Nyt fra Grønlandsposten: Vintertøj, Symaskiner, Tobak, Fodtøj, Cigarer og Cigaretter
De mange nye amerikanske varer var populære blandt grønlænderne, hvilket blandt andet fremgik af disse artikler fra Grønlandsposten.
Juli 1943 nr. 13
Vintertøj
Af meddelelse fra Greendel fremggar det, at hvis man ønsker, indkøbsafdelingen i New York skal købe vintertøj eller lignende, maa bestilling derpaa indsendes inden 1. november, idet købet maa foretages om vinteren, da amerikanske forretninger ikke har vintertøj fremme om sommeren.
August 1943 nr. 15
Symaskiner
For at imødekomme de grønlandske Husmødres Trang til Symaskiner har Centralkontoret rekvireret et Parti Trædemaskiner til Godthaab. Det har ikke været muligt at skaffe Haandmaskiner, der er meget sparsomme paa det amerikanske Marked og gennemgaaende koster 20-25 % mere end Trædemaskiner.
Maskinerne, der forventes til Sommer, er brugte, men istandsatte og leveret med 5 Aars garanti. Priderne bliver fra 150 til 200 Kr. pr. Stk.
Tobak
Grønlands Forbrug af Cerutter ligger omkring 1 Million Stykker om Aaret. Det har i Aar vist sig muligt at fremskaffe disse fra U.S.A., hvorfor Indkøbsafdelingen i New York har akcepteret et Tilbud paa 1 Million Cerutter fra Jamaica.
December 1943 nr. 23
Fodtøj
Rekvisitioner paa Fodtøj bedes som tidligere meddelt indsendt to Gange om Aaret. Fodtøj kan stadig bestilles hos Sears, Roebuck & Co. samt hos Eaton I Canada.
Opmærksomheden henledes paa, at Grammofonplader, Bøger, Blade og alle Slags Spil nu skal censureres, hvilket ofte forsinker fremsendelsen, og vi anmoder derfor om, at Ordrer paa disse Ting maa blive fremsendt i god Tid.
Privatindkøbsafdelingen har i den senere Tid indkøbt saavel Ure som Kikkerter til Grønland. Da der er en temmelig stor Luksusskat (Excise Tax) paa disse Ting, har vi herfra henvendt os til Skattemyndighederne for at faa Skatten godtgjort og haaber i en nær fremtid for Urenes vedkommende at kunne refundere de respektive Købere Beløbene. Hvad angaar Kikkerterne, da er Køberne af disse aldrig blevet debiteret for den omhandlede Skat, idet vi paa det Tidspunkt, Købet fandt Sted, havde opnaaet Løfte fra Skattemyndighederne om at faa Skatten refunderet. For Varer af ringe Værdi kan det dog ikke betale sig at søge Skatten refunderet, idet der er for stort et Arbejde forbundet hermed.
Cigarer og Cigaretter
Som De ved, kræves der Eksportlicens paa Tobak, hvilket som Regel tager en Maaneds Tid, og naturligvis kan vi ikke indkøbe Cigarer og Cigaretter, inden denne Licens er opnaaet.indkøb forsinkes og besværliggøres yderligere ved, at Hæren opkøber store Mængder Cigarer og Cigaretter. Når desforuden Hjemmemarkedet skal forsynes, har Leverandørerne ofte kun et meget ringe Lager tilovers til Eksport, saaledes at vi ofte ser os nødsaget til at foretage Indkøb udenfor U.S.A.
December 1944 nr. 23
Rugbrødsmangelen
Nu har vi modtaget Forsyninger af Rugmel, saa Udhandlingen heraf og af Rugbrød atter kan ske normalt.
Da Rationeringen blev indført i 1942, og Rugmelet blev holdt udenfor, kunde det betragtes som noget givet, at Forbruget af Rugmel ville stige. Normalforbruget af Rugmel i Grønland laa omkring 600 Tons, men i 1943-44 steg det til det dobbelte, ca. 1200 tons. Denne Stigning var maaske noget større end paaregnet, men alligevel stod vi ved Begyndelsen af 1944-45 med en Beholdning på godt 900 tons, altsaa selv med et Aarsforbrug paa 1200 tons tilstrækkeligt til at række til 1. December 1944. Naar Forsyningerne ankom i Løbet af Sommeren, skulde der altsaa ikke kunne blive Mangel. Imidlertid ankom Forsyningerne som bekendt først i November, og følgelig var Rugmelet udgaaet paa mange Steder, før det kom.
For at imødegaa Mangelen, blev der udgivet Ekstrarationer af Hvedemel. Et Held var det jo, at Mangelen faldt i et Tidsrum, hvor Fiskeriet skaffer Befolkningen rigeligt af grønlandsk Proviant.
E. B.