkningen den 25. oktober 1917
Til folket.
Borgere! Frels fædrelandet, republikken og friheden! Sindssyge personer har startet en opstand mod den eneste regeringsmagt, som er valgt af folket – den provisoriske regering.
Medlemmerne af den provisoriske regering vil pligttro blive på deres poster og fortsætte med at arbejde for fædrelandets bedste, genoprettelsen af ro og orden og sammenkaldelsen af den grundlovgivende forsamling – – –.
Borgere, I må hjælpe den provisoriske regering. I må styrke dens autoritet. I må sætte Jer imod disse sindssyge personer, som udgør alle fjenderne af frihed og orden, deriblandt det gamle styres følgesvende, som ønsker at ødelægge revolutionens erobringer og fremtiden for vort kære fædreland.
Borgere, slut op om den provisoriske regering til forsvar for dens autoritet for at bevare ro og orden og for at skabe velfærd for alle mennesker i vort store fædreland – – –.