Enhedsdekretet 19. april 1937
Med enhedsdekretet blev ensretningen total. Alle andre partier end enhedspartiet blev forbudt og Franco fik inddæmmet trusler fra falangisterne og carlisterne. Franco blev nu også partichef og han alene var ansvarlig overfor Gud.
Uddrag af Maria Carmen García-Nieto & Javiar M. Donézar: Bases documentales de la Españia contemporánea, vol. X. Guadiana, Madrid, 1974.
En kraftig regeringshandling, udført af Den nye spanske Stat, der er opstået under tegnet for Fædrelandets storhed og enhed, fordrer at alle Spaniens individuelle og kollektive handlinger underkastes dens fælles skæbne.
Denne sandhed, der forstås klart af det spanske folks sunde fornuft, er uforenelig med politiske organisationers og partiers kævl, der omend de alle kæmper ædelt for bedre at kunne tjene Spanien, ødsler deres bedste kræfter i kamp for deres særlige stils dominans, eller hvad værre er, for personspørgsmål, der foranlediger småstridigheder inden for organisationerne, hvorved de genopliver de gamle politiske intriger og sætter sammenslutningen af kræfter, der bevæges af de reneste idealer i en tilstand af opløsning.
Da krigen nu befinder sig på et meget fremskredent stade og sejrens Øjeblik er nær, presser fuldførelsen af fredens værk sig på ved i Den nye Stat at give vor nationale revolutions tanke og egenart form. Forenede af fælles tanke og disciplin skal alle spaniere finde deres plads i det storslåede værk.
Denne sammenslutning, som jeg kræver i Spaniens navn og i alle heltes og martyrers navn, der faldt for Spanien, over for hvilke vi altid vil være trofaste, denne sammenslutning betyder ikke et konglomerat af forskellige kræfter, ej heller en blot og bar samlingsregering eller en forbigående union. For at udføre den afgørende og effektivt må man undgå at skabe et kunstigt parti, fordi det tværtom er nødvendigt at opsamle iveren i enhver indsats og samle den i een eneste national enhed, et bindeled mellem stat og samfund, en garanti for politisk kontinuitet og en livlig folkelig tilslutning til staten.
Man må have i sinde, at bortset fra yderst værdifulde kollektive og individuelle bidrag fra patrioter, der lige fra første færd frivilligt kæmpede i den spanske hærs uniform, har Falange Española og Requetes været de sande eksponenter for ånden i den nationale rejsning, der indledtes af vor ærerige hær d. 17. juli.
Ligesom i andre lande med et totalitært styre skal de traditionelle kræfter nu inkor-poreres i de nye kræfter. Falange Española bidrog med sine ungdommelige masser, med sin moderne propaganda, med en heroisk og politisk stil, der svarer til den nye tid og et løfte om spansk fuldkommenhed. Requetes bidrog tillige med sin krigerske impuls, som er et helligt skatkammer for den spanske tradition, bevaret stædigt gennem tiderne, med sin katolske ånd, der var et grundelement i vores nationalitet, og hvis evige moral- og retsprincipper fortsat skal virke inspirerende.
[…]
Når således disse to store nationale kræfters dyder er sammensmeltede, stiller de sig direkte og solidariske til rådighed i statens tjeneste. Dens program udgøres af Falange Españolas 26 punkter[1]; man bør mærke sig, at eftersom den bevægelse, som vi anfører, er mere end bare et program, vil det ikke være noget statisk eller stift, men det vil i hvert enkelt tilfælde være underkastet det revolutions- og forbedringsarbejde, som virkeligheden måtte kræve.
Jeg bestemmer hermed.
Artikel 1. Falange Española og Requetés[2], med deres nuværende styrker, sluttes under min ledelse sammen i een eneste politisk enhed af national karakter, som for øjeblikket skal hedde Falange Española Tradicionalista y de las JONS.
[…]
Alle øvrige politiske organisationer og partier opløses.
Artikel 2. De ledende organer i den nye poli-tiske nationale enhed skal være statschefen, et politisk sekretariat eller junta samt et nationalt råd.
Det er det politiske sekretariats eller jun-taens opgave at etablere enhedens indre opbygning med henblik på dens vigtigste formål, den skal assistere statschefen i forberedelsen af en organisk og funktionel statsstruktur og i alle sager deltage i regeringsarbejdet.
Halvdelen af dets medlemmer, med hvilke det skal begynde sit hverv, vil blive udpeget af statschefen, og den anden halvdel vil blive udpeget af Nationalrådet.
Nationalrådet skal underrettes om de større nationale problemer, som statschefen måtte forelægge det, på en måde, som vil blive fastlagt i tillægsbestemmelser.
[…]
Artikel 3. Falange Española og Requetés vil blive sammensluttet i en Nationalmilits. Med bevarelse af deres emblemer og ydre gradstegn. Alle øvrige militser, der har vundet hæder i krigen, skal også tilsluttes Nationalmilitsen.
Nationalmilitsen skal være hærens hjælpetropper.
Statschefen er militær øverstkomman-derende. Den direkte leder skal være en general for hæren sammen med to næst-kommanderende, der skal udgå fra hen-holdsvis Falange Española og Reguetés.
[…]
Givet i Salamanca den 19. april 1937. Francisco Franco.
[1] Oprindelig havde Falangens program fra 1934 haft et punkt mere, som lød: »Vi vil bestræbe os på at sejr i kampen udelukkende med de styrker, der står under vores disciplin. Vi vil forhandle meget lidt. Kun i den endelige anstrengelse for at erobre staten vil lederen foranledige det nødvendige samarbejde, men kun for så vidt vores overherredømme er sikret«. (Her citeret efter Actahæftet, s. 48). Dette punkt blev naturligvis fjernet fra det nye enhedspartis programerklæring.
[2] Den carlistiske milits.
Tekst 23 | Oversigten over kildetekster | Tekst 25 (I bogen)
