Kollektiviseringsdekretet 24/10 1936
Kollektiviseringsdekretet blev udstedt af den catalanske regering. Udformningen skal ses som et kompromis mellem et anarkistisk ønske om at fastholde kollektiviseringen og et republi-kansk/kommunistisk ønske om at imødekomme små og mellemstore jord- og virksomhedsejere.
Uddrag af Anders Gantriis m.fl.: Den jyske Historiker 1977: Dokumenter til den spanske arbejderklasses- og arbejderbevægelses historie 1880-1976. (s. 48-54).
DEKRET
Det forbryderiske militære oprør den 19. juli har forårsaget en usædvanlig omvæltning indenfor den nationale økonomi. Det påhviler Rådet for Generalitat at udbedre de skader i forhold til Cataluñas industri og handel, som er forårsaget af forræderiet begået af dem, der havde til hensigt at påføre vort land et magtregime, Den folkelige reaktion, opstået som resultat af dette oprør, har været så kraftig, at den har fremprovokeret en dybtgående samfundsøkonomisk ændring, hvis fundament man i Cataluña nu er i færd med at befæste. Ophobningen af rig-dom i hænderne på en stadig mindre gruppe af personer, samtidig med ophobningen af elendighed hos den arbejdende klasse, samt den kendsgerning, at denne første gruppe ikke tøver med at fremprovokere en blodig krig for at redde sine privilegier, betyder, at folkets sejr må være den samme som kapitalismens død.
Det er derfor nu nødvendigt at organisere og orientere produktionen sådan, at kun kollektiviteten, dvs. arbejderen, hvem det tilkommer at lede den nye samfundsorden, kommer til at nyde godt heraf. De arbejdsfri indtægter må afskaffes.
Princippet for den samfunds-økonomiske organisering af storindustrien skal være den kollektiviserede produktion.
Rådet for Generalitat forestiller sig, at den individuelle ejendomsret udskiftes med den kollektive på den måde, at der foregår en kollektivisering af den storindustrielle ejendom, dvs. af kapitalen; mens der fortsat skal være privat ejendomsret til konsumgoder og til småindustrien.
Ændringen af den økonomiske og samfundsmæssige struktur, som indtil for nylig har fungeret, er en følge af arbejderklassens revolutionære bestræbelser på at knuse fascismen gennem en væbnet rejsning.
Et af de grundlæggende problemer, som opstår på grund af denne ændrede situation, er problemet med organiseringen af det arbejde, som skal forbinde kilderne til rigdom og sørge for fordelingen af denne i overensstemmelse med de samfundsmæssige behov.
Efter den 19. juli forlod det åbenlyst fascistiske borgerskab sine stillinger. Flertallet flygtede til udlandet, et mindretal er forsvundet. De industrielle virksomheder, som blev berørt heraf, kunne ikke blive ved at være uden ledelse, og arbejderne besluttede at skride ind heroverfor. Derfor dannede de Arbejdernes Kontrolkomiteer. Rådet for Generalitat skulle godkende samt forsøge at styre det, som arbejderne spontant satte i gang på virksomhederne.
[…]
Men kollektiviseringen af virksomhederne ville kun have begrænset betydning, hvis ikke man bidrog til deres udvikling og vækst. I henhold hertil er Økonomirådet blevet pålagt at undersøge grundreglerne for oprettelsen af en Kreditkasse for handel og industri, som kan stille finansiel hjælp til rådighed for kollektiviserede industrier og samle vores industri i store centre, som kan sikre et maximalt udbytte samt skabe betingelserne for de bedst mulige handelsaftaler med udlandet. Man er ligeledes i gang med de nødvendige undersøgelser med henblik på oprettelsen af et organ for teknisk forskning og bistand, som kan tilføre industrien større effektivitet og fremskridt.
Under hensyntagen til ovennævnte overvejelser og under kendskab til Økonomirådets beretning, på indstilling fra Økonomiministeren og i overensstemmelse med Rådet, bekendtgøres
Dekret
Artikel 1. I overensstemmelse med de retningslinjer, som fastsættes i nærværende dekret, foretages følgende inddeling af Cataluñas handels- og industrivirksomheder:
a) Kollektiviserede virksomheder, indenfor hvilke ledelsesansvaret påhviler de arbejdere som, repræsenteret af et Virksomhedsråd, er beskæftiget i virksomheden.
b) Private virksomheder, indenfor hvilke ledelsen påhviler ejeren eller administratoren i samarbejde med og under kontrol af Arbejdernes Kontrolkomite.
Kollektiviserede virksomheder
Artikel 2 . Alle handels- og industri-virksomheder, som den 30. juni 1936 be-skæftigede mere end 100 lønarbejdere, skal uden undtagelse kollektiviseres; ligeledes de virksomheder, hvor ejerne er blevet erklæret for at være oprørere eller har forladt virksomheden, selvom denne skulle have under 100 arbejdere. Virksomheder med mindre end 100 arbejdere kan alligevel kollektiviseres, hvis flertallet af arbejdere og ejerne er enige heri. På virksomheder med mere end 50 og mindre end 100 arbejdere kan man ligeledes til enhver tid foretage en kollektivisering, hvis trefjerdedele af arbejderne er enige heri.
[…]
Artikel 7. Indenfor den kollektiviserede virksomhed indsættes de tidligere ejere eller administratorer der, hvor deres samarbejde på grund af deres administrative eller tekniske kunnen er mest fordelagtigt.
Artikel 8. Indenfor de virksomheder, hvor der er udenlandske interesser, meddeler Virksomhedsrådene, henholdsvis Arbej-dernes Kontrolkomite i hvert tilfælde dette til Økonomiministeriet. Dette indkalder derefter alle interesserede parter, eller disses repræsentanter for at behandle og løse sagen på en måde, som tager I skyldigt hensyn til varetagelse af disses interesser.
Virksomhedsrådene
Artikel 10. Den direkte administration af de kollektiviserede virksomheder påhviler Virksomhedsrådet, som vælges af arbejderne på disses Fællesmøde, ud af dettes midte. Fællesmødet træffer beslutning om antallet af arbejdere, som indgår i Virksomhedsrådet; dette må ikke være mindre end fem eller overstige 15 og skal sammensættes af repræsentanter fra de forskellige afdelinger indenfor virksomheden: produktionsafdelingen, den produktionsadministrative, produktionstekniske samt den kommercielle af-deling. De forskellige fagforbundscentraler, som arbejderne tilhører, skal til enhver tid være repræsenterede i Virksomhedsrådene, proportionalt i forhold til deres medlems-antal på virksomheden.
[…]
Artikel 12. […] Indenfor det sociale område skal Virksomhedsrådene dels overvåge, at de normer, som er fastsat, hvad dette angår, overholdes strengt, dels fremkomme med nye forslag som de finder passende. De skal tage de nødvendige forholdsregler til sikring af arbejdernes fysiske og moralske sundhed og intenst beskæftige sig med kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver, således befordre oprettelsen af klubber, fritids-, sports- og kulturcentre etc.
[…]
Kontrolkomiteerne på de private virksomheder
Artikel 21. Indenfor alle de ikke kollektivi-serede industri- og handelsforetagender skal der uden undtagelse dannes Arbejder-kontrolkomiteer. I disse komiteer skal alle afdelinger indenfor virksomheden – produktive, tekniske og administrative være repræsenterede. Arbejderne fastsætter selv antallet af deltagere i komiteen. Hvert fagforbund skal repræsenteres proportionalt i forhold til det respektive antal af medlemmer indenfor virksomheden.
[…]
Rådenes formandspost besættes til enhver tid af det for den pågældende industri respektive medlem i Cataluñas Økonomiske Råd.
[…]
INDUSTRIELLE FORPLIGTELSER
[…]
Artikel 39 . Hvad angår de små handels- og industriforetagender, som allerede før offentliggørelsen af dette dekret måtte have været udsat for kollektivisering, vil Økonomirådet foretage en undersøgelse og komme med forslag til en retfærdig samfundsmæssig kompensation.
Med henblik herpå holder Økonomirådet åbent for modtagelse indtil næstkommende 30. november, således at interesserede kan fremlægge deres ansøgninger.
Barcelona, den 24. oktober 1936.
Rådspræsident Jase Tarrudellas. Økonomiminister Juan P. Fcibregas.
Tekst 29 | Oversigten over kildetekster | Tekst 31 - udgår
