PSOE's program

Uddrag af Det spanske socialistpartis parti-program fra 18. april 1888.

Uddrag af Victor Manuel Arbeloa: Origenes del Partido Socialista Obrero Espailol 1873-1880. Madrid, 1973.

[…]

Dette samfund er uretfærdigt, fordi det op-deler sine medlemmer i to ulige og antago-nistiske klasser. Den ene klasse, borgerskabet, ejer arbejdsmidlerne og er derfor den herskende klasse. Den anden, proletariatet, ejer ikke andet end sin livskraft, og er derfor den undertrykte klasse.

Den økonomiske undertrykkelse af prole-tariatet er den væsentligste grund til slaveriet i alle dets former: den sociale elendighed, den intellektuelle fornedrelse og den politiske afhængighed.

Borgerskabets privilegier bliver garanteret af den politiske Magt, som det betjener sig af for at undertrykke proletariatet.

Yderligere:

Nødvendigheden, fornuften og retfærdigheden kræver, at uligheden og antagonis­men mellem de to klasser forsvinder, enten ved at den sam-fundstilstand, som frembringer dem, refor-meres eller tilintetgøres.

Dette kan kun foregå på en måde: ved at den private eller korporative ejendoms­ret til arbejdsmidlerne omdannes til hele samfundets fælles ejendom.

Den mægtige løftestang, hvormed proletariatet skal knuse de hindringer, der stiller sig i vejen for omdannelsen af ejendommen, skal være den politiske Magt, borgerskabet betjener sig af for at hindre os i at kræve vore rettigheder.

Af alle disse grunde erklærer det socia-listiske parti, at dets hensigt er: …

For det første: Arbejderklassens overtagelse af den politiske Magt.

For det andet: Omdannelsen af den private eller korporative ejendomsret til arbejds-midlerne til hele samfundets fælles ejendom. Ved arbejdsmidler forstår vi: jorden, minerne, transportnettet, fabrikkerne, maskiner, kapital, penge, etc.

For det tredje: Organisering af samfundet på basis af en økonomisk føderation, brugsret til arbejdsmidlerne for arbejderkollektiver , hvor alle medlemmer garante­res det totale produkt af deres arbejde, samt fuld undervisning til individer af begge køn på alle niveauer inden for videnskab, tekniske færdigheder og kunst.

Kort sagt: Socialistpartiets ideal er arbejder-klassens fuldstændige emancipation. Det vil sige afskaffelse af alle sociale klasser ved at de gøres til en klasse, der består af frie og lige, ærlige og intelligente arbejdere.

Socialistpartiet betragter følgende midler som de umiddelbare midler til at realisere sit mål:

Individuel frihed og rettigheder.

Forenings- og forsamlingsret, ret til at demonstrere og slutte sig sammen. Presse­frihed. Almindelig stemmeret. Personlig sikkerhed. Brevhemmelighed og hjem­mets ukrænkelighed. Afskaffelse af dødsstraffen. En retsordning. Fri proces. Nævningedomstol til alle slags lovovertrædelser. Tvungen værnepligt. Folkemi­lits.

Administrative og økonomiske reformer.

Nedsættelse af arbejdstiden. Forbud mod børns arbejde på de vilkår, der findes idag. Forbud mod kvinders arbejde, når dette strider mod sundhed eller sædelig­hed. Love til beskyttelse af arbejdernes liv og helbred. Oprettelse af tilsynskomi­teer, valgt af arbejderne, til at tilse arbejdsboliger, miner, fabrikker, værksteder og øvrige produktionscentre. Beskyttelse af støtte- og pensionskasser for arbejdsin­validerede. Forordninger for fængselsarbejde. Oprettelse af fagskoler, og gratis, ikke kirkelig under- og mellemskole. Ændring af lejeloven og alle de love, som tenderer mod at skade arbejderklassens interesser. Statens overtagelse af alle transportmidler, miner, skove, etc., og bevilling til arbejdet inden for disse områ­der til arbejderforbund, som er dannet eller dannes med det formål. Bortfald af statsudgifter til gejstligheden og konfiskation af dens ejendom.

Og i øvrigt alle de reformer, socialistpartiet måtte beslutte, i overensstemmelse med de behov, der viser sig undervejs.    

[…]­

Vi ønsker, at arbejderklassen skal besidde den politiske Magt for at de dermed kan gen-nemføre den økonomiske ændring af sam-fundet så lidet voldsomt som muligt. Arbejderklassen har ret til at besidde den politiske Magt, fordi den repræ­senterer for-nuften og kraften, og over for disse argu-menter er ingen modstand mulig. Det er blot et spørgsmål om tid, førend denne magtover-tagelse finder sted, og socialistpartiet vil vide at udnytte omstændighederne, så at den finder sted så hurtigt som muligt.

[…]

Vi ønsker således som vores slutmål arbejderklassens fuldstændige frigørelse; det vil sige, afskaffelsen af alle de sociale klasser og disses omdannelse til en arbejderklasse. Vi tror, at de indre stridigheder, som søndergraver samfundets indvolde, vil forsvinde, når alle klasserne er blevet til en arbejderklasse. For når individet ikke længere har interesser, der er i modstrid med fællesskabets, vil alle arbejde for samme mål: Menneskehedens vel.

Og til sidst: Vi mener, at det kun er ved at gennemføre disse socialistiske forholdsregler, at frihed og lighed vil kunne optræde sammen, broderskab og retfærdighed eksistere.

Vores motto kan ikke være mere klart og tydeligt: Ingen rettigheder uden pligter; ingen pligter uden rettigheder. Eller sagt med andre ord: den der vil spise må arbejde.

Spanske proletarer: Forening er styrke! Foren Jer!

Tekst 6 (I bogen) | Oversigten over kildetekster| Tekst 8 (I bogen)