Kildetekster til Den skrøbelige fred
Tekster til kapitel 1
Tekst 1: Den første Røde Kors-konvention
Konventionen fra 1864 drejede sig kun om sårede i landkrig (sammenlign evt. med kildeteksterne til kapitel 3).
Tekster til kapitel 2
Tekst 2: Folkeforbundspagten
Folkeforbundspagten kan kaldes for Folkeforbundets grundlov. Pagten trådte i kraft i 10. januar 1920, og 16. januar samme år mødtes Folkeforbundsrådet for første gang.
Traktaten tjente til at udsone Frankrig og Tyskland og garantere, at en række grænser i Europa efter 1. Verdenskrig lå fast.
Pagten skulle forpligte staterne til at afstå fra krig, men fik kun ren symbolsk betydning. Godt ti år efter dens indgåelse stod 2. Verdenskrig for døren.
Tekst 5: Storbritanniens ultimatum til Tyskland, 3. september 1939
Umiddelbart forud for 2. Verdenskrig gav den britiske regering et ultimatum til Tyskland. Da det ikke var besvaret ved fristens udløb 3. september 1939, kom Tyskland i krig med Storbritannien.
En pagt, der oprindelig blev indgået mellem Tyskland og Japan til at bekæmpe Sovjetunionens forsøg på gennem organisationen Komintern at indføre kommunismen i mange andre lande; pagten fik senere tilslutning af flere andre lande, bl.a. Italien og Danmark. Den ophørte formelt med at eksistere i 1943.
Tekster til kapitel 3
Tekst 7: Geneve-konventionerne
Den Internationale Røde Kors Komité vogter over overholdelsen af i alt fire såkaldte Røde Kors-konventioner samt to tillægsprotokoller, der opregner et væld af regler til beskyttelse af syge og sårede i krig, krigsfanger, civilbefolkningen – regler, som omfatter både krig til lands, til søs og i luften samt borgerkrig.
Særlig betydning har den fælles artikel 3, der i alle konventionerne fastslår, at personer, som ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, skal behandles humant; at de ikke må udsættes for tortur, tages som gidsler; at de ikke må ydmyges; at de har krav på en retfærdig rettergang, og at de, hvis de er syge og sårede, skal tages til side og plejes.
Tekster til kapitel 4
Tekst 8: Atlanterhavserklæringen
Erklæringen blev formuleret af USA's præsident og Storbritanniens premierminister i 1941. Den opregnede en række grundlæggende vilkår for verden efter krigen, herunder afstandtagen fra magtanvendelse, fremme af levestandarden i verden og af nedrustning.
Tekst 9: Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Fredsslutningen efter 2. Verdenskrig påfulgtes hurtigt af en såkaldt kold krig mellem Øst og Vest. Den tidligere britiske premierminister Winston Churchill lancerede i 1946 – i en tale i Fulton, Missouri, USA – udtrykket Jerntæppet (hentet fra det jerntæppe, der på et teater skiller scenen fra publikumsområdet) til at betegne grænsen mellem Vest- og Østeuropa.
Tekster til kapitel 5
Tekst 10: FN-pagten
FN-pagten er FN's grundlov. Blandt dens mange regler kan nævnes:
- Art. 2, stk. 3 om »fredelig bilæggelse af tvister«, dvs. afstandtagen fra krig.
- Art. 2, stk. 7 som fratager FN retten til gribe ind, når et problem »i det væsentlige hører under én stats herredømme«.
- Art. 4, som sikrer FN’s Sikkerhedsråd retten til at foreslå nye medlemmer.
- Art. 6, som giver Sikkerhedsrådet ret til at udelukke (ekskludere) en stat, der gentagne gange har krænket pagten.
- Art. 24, stk. 1, der fastslår Sikkerhedsrådets ansvar for fred og sikkerhed i verden.
- Art. 24, stk. 2, der opregner en række af Sikkerhedsrådets beføjelser.
- Art. 42 og 43, som nærmere beskriver Sikkerhedsrådets muligheder for at påbyde staterne at skride ind i væbnede konflikter.
Tekster til kapitel 6
Tekst 11: Magna Carta
I 1215 gav den engelske konge sine adelsmænd 'Det store frihedsbrev' (Magna Carta Libertatum 1215), som i nogen måde begrænsede kongens magt.
Tekst 12: Den franske menneskerettighedserklæring
Den franske erklæring om menneske- og borgerrettigheder fra 1789, hvor i ordetmenneskerettighed forekom for første gang.
Tekst 13: FN's menneskerettighedserklæring
FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 indeholder både borgerligemenneskerettigheder (f.eks. art. 8: Ret til oprejsning ved en domstol, art. 13: Ret til at forlade et hvilket som helst land, eller art. 19: Ret til ytringsfrihed), politiskemenneskerettigheder (f.eks. art. 21: Valgretten) og sociale menneskerettigheder (f.eks. art. 23: Ret til undervisning).
Tekst 14: Den europæiske menneskerettighedskonvention
Den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950 skabte verdens første folkeretligt bindende aftale om menneskerettighederne. Den er blevet tilføjet en række tilllægsprotokoller, som må opsøges særskilt. Centrale bestemmelser er:
- Art 2: Retten til livet (forbud modvilkårlige henrettelser m.v.).
- Art. 3. Forbud mod tortur og nedværdigende behandling.
- Art. 4: Forbud mod slaveri.
- Art. 5: Ret til personlig frihed.
- Art. 6: Ret til at blive betragte som uskyldig, indtil evt. skyld er bevist.
- Art. 9,10 og 11: Religions-, ytrings- og foreningsfrihed.
Helsinki-slutakten af 1975 tilsigtede at fremme »friere trafik af mennesker og meninger mellem Øst og Vest«. Den lagde grunden til organisationen OSCE.
Danmarks Riges Grundlov introducerede i 1849 på en måde menneskerettighederne. Men her kaldets de »frihedsrettighederne«. Grundlovens kapitel 8 med disse rettigheder blev revideret en smule ved grundlovsændringen i 1953.
Tekster til kapitel 7
Tekst 17: Versailles-traktaten
1. Verdenskrig afsluttedes med Versailles-traktaten, der indeholder fredsbetingelserne. Den blev underskrevet 28. juni 1919 og trådte i kraft 10. januar 1920. Traktaten er på 440 artikler.
Den amerikanske præsident Woodrow Wilson formulerede 14 punkter for freden, som det viste sig svære at overholde.
Tekst 19: FN om koloniernes uafhængighed
FN's Generalforsamlings erklæring fra 1960 om koloniernes uafhængighed af kolonimagterne.
Tekster til kapitel 10
Tekst 20: Den Internationale Domstol i Haags' statut
Den Internationale Domstol i Haag dømmer i sager mellem stater. Den kan dog også fremsætte responsa. Den dømmer på basis af internationale traktater, internationale domstoles afgørelser, sædvaneret og sin egen statut.
Tekster til kapitel 11
Tekst 21: FN’s 2015-mål
De såkaldte 2015-mål blev formuleret på et FN-topmøde i år 2000. De omfatter bl.a. reducering af mødre- og børnedødeligheden, fattigdommen og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder.
Tekster til kapitel 12
Tekst 22: FN’s sanktioner mod Iran
Sanktioner iværksættes i et forsøg på at påvirke stater i stedet for at føre krig mod dem. Sanktionerne mod Iran eksemplificerer dette.
Tekster til kapitel 13
Tekst 23: FN’s konvention om flygtninges status
Konventionen er fra 1951, men blev revideret i 1967 ved en protokol. Som titlen på konventionen siger, handler den om flygtninges status. Den definerer bl.a. ordet flygtning (hvad er og hvornår er man flygtning), flygtninges rettigheder m.m.
Tekst 24: FN’s konvention om de borgerlige og politiske rettigheder
FN’s konvention om de borgerlige og politiske rettigheder af 1966 gjorde det meste af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 til bindende folkeret (se tekst 13).
Tekster til kapitel 14
Tekst 25: Truman-doktrinen
Truman-doktrinen fra 1947 er opkaldt efter USA’s præsident Harry S. Truman i 1947. Doktrinen er egentlig en tale, som Truman holdt til den amerikanske kongres. I talen ønskede han en massiv økonomisk og militær støtte til Tyrkiet og Grækenland for at modstå en kommunistisk magtovertagelse.
Atlantpagen stammer fra 1949 og sammensvejsede USA og Canadas forsvar med Vesteuropas i et forsøg på at sikre sig mod en evt. aggression fra Sovjetunionen. Atlantpagten er dermed Natos grundlæggende dokument. Særlig art. 5 tiltrukket sig interesse. Den siger, at et angreb på ét NATO-medlem skal opfattes som et angreb på alle medlemmerne. Den var tænkt som en garanti til Europa for, at USA ville komme det til undsætning i tilfælde af et angreb fra Øst – reglen blev dog foreløbig kun anvendt i forbindelse med terrorangrebene mod USA 11. september 2001.
Warszawa-pagten blev underskrevet i 1955 af østmagterne (Albanien, Bulgarien, Ungarn, DDR, Polen, Rumænien, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet) som et modtræk mod Atlantpagten. Warszawa-pagten ophørte i 1991.
ABM-traktaten var en aftale, som USA og Sovjetunionen indgik i 1972, men som ophørte ved USA’s opsigelse i juni 2002. Aftalen forbød opstilling af forsvarsanlæg mod langtrækkende missiler.
Tekst 29: Anti-atomspredningsaftalen
Aftalen kaldes også ikke-spredningsaftalen. Den er fra 1968 og tjener til at opretholde stormagternes monopol på atomvåben.
