Samtidig dansk opfattelse af 1800-tallets Spanien

Uddraget er fra en dansk historiebog, som i to bind beskriver udviklingen i det 19. århundrede.Udviklingen i Spanien tages op i flere afsnit og giver, som den tids historiefortælling skal, et detaljeret billede af magtens mænd..Som det kan ses er forfatterens tro på en positiv udvikling i landet ikke stor.

Uddrag af C.C. Clausen: Det 19. århundrede. Det nordiske Forlag, 1900. (Afsnit 2: Vor egen tid, spalte 210-211).

Alfonso døde allerede i November samme Aar og først i Maj 1886 fødte hans Enke en Tronarving, Alfonso XllI. Mens han voksede til, overtog hans Moder, den østerrigske Erkehertuginde Marie Christine Styret. Kunde en Mand ikke tumle Partierne og deres Høvdinge, kunde en Kvinde det naturligvis endnu mindre. Under hende er Spanien for slappe Tøjler styret imod Undergangen. Man har indført almindelig Valgret i Haab om, at det skulde bedre den politiske Moral og skærpe Tilsynet med Admini­strationen. Men Tilstanden er ganske den samme som før, den samme sorgløse Ødselhed, det samme Køb og Salg. Det er som før Hæren og Gejstligheden, der har Magten, Sablen og Krumstaven, de to forli­ges fortræffeligt om at fuldføre Øde-læggelsesværket. Finanserne er i fuldkommen Forvirring, Underskud og stadig Vækst af Statsgælden. Paa Finanslovforslaget for 1896-97 opførtes Udgifterne med 757 Millioner. Deraf tog alene Udgifterne til Statsgælden de 315 Mill., Hæren 140 Mill., Flaaden 23 Mill. og Pensio­nerne 56 Mill. Deri sidste Sum er ikke den mindst betegnende. Derimod maa Skolelærerne ofte vente Aar paa deres Løn og er ved at dø af Sult; kun 3 af 49 Provinskasser betaler Lærerne, som de skal. I det hele staa de civile Embedsmænd altid i Restance, og da de risikerer at blive afskedigede, naar Mod­partiet kommer til Magten, søger de at tage al den ulovlige Fordel, de kan. Handelsomsætningen er vel steget, men Fremskridtet skyldes mest udenlandsk Kapital og ganske enkelte Dele af Landet. I det hele og store staar baade Spaniens Agerbrug, Hoved­erhvervet, og dets Handel og Industri langt tilbage for det, som de burde være i Kraft i Landets natur­lige Rigdom. Befolkningens store Masse er sløv og ligegyldig, ca. 70 pCt. kan hverken læse eller skrive, et svimlende Procentantal af Befolkningen har ikke noget særIigt Erhverv og lever af, Gud maa vide hvad, d. v. s., som Snyltedyr paa Samfundet. Der gaar ikke en Maaned, hvor der ikke er en eller anden offentlig Skandale. Man raaber op, og synker saa sammen igen i ligeglad Sløvhed. Nu og da kommer det til en lokal Rejsning, en Militæropstand og en republikansk Revolte, Regeringen erklærer Belejrings­tilstand, skyder ned, fængsler og anvender rent middel­alderlig Tortur paa Fangerne.

Da dette udmarvede Samfund i Anledning af den cubanske Opstand stødte sammen med de nordamerikanske Fristater (se Kap. Amerika), var Udfaldet paa Forhaand givet. Spanierne var som Soldater gode nok, det er et gammelt Krigerfolk, men alt var for­sømt, Hær og Flaade, Generalerne var uduelige, og Krigen endte med, at Spanien mistede saa godt som alle sine sidste Kolonier. Det Land, hvorfra Amerika opdages, en Gang det mæg-tigste i Europa, hvorfra det 16. Aarhundrede hentede sine Moder, sine Klæder, sin Vaabenkunst, er nu en Nation paa Gravens Rand. Det eneste, der maaske kunde hjælpe, var en grundig Operation, en fuldstændig Revolution, der fejede Hær og Gejstlighed og Kongedømme og Politikere, alt det, der nu regerer og ødelægger Landet, ud, saa man kunde begynde paa omtrent bar Bund og udnytte Landets gode Natur, dets fortræffelige Beliggenhed for Verdenshandelen. Sandsynligvis kan end ikke denne radikale Operation hjælpe Patienten. Giften er ved Aarhundreders Misregimente trængt ind over alt i Knoklernes Marv, maaske kan kun den store Læge, Tiden, Aarhundreder, i hvilke der maa lides og bødes, hjælpe.

Tekst 1 | Oversigten over kildetekster | Tekst 3 (TRYKT PÅ SIDE 35-36 I BOGEN)