Lov om foranstaltning mod deltagelse i borgerkrigen i Spanien

Den danske rigsdag tilsluttede sig ikke-inter-ventionskomiteen og som en følge heraf blev en række følgelove fremlagt af den danske regering. Lov om foranstaltning mod deltagelse i borgerkrigen i Spanien blev den første.

Uddrag af Aarbog for Rigsdagsforsamlingen 1936-37. (s. 614-617).

103. Lov om Foranstaltninger mod Deltagelse i Borgerkrigen i Spanien. (Justitsminister Steincke). [A. Sp. 4509. – C. Sp. 333 og 393].

Fremsat i Folketinget 23/2 (F. Sp. 4008). 1. Beh.  24/2 (F. Sp. 4084). Henvist til Udvalg paa 15 Medlemmer (Hedtoft­Hansen, Fr. Dalgaard, Hartvig Frisch [Formand], H. C. Han­sen, Rasmus Hansen, Albinus Jensen, Chr. Jensen, A. M. Hansen [Sekretær ], Rasmussen [Gylling], Himmelstrup, Brorsen, Krag, Victor Piirschel, Ole Bjørn Kraft og Westermann). Be­tænkning (B. Sp. 715) afgivet 24/2 (Ordfører: Hedtoft-Hansen). 2. Beh. 25/2 (F. Sp. 4167). 3. Beh. 25/2 (F. Sp. 4171). Oversendt til Landstinget. 1. Beh. 25/2 (L. Sp. 1078). 2. Beh. 25/2 (L. Sp. 1080). 3. Beh. 25/2 (L. Sp. 1081). Loven stadfæstet 26. Fe­bruar 1937. (Lov-Tid. Nr. 32).

I December 1936 rettede den internationale Komite for Gennemførelse af Aftalen mellem de europæiske Stater om Ikke-Indblanding i Spaniens indre Anliggender under den i dette Land herskende Borgerkrig en Forespørgsel til Regerin­gen om, hvorvidt den kunde tiltræde, at den tidligere af Regeringen tiltraadte Aftale om Forbud mod Forsendelse af Vaaben og Krigsmateriel m. m. til spanske Omraader blev udvidet til at omfatte Foranstaltninger mod Udlændinges aktive Deltagelse i Borgerkrigen. Som Begrundelse henviste Komi­teen navnlig til, at saadan Deltagelse fandt Sted i betydeligt Omfang paa begge de stridende Partiers Side og medførte Fare for en alvorlig Skærpelse af Situationen i Europa.

Den danske Regering gav dette Forslag sin Tilslutning under Forudsætning af, at Forslaget ogsaa opnaaede Tilslutning fra de øvrige i Aftalen deltagende Stater, og Regeringen modtog senere fra Ikke-Indblandingskomiteen Meddelelse om, at en Række af de i Aftalen deltagende Stater allerede havde iværk­sat eller dog havde erklæret sig villige til at iværksætte For­anstaltninger til at forhindre, at Udlændinge rejste til Spanien for at deltage i Borger-krigen, og at de af Komiteen foreslaaede Kontrolforanstaltninger derefter var sat i Kraft fra den 20. Februar 1937 at regne.

Justitsministeriet ansaa Bestemmelsen i Straffelovens §128, der fastsætter Straf for her i Landet at foretage Hvervning til fremmed Krigstjeneste, for utilstrækkelig til Gennem­førelsen af de Forpligtelser, Regeringen saaledes havde paa­taget sig, og fandt det nødvendigt til Opfyldelse af det givne Tilsagn at træffe særlige Lovforanstaltninger i Overensstem­melse med de af Ikke-Indblandingskomiteen stillede Forslag.

Paa denne Baggrund forbydes det i Lovens §1 saavel danske som fremmede Statsborgere at udrejse af eller rejse -igennem Landet for at deltage i Borgerkrigen i Spanien.

For i det videst mulige Omfang at give danske Myndigheder Mulighed for at kontrollere Forbudets Overholdelse forbyder dernæst §2 danske Statsborgere eller her bosatte Udlændinge at udrejse her fra Landet til Spanien og de spanske Besiddelser, herunder spansk Marokko, saafremt deres Pas eller anden Rejselegitimation ikke er forsynet med særlig Paategning om Tilladelse til at udrejse til disse Omraader. Saadan Tilladelse meddeles af Justits-ministeren eller den, han dertil bemyndiger. Tilladelsen kan kun meddeles, for saa vidt det godtgøres, at den paagældendes Rejseformaal ikke er Deltagelse i Borger­krigen. – Endvidere forbydes det Udlændinge, som ikke er bosat her i Landet, at udrejse herfra til Spanien og de spanske Besiddelser, saafremt de ikke er i Be-siddelse af en af deres Hjemlands Myndigheder udfærdiget særlig Tilladelse til at rejse til disse Omraader.

Yderligere Kontrolbestemmelser er optaget i §§ 3 og 4. Den første forbyder Rejsebureauer og lignende Virksomheder at sælge Billetter til Rejse til de i §2 nævnte Omraader til Personer, der ikke er i Besiddelse af den i Paragraffen om­handlede særlige Rejsetilladelse; og §4 forbyder Føreren af dansk Skib at transportere Passagerer til eller landsætte Passagerer i de i §2 nævnte Omraader, saafremt Passa-gererne ikke er i Besiddelse af den omtalte særlige Rejsetilladelse.

Ifølge §5 er Straffen for Overtrædelse af Lovens Be­stemmelser Hæfte eller Fængsel indtil 3 Maaneder, under for­mildende Om-stændigheder Bøde.

Som §6 tilføjedes i Folketinget, at Loven, der traadte i Kraft straks, skal bortfalde ved Borgerkrigens Ophør; dens Bortfald paa et tidligere Tidspunkt kan fastsættes ved kgl. Anordning.

Ved Lovforslagets Fremsættelse oplyste Udenrigsrnini­steren, som under Justitsmini-sterens Sygdom optraadte paa dennes Vegne, at der fra den samlede Ikke-Indblandings­komité var fremkommet Opfordring til Gen-nemførelse af en omfattende Kontrol ved Spaniens Grænser, dels paa Søen, dels i Land, en Kontrol, ved hvis Udøvelse der vilde blive Anvendelse for et temmelig stort internationalt Personale for at sikre den upartiske Haandhævelse af Kontrollen. De heraf flydende ret betydelige Udgifter tænktes for de fire Femtedeles Vedkommende baaret af Stormagterne, medens den sidste Femtedel skulde fordeles paa de øvrige Magter efter lignende Regler som dem, der anvendes inden for Folkefor-bundet. For Danmarks Vedkommende vilde Udgiften andrage ca. 180 000 Kr., og det var Tanken at søge Finansudvalgenes Samtykke til at afholde denne Udgift.

I et Samraad med Folketingets Udvalg gav Udenrigsmini­steren, der samtidig fungerede som Justitsminister, Udvalget forskellige Oplysninger angaaende den af Ikke-Indblandings­komiteen til den danske Regering fremsendte Henvendelse om Forbud mod frivilliges Udrejse til Spanien, og der førtes en Forhandling om Muligheden af at værne den danske Skibs­farts Interesser under de foreliggende vanskelige Forhold.

Udvalget fremhævede i Betænkningen, at Lovforslaget var af meget vidtgaaende og ingenlunde ubetænkelig Karakter. Paa den anden Side maatte det erkendes, at Forslaget ikke principielt gik videre end Ikke-Indblan-dingskomiteens Hen­vendelse, saaledes som den var refereret i Udvalget, og denne Hen-vendelse maatte af Hensyn til Samarbejdet paa den betyd­ningsfulde mellemfolkelige Opgave være af afgørende Be­tydning.

Sammen med Ministeren stillede Udvalget Ændringsforslag om Tilføjelse af den foran gengivne §6, angaaende Lovens Bortfald.

Et Mindretal (Venstre og Konservative) ytrede ligesom ved 1. Behandling nogen Tvivl om, hvorvidt Lovforslaget ikke i sin tekniske Udformning gik noget videre end nødvendigt for Formaalet, og pegede i saa Henseende paa, at den til­svarende svenske Lov med Hensyn til Kontrollen med blot gennemrejsende var mindre vidtgaaende. Under Hensyn til den korte Tid, der var levnet til :Forslagets Behandling, mente Mindretallet, at Ansvaret i saa Henseende alene maatte være Regeringens, og stillede derfor ikke Ændringsforslag paa dette Punkt.

Ved 2. Behandling henstillede Victor Pürschel (K. F.) til Regeringens Overvejelse at sende et dansk Orlogsskib til de spanske Farvande til Værn for danske Skibsfartsinteresser. Udenrigsministeren svarede, at dette naturligvis ikke var principielt udelukket; noget andet var, om det, der kunde tænkes opnaaet derved, op-vejede de Betænkeligheder, der vilde gøre sig gældende.

Lovforslaget vedtoges med den af Udvalget foreslaaede Tilføjelse enstemmigt med 111Stemmer. Det frie Folkeparti, som ikke havde haft Adgang til de Oplysninger, der var med­delt Udvalget, mente under Hensyn hertil ikke at kunne paatage sig Ansvar for Lovens Gennemførelse, og 3 Medlemmer stemte hverken for eller imod.

I Landstinget vedtoges Lovforslaget uden Diskussion  enstemmigt med 56 Stemmer.

Tekst 18 (I bogen) | Oversigten over kildetekster | Tekst 20 (I bogen)