Amerikanerne i Assiaat
De udstationerede amerikanere gjorde indtryk på befolkningen i Aasiaat. Teksten er uddrag fra Henning Hall: Amerikanerne i Aasiaat, fra Karen Tommerup Jensen og Bertil de Waal: Grønland og 2. Verdenskrig, Ilinniusiorfik – Undervisningsforlag, 2009.
Fra Kap Farvel og helt op til Thule samt enkelte steder på østkysten installeredes en række meteologiske stationer. En sådan US-vejrstation etableredes ved Egedesminde I efteråret 1942. På Tupilak-øen opførtes to såkaldte “Nissen huts” til mandskabet, en lille halv snes mand, hvis daglige observationer gik i allieredes strategiske planlægning.
Disse huts af hvælvede aluminiumsplader lignede halvdelene af en kæmpetønde gennemskåret på langs og forsynet med døre i gavlene. Den ene af hytterne var lager og operatørrum. Den anden fungerede som mandskabsbarak, men beregnet, som den var, til opstilling under lunere himmelstrøg, var den trods opvarmning en hundekold affære. Trang var den også, selvom den udefra kunne synes stor og af nogen sammenlignet med en flyhangar. Indenfor døren på højre hånd stod komfuret og den stålklædte køkkendisk. Modsat langs væggen var der anbragt et langt spisebord. Tværstillede køleskabe så store, at de fungerede som skillevægge, delte hytten i et køkken-opholdsrum og en køjeafdeling.
Amerikanerne var selvforsynende. De fik post nedkastet fra luften, og fødevarer modtog man fra marinens skibe. Dog viste det sig, at et af de første mandskaber levede rigeligt flot. På eet år fortærede de, hvad der er beregnet til to års forbrug, hvad efterfølgerne måtte råde bod på ved selv at fiske og indrette sig med drivhus.
Nu og da modtog amerikanerne efteretning om faldne slægtninge, så de uvante arktiske forhold til trods var vejrfolkene særdeles tilfredse med at gøre tjeneste langt fra fronterne.
En af soldaterne gik hen og faldt for fartøjsfører Hansens datter, og sådan fik Egedesminde også sin soldaterbrud, et bryllup med deltagelse af paraderende gaster fra to amerikanske marinefartøjer på havnen, der bar slør af lyserødt tyl, da man var udgået for hvidt i butikken. Midddagen stod I gymnastiksalen for et halvt hundrede gæster, og om aftenen var der dansemik med deltagelse af både basens og marinens mandskaber.
Iøvrigt var der et åbent og tillidsfuldt forhold mellem amerikanerne og den lokale befolkning. H.P. Barfod kunne således aflægge besøg på basen med alle Pigeefterskolens elever, og soldaterne kom i hjem, hvor man talte engelsk og legede med børnene, der fornøjede tumlede sig med gasmasker og hjelme og lærte sig noget om baseball bolde.
Basen rådede også over en firehjulstrækker jeep, hvormed man gjorde sig mindre udflugter I fjeldet.
[…]
