Den udenlandske hjælp i tal

I et tillæg til Den spanske Borgerkrig opgør Hugh Thomas den udenlandske hjælp som de to parter modtog. Som det pointeres i teksten er der ikke nogen let opgave at præcisere tal, men Hugh Thomas’ forsøg giver et godt billede.

Uddrag af Hugh Thomas: The Spanish Civil War, 1961.

Interventionen i Den spanske Borgerkrig

Det er vanskeligt nøjagtigt at beregne den udenlandske hjælp, der blev givet de to parter i krigen. Den tyske hjælp til Franco beløb sig til ca. 500 millioner mark (svarende til cirka 850 millioner kroners værdi i 1939). Heraf blev 88 millioner mark anvendt til lønninger og andre udgifter, som tyskerne ikke forlangte betaling for. 124 millioner blev brugt til direkte leverancer til Spanien, og 354 millioner til Legion Condor. Denne mistede så vidt vides 300 mand i Spanien. Antallet af tyskere i Spanien androg cirka 10.000, da det var størst, nemlig i efteråret 1936. 14.000 veteraner deltog i Legion Condors parade i Berlin i maj 1939. Det samlede antal tyskere, der hjalp nationalisterne, beløb sig sandsynligvis til 16.000. Legion Condor talte altid cirka 6000 mand. Hertil kom nogle panserværnskompagnier. Oberst von Thoma, der førte panserstyrkerne, fortalte i 1945 amerikanerne, at han havde deltaget i 192 panserkampe under krigen. Der findes ingen detailleret opgørelse over antal og art af det krigsmateriel, Tyskland sendte til Spanien.

De italienske styrker i Spanien androg, da de var størst, nemlig medio 1937, cirka 50.000 mand. Der blev dengang gættet på højere tal, fordi spanske enheder under italienske befalingsmænd blev antaget for italienske. Itali­enerne i Spanien havde cirka 6000 faldne. Italiens materielle hjælp til nationalisterne blev i 1941 opgivet af det halvofficielle Stefani-bureau, og tallene herfra kan anses for nogenlunde rigtige. Herefter kan det formodes, at Italien til Spanien sendte 763 luftfartøjer, 141 flymotorer, 1672 tons bomber, 9.250.000 geværpatroner, 1930 artilleripiecer, 10.315 maskinge­værer, 240.747 geværer m.v., 7.514.537 granater og 7663 motorkøretøjer. Ifølge den italienske presse i 1939 fløj italienske piloter under krigen 135.265 timer. De deltog i 5318 luftangreb, ramte 224 skibe og deltog i 226 luftslag, i hvilke de nedskød 903 maskiner. Disse tal, måske undtagen det sidste, er sandsynligvis korrekte. 5699 militærpersoner og 312 civile af det italienske flyvevåben deltog i krigen. 91 italienske krigsskibe, deriblandt ubåde, deltog i borgerkrigen. Det angives, at ubådene sænkede 72.800 tons. Dette er sandsynligvis ikke overdrevet. Ciano angav Francos gæld til Italien i 1940 til 14 milliarder lire. I 1941 sendte Italien dog kun en regning på 7,5 milliarder lire. (Det hertil svarende beløb i 1939 var 1,6 milliarder kroner). Dette svarer bedre til andre skøn, som er anstillet under krigen.

Den portugisiske hjælp kan ikke fastslås nøjagtigt, men cirka 20.000 portugisiske ’frivillige’ kæmpede i den såkaldte ’Legion Viriato’; cirka 8000 mand faldt. 600 irere kæmpede for nationalisterne under ’general’ O'Duffy. Deres tab var små. Ingen ameri-kanere kæmpede på nationalisternes side.

Den 27. oktober 1936 bekendtgjorde Rusland, at det samlede beløb, der var tilvejebragt »af russiske arbejdere« til Spanien siden borgerkrigens udbrud, var 47.395.318 rubler. Andre tal blev ikke offentliggjort, og der blev sandsynligvis heller ikke ydet andre sådanne bidrag. Det er ikke klart, om Rusland betragtede disse summer som gave eller lån til republikken. Dagen efter den omtalte bekendtgørelses udsendelse blev russisk krigs­materiel for første gang anvendt i kampen. I 1956 hævdede den russiske regering, at republikken skyldte den 50 millioner dollars ud over den guldreserve til en værdi af 63 millioner dollars, der blev sendt til Sovjet i 1936; dette er ikke langt fra det tal på 120 millioner dollars, som Louis Pischer i 1939 opgav som gæld til Rusland. (50 millioner dollars i 1956 og 120 millioner dollars i 1939 repræsenterer cirka 360 millioner kroner). Der findes ingen republikanske opgørelser over udgiften til udenlandsk hjælp. Men Louis Fischer siger, at guldet i Rusland blev brugt til at finansiere alle de republikanske våbenkøb i alle lande, idet regningerne blev betalt gennem russiske banker i London og Paris.

Det er umuligt nøjagtigt at skønne om Kominterns våbenleverencer til republikken. General Francos hovedkvarter beregnede i oktober 1938, at der fra 1936 til juli 1839 var kommet følgende materiel over den franske grænse: 198 maskinkanoner, 200 kampvogne, 3247 maskingeværer, 4000 lastbiler, 47 tunge kanoner, 4565 tons ammunition, 9579 køretøjer af forskellig art, og 14.889 tons brændstof. Disse forsyninger kom hovedsagelig fra Rusland, Tjekkoslovakiet og Amerika. En del af disse forsyninger kom dog direkte fra den franske regering, der også leverede republikkens regering 200 flyve­maskiner.

Hvad angår den russiske hjælp ad søvejen findes der kun en rapport, der gør krav på at være udtømmende, nemlig en analyse fore-taget af en tysk specialist. Selv denne analyse er dog ufuldstændig, fordi den ikke behandler leverancer efter marts 1938 – og det er givet, at der også ankom materiel efter denne dato – og endvidere, fordi de dokumenter, rapporten består af, rummer forskellige uklarheder. Rapporten giver dog et vist indtryk af omfanget af den hjælp, republikken modtog ad søvejen i 1936-38. Herefter skal denne hjælp have omfattet 164 skibslaster med i alt 242 flyvemaskiner, 1200 kanoner, 27 luftværnskanoner, 731 kampvogne, 1386 lastbiler, 69.200 tons andet krigsmateriel og 29.125 tons ammunition, hvortil kommer ca. 60.000 tons benzin og olie og en række andre forsyninger.

Det samlede antal udlændinge, der kæm-pede i de internationale brigader, androg cirka 40.000, omend brigadernes styrke ikke på noget tidspunkt oversteg 18.000 mand.

[…]

Den sovjetiske officielle »Den anden Verdenskrigs historie« angiver antallet af russiske ’fri villige’ til 557, nemlig 23 militære rådgivere, 49 instruktører, 29 artillerister, 141 piloter, 107 pan­serfolk, 29 personer fra marinen, 73 tolke og 106 teknikere, signaleksperter og læger. Herudover gjorde formentlig over 20.000 andre udlændinge tjeneste i republikken på et eller andet tidspunkt, enten i sanitetsvæsnet eller i andre hjælpeenheder.

Den mexicanske regering sendte for cirka 2 millioner dollars militær hjælp til republikken. Det amerikanske udenrigsministerium regnede med, at der blev indsamlet over 2 millioner dollars til humanitær hjælp inden for 26 or-ganisationer.

Disse tal giver ikke noget fuldstændigt billede af den udenlandske hjælp til Spanien, da begge parter købte, hvor de kunne, hos private firmaer i udlandet. En del amerikansk krigsmateriel blev fundet blandt de republi­kanske våben, nationalisterne erobrede. Det amerikanske udenrigsministerium mente dog, at næsten alt dette materiel var blevet eksporteret inden udførsels­forbudet. Der fandtes ingen amerikanske våben hos de nationalistiske styrker. En del amerikansk krigsmateriel fandt dog vej til det republikanske Spanien via Sovjetunionen og Mexico.

Tekst 11 (I bogen) |Oversigten over kildetekster | Tekst 13 (I bogen)