Kongens indsættelsestale
Den 22. november 1975 blev Juan Carlos I indsat som konge af Spanien. I sin tale markerede han en ny kurs for Spanien.
I dag begynder en ny epoke i Spaniens historie, en epoke, vi må gennemleve sammen. Den begynder i fred, arbejde og i fremskridt, frugten af fælles anstrengelser og af kollektiv vilje. Monarkiet vil være en tro beskytter af denne arv og forsøge at holde en nær kontakt til folket
[…]
Jeg er fuldt ud klar over, at et stort folk som vores, midt i en kulturel udvikling, kræver langtrækkende forbedringer. At lytte til, at kanalisere og stimulere disse krav er en pligt, jeg accepterer med beslutsomhed. Fædrelandet er et kollektiv, som angår os alle. Dets styrke og storhed skal støtte sig på en klar vilje hos dem, der udgør det. Men de største og mest fremgangsrige nationer, i hvilke orden, frihed og retfærdighed har udmærket sig bedst, er dem, som bedst har forstået at respektere deres historie. Retfærdighed er forudsætningen for frihed med værdighed, for fremgang og storhed. Vi insisterer på oprettelsen af en retfærdig orden, en orden, hvor såvel offentligt som privat virke er underlagt retslig beskyttelse. En retfærdig orden, lige for alle. Vi anerkender inden for det samlede kongerige regionale forskelle som udtryk for befolkningens forskellighed, som udgør den hellige enhed Spanien. Kongen ønsker at være for alle på en gang og for enhver med deres kultur og tradition.
Som nationens førstesoldat dedikerer jeg mig med udholdenhed og som eksempel på patriotisme og disciplin til Spaniens væbnede styrker, som skal have den effektivitet og styrke, som folket kræver.
[…]
Kronen anerkender også de sociale og økonomiske rettigheder som en fundamental forpligtelse, hvis mål det er at sikre alle spaniere materielle forhold, som sikrer dem en udfoldelse i alle friheder. Derfor ønsker vi i dag at proklamere, at vi ikke ønsker en eneste spanier uden arbejde, ej heller at der skal være arbejde, der ikke tillader den, der udøver det at opretholde sit personlige og almindelige liv med værdighed med adgang til kulturelle og økonomiske goder for ham og hans familie. Et frit og moderne samfund kræver tilstedeværelse af alle mulige beslutningsfora, i massekommunikationen, i de forskellige uddannelsesniveauer og i den nationale kontrol med velstand. At gøre hver dag mere virkningsfuld og sikker, dette skal være en fælles opgave og en opgave for regeringen.
