Den grundlovsgivende forsamling opløses
I november 1917 blev der afholdt valg til en grundlovgivende forsamling. Stemmefordelingen ved valget var: Socialrevolutionære 58 %, Bolsjevikker 25 %, Mensjevikker 4 %, Kadetter 5 %, Nationale partier 8 % og Kosakker 2 %.
Bolsjevikkerne havde dog besluttet at sætte forsamlingen ud af spil. Forsamlingen mødtes den 18. januar 1918, men blev derefter tvangsopløst af sovjetregeringen.
Teksten er et udkast til det dekret, der lukkede den grundlovgivende forsamling. Det stammer fra den 6. januar 1918.
Oktoberrevolutionen, der gav magten til sovjetterne og gennem sovjetterne til de arbejdende og udbyttede klasser, fremkaldte desperat modstand fra udbytternes side, og da den undertrykte denne modstand, manifesterede den sig fuldt ud som begyndelsen til den socialistiske revolution. De arbejdende klasser overbeviste sig med egne øjne om, at den gamle borgerlige parlamentarisme havde overlevet sig selv, at den var fuldstændig uforenelig med de opgaver, der rejste sig i forbindelse med socialismens virkeliggørelse, at det ikke er alment nationale, men kun klasseinstitutioner (som sovjetterne), der er i stand til at besejre de besiddende klassers modstand og lægge grunden til det socialistiske samfund. Enhver opgivelse af sovjetternes uindskrænkede magt, af den af folket erobrede sovjetrepublik til fordel for den borgerlige parlamentarisme og den grundlovgivende forsamling ville nu være et tilbageskridt og betyde sammenbrud for hele oktobers arbejder- og bonderevolution [...]
Derfor beslutter sovjetternes centraleksekutivkomité: Den grundlovgivende forsamling opløses [...]
