V. Zenzinovs skildring af begivenheder under revolutionen den 25. februar 1917
V. Zenzinov har skrevet bogen Extrait de la vie d'un revolutionnaire, Paris 1919 om revolutionen i 1917. Teksten her er et uddrag fra bogen.
Den 25. februar 1917
Jeg blev vidne til det første mord. Det fandt sted i nærheden af Nikolaevskij banegården på Znamenskijtorvet. Midt på torvet ved siden af monumentet af Alexander d. III talte en mand til menneskemængden, som han ikke kunne se ud over. Han opfordrede til kamp mod regeringen. I nærheden var der placeret en afdeling ridende kosakker, men de blandede sig ikke i, hvad der skete. Da ankom en politiafdeling. Politichefen, som kommanderede afdelingen, befalede, at de skulle skyde på menneskemængden. Trompeten lød som tegn på, at geværilden snart skulle begynde. Mængden blev urolig. Taleren fortsatte med sin tale. Efter det tredje trompetstød så jeg tydeligt en af kosakkerne tage sigte og skyde. Politiofficeren faldt død om. Det var signalet. Politiet blev afvæbnet af mængden og flygtede.
Jeg erindrer den uendelige menneskemasse på gaden ved politispærringerne, som var stillet op tværs over Nevskij-boulevarden, og som i sin fulde længde var pansret med maskingeværer. Jeg husker skuddenes knitren ved larmen fra de ødelagte vinduesruder, og endelig har jeg et billede af en ung sygeplejerske fra Røde Kors, som blev ramt i benet af politiets kugler... Men jeg husker også kosakkerne, som svingede med geværerne, medens de red gennem menneskemængden og råbte, at de ikke ville skyde på folket. De blev modtaget med stort bifald:
»Hurra, længe leve kosakkerne«.
Mange steder hørte man, at folk sang Marseillaisen.
