Folkerepublikken Kinas grundlæggelse
Mao Zedongs beskrivelse af Folkerepublikken Kinas grundlæggelse i 1949 i en tale fra 1954, da landet skal til at vedtage sin første forfatning. Han udstikker her i vage vendinger sin kurs for Kina.
I 1949, efter mere end hundrede års kamp, opnåede det kinesiske folk, under ledelse af Kinas kommunistiske Parti, endelig sin store sejr i folkets revolution mod imperialisme, feudalisme og bureaukratisk kapitalisme; Herved tilendebragte det sin lange historiske undertrykkelse og slavebinding og grundlagde Den kinesiske Folkerepublik, et folkets demokratiske diktatur. Den kinesiske Folkerepubliks folkedemokratiske system, Det nye Demokrati, garanterer, at Kina fredeligt kan udrydde udbytning og fattigdom og opbygge et rigt og lykkeligt socialistisk samfund. Perioden fra grundlæggelsen af Den kinesiske Folkerepublik til opnåelsen af et socialistisk samfund er en overgangsperiode. I overgangsperioden er det statens fundamentale opgave skridt for skridt at tilvejebringe en socialistisk industrialisering af landet, skridt for skridt at gennemføre en socialistisk omformning af landbrug, håndværk og kapitalistisk industri og handel. På nogle få år har vort folk med held gennemført en række store kampagner: reformen af landbrugssystemet, modstand mod amerikansk aggression og hjælp til Korea, undertrykkelse af kontrarevolutionære og genopbygning af den nationale økonomi. Som følge heraf er de nødvendige betingelser for planlagt økonomisk udvikling og gradvis overgang til socialisme blevet skabt. På sit første møde i hovedstaden, Peking, vedtog Den kinesiske Folkerepubliks Første nationale Folkekongres den 20. september 1954 højtideligt. Den kinesiske Folkerepubliks forfatning. Denne forfatning er baseret på Fællesprogrammet for Det kinesiske folks politiske rådgivende Konference af 19491, og den er en videre udvikling heraf. Den underbygger det kinesiske folks revolutionære sejre og de nye sejre, der er vundet på det politiske og økonomiske område siden grundlæggelsen af Den kinesiske Folkerepublik; den afspejler statens grundlæggende behov i overgangsperioden ligesom folkets almindelige ønske om at opbygge et socialistisk samfund.
1 Det kinesiske folks politiske rådgivende Konference blev oprettet i 1949 og udøvede Den nationale Folkekongres’ funktioner, indtil Den første nationale Folkekongres blev valgt i 1954. Siden da har Den rådgivende Konference, der ikke er omtalt i forfatningen, spillet en meget begrænset rolle. Repræsenteret på konferencen er de politiske partier, de nationale mindretal og visse masseorganisationer samt fremtrædende enkeltpersoner.
I. Sun Yat-sen (1866-1925), leder af den revolutionære bevægelse Kuomintang, hvis mål var kejserdømmets afskaffelse. Præsident 1921-1925.
