Samuel Kleinschmidt: Brev til Dr. Kalkar
Teksten er fra Evangelisk Tidsskrift, nr. 48, 1864.
Allerede det, at den kongelige Handel lidt efter lidt (hvis jeg ikke fejler, 1834 til 1846) ophævede nogle Indskrænkninger, som den tidligere havde paalagt sig selv af Hensyn til Befolkningens Bevarelse, har haft den sørgelige Følge, at Fattigdom og Uforsonlighed, som tidligere hørte til Undtagelserne, som det bør, nu i mange Egne ere det herskende, saaledes at Proletarierne angive Tonen, og at Folk hist og her omkomme af Sult og Elendighed, saaledes som det jævnlig pleiede at skee i den hedenske Tid;
og i videre Følge af alt dette har Befolkningen i Sydgrønland siden 1856 begyndt at aftage, i eet Distrikt (Lichtenfels ved Fiskenæsset) til Dato med 1/3, i et andet (Godthaabs) 1/6 o. s. fr., og vil efter al Sandsynlighed i ethvert Tilfælde endnu i en rum Tid vedblive at aftage, da saagodtsom hele den nuværende Slægt er legemlig svækket, deels ved en Sundheden undergravende ufornuftig Nydelse af udenlandske Lækkerier (europæiske Fødevarer og Kaffe), deels ved for disses Skyld at blotte sig selv for det Allernødvendigste (navnlig Spæk og Sælskind), hvis Gavn alene vilde svække Folk, om ogsaa hine Lækkerier ikke existerede.
Og det er ikke alene legemlig Svækkelse, ikke alene Fattigdom og materiel Elendighed, som har betaget saa mange og som udbreder sig mere og mere over hele Landet; Haand i Haand med den gaaer ogsaa en aandelig Svækkelse, som bl. A. ofte viser sig i en vis Sløvhed og Ligegyldighed mod sig selv og sine Nærmeste, som forbausende, og som i den tidligere christne Tid har været saagodtsom ubekjendt.
Vi, som kjende Forholdene, kunne ikke frigøre os fra den Tanke, at den paatænkte Frigivelse af Handelen end yderligere vil forøge den altfor store Udførsel af Grønlændernes Livsfornødenheder og den ligeledes meget for store Indførsel af skadelige Luxusartikler (udenlandske lækkerier), hvorved denne sørgelige Tilstand nærmest er bleven hidført.
