M. Markovitj om situationen i Petrograd den 23. februar 1917
Teksten er skrevet af M. Markovitj, der i 1918 udgav en bog om sine indtryk fra Petrograd i 1917. Det er vanskeligt at afgøre, om beskrivelsen er notater fra en dagbog eller det blot er skrevet som sådant.
Den 23. februar 1917
Jeg kom i bil til de første huse ved Morskaja. Derefter gik jeg til fods ned langs ned Nevskij-boulevarden. Da jeg henimod klokken fire var blevet træt af at gå rundt, steg jeg op i en sporvogn.
På højde med Kazankatedralen (ved Znamenskijtorvet) så jeg en stor mængde mennesker og hørte råben. I sporvognen blev alle urolige. Man forsøgte at se gennem vinduerne, som var dækket med rimfrost. Jeg spurgte, hvad der var på færde.
»Det er arbejderne fra Putilov fabrikken. De er begyndt at strejke, og de kræver brød. De skal nu ud at demonstrere foran Dumaen.« (Tauride Palæet).
Næsten samtidigt blev sporvognen standset, ryttere red forbi på gadens venstre og højre side; kosakkerne løb forbi med geværerne på ryggen og lansen i hånden. Over mængden hævede sig de sorte fjerduske, det ridende politi. De strejkende gik forbi, alvorlige og værdige, ledsaget af politiet. En stor mængde fulgte dem med hurraråb.
Jeg forlod sporvognen for at blande mig med mængden. Der var ingen uorden. Ingen ophidselse i ansigterne. Vedvarende bemærkninger fra arbejderne fløj frem og tilbage.
»De har ret!« »Man skjuler melet!« »Alt er så dyrt og Rusland har dog alt!« »Det kan ikke blive ved på denne måde!«
I går havde en delegation af arbejdere fra Putilov fabrikken. et møde med stedfortræderen for det socialdemokratiske parti i Dumaen. Det blev besluttet at nedlægge arbejdet i dag. Ligesom på Nevskij-boulevarden fandt der også store demonstrationer sted på Samsonevskij-boulevarden og ved Vyborg Kaj (arbejderkvarteret). Kvindelige fabriksarbejdere deltog. Et revolutionært pust går allerede gennem byen.
