Oprøret i Wuchang

Uddrag af avisartikler fra samtiden om oprøret i Wuchang, der blev den begivenhed, som udløste kejserdømmets fald. Der er erklæringer fra oprørerne, som vil vælte kejserdømmet samt opråb til befolkningen om, hvordan de skal forholde sig. Datoerne er fra en kalender, som ikke længere anvendes. I vor tidsregning er året 1911.

Proklamation

Den 8. måne i år 4609 under Wuchang-dynastiet.

Jeg, general i folkets hær i Hubei, skal vælte Manchu-styret og skal her give Han-folkets rettigheder nyt liv. Lad der herske lov og orden og ingen overtrædelser af den militære undtagelsestilstand.

De, der skjuler regeringsembedsmænd, vil blive halshugget.

De, der tilføjer udlændinge skade, vil blive halshugget.

De, der forstyrrer handelen, vil blive halshugget.

De, der hengiver sig til hensynsløst blodbad, ildspåsættelse eller hor, vil blive halshugget.

De, der kæmper mod de frivillige, vil blive halshugget.

De, der forsøger at lukke butikkerne, vil blive halshugget.

Belønning

De, der forsyner soldaterne med fødevarer, vil blive belønnet.

De, der yder beskyttelse til udenlandske koncessioner, vil blive rigt belønnet.

De, der beskytter kirkerne, vil blive rigt belønnet.

De, der leder folket til underkastelse, vil blive rigt belønnet.

De, der opmuntrer bønderne til at deltage i revolutionen, vil blive rigt belønnet.

De, der giver informationer om fjendens bevægelser, vil blive belønnet.

De, der opretholder handelens velstand, vil blive belønnet.

Vicekongens flugt

Den ovenstående proklamation viste, at den brave general i folkets hær (den pågældende generals identitet er uvis) havde store forhåbninger om et gunstigt udfald, hvilket tilsyneladende blev berettiget af, at vicekongen om formiddagen sejlede ud fra den russiske kaj fulgt af en krydser. Man erfarede snart, at vicekongen var flygtet i ly af mørket og havde nået sin storbåd uden uheld og blev senere transporteret over til flodbredden for at være af vejen under angrebet. Kl. 14 lettede krydseren og storbåden anker, hvoraf førstnævnte sejlede tæt op til Wuchang-bredden og sidste sejlede langsomt midstrøms. Krydseren fik inden længe følgeskab af to torpedobåde og beskydningen af byen blev iværksat, men så vidt man kunne vurdere, blev der kun benyttet løst krudt.

Kampene i Wuchang

Imens udspillede der sig voldsomme kampe i byen, især i den sydlige del, hvor lyden af feltvåben og en lejlighedsvis skratten af små våben kunne høres, mens der også blev udvekslet skud mellem soldaterne inde i og uden for byen, og det blev konstateret, at revolutionstropperne hurtigt fik overtaget. Småhandlende, endog kulier, i tusindvis gjorde højlydt krav på billetter, der gjorde dem i stand til at rejse fra Hankow. Der blev indsat to ekstratog, som fyldt til bristepunktet blev bugseret ud fra stationen. Bagagen blev dynget op på afsatser og buffere, og en plads på taget blev betragtet som lidt af en luksus.

Kl. 11 forlod eksprestoget stationen, et temmelig tomt tog, skal det bemærkes, eftersom der kun var få indenlandske og udenlandske passagerer. Et vagthold på 20 uniformsklædte soldater, der var revolutionære, selv om der ikke kunne ses nogen hvide emblemer, blev posteret på perronen, og disse indtog veltilfredse et rigeligt morgenmåltid bestående af ris og bønner.

Uden for Tartar Yamen

Xiao Kao Pavillonen og Tartar-generalens Yamen (Manchu) i den kinesiske bydel var intakt, men uden for sidstnævnte blev to hoveder, der tydeligvis var blevet hugget af deres kroppe kort forinden, sat på stager. Et af ofrene var efter sigende lederen af en plyndringsbande og den andet var Tartar-generalens uheldige sekretær.

Flere halshugninger for brandstiftelse og plyndring blev udført i løbet af dagen, og efter sigende mistede omkring 20 livet.

Proklamation udsendes

Uden for Tartar-generalens Yamen hang en proklamation, som nedenstående er en fri oversættelse af:

Jeg har af militærregeringen fået æren af at lade jer, mine kære landsmænd, vide, at vor sag er retfærdig. Vær ikke mistroisk over for vor hær, eftersom dens march, uanset ruten, vil have sin berettigelse. Jeg rejser nationalisthæren mod manchuerne, ikke for min egen skyld og til egen fordel, men for os alle som helhed. For at redde jer ud af den brændende ild og det dybe vand. For at udfri jer fra de lidelser, manchuerne tilføjer jeg. Blot for at hele jeres sår og plager. Hvorfor har manchuerne udsat jer for sådanne lidelser? Fordi de tilhører en anden stamme og efter deres natur kasseret jer som et halmstrå.

Indtil i dag må I have vidst, at manchuerne ikke er Hans sønner. Selv om I har været loyale og retfærdige over for dem, har de ikke givet jer noget til gengæld for jeres tjenester.

Nu kan jeg ikke bære det længere, så vi samles under det retfærdige flag, og det første, vi foretager os, er at gøre en ende på det, der er skadeligt og ødelæggende for jer, og vi er villige til, udelukkende til gavn for jer, at opbyde alle vore kræfter. Vi vil ikke tillade dem, der forråder Hans sønner, og dem, der bestjæler vore landsmænd, at drage endnu et åndedrag.

Forhen spiste de vort kød, og nu vil vi spise deres.

De, der er stemt for denne retfærdige bevægelse, bedes lade sig hverve. Kom og rådfør jer med os om det mål at genvinde vort rige, ”Zhonghua” (Kina). Nu er tiden inde til at genoprette vort land og trofast gøre vor pligt som Zhonghuas landsmænd.

Vi ønsker jer, mine kære brødre, at I ikke misforstår hinanden.

I – lærde, bønder, arbejdere og handlende, bør alle som én forsøge at drive de vilde ud. Endelig ønsker jeg, at I alle behandler hinanden så retfærdigt som muligt.

Jeg ønsker, at I, alle mine brødre, vil lytte til mine ord.

Efter højere ordre

Huang dynastiet, 4609, 8, måne, 19. Dag.

Hvervningseden

Det følgende er en kopi af det officielle hvervningsdokument til revolutionshæren:

Jeg, hjemmehørende i ­­­­________ Xian, ­­­_______ præfektur i provinsen Hubei, ved introduktion af ___________, der gør mig i stand til at forstå, at målet med folkets militærregering er at drive manchuerne ud, at genvinde Hans sønners tab, at danne en folkets regering og fremme frihed og lighed, har ved egen fri vilje ladet mig hverve som medlem af Hubeis Centralforbund. Jeg vil for evigt adlyde alle dens love og vedtægter. I tilfælde af, at jeg krænker dem, er jeg villig til at modtage min straf. … Jeg håber, at folkets militærregerings præsident, Sun Zhongshan (sommetider kaldet Sun Yat-sen) vil vide dette.