Myndighederne og Falun Gong

Artikel fra New York Times 5. februar 2001 om, hvordan myndighederne overhovedet blev opmærksomme på bevægelsen Falun Gong, der havde tusindvis af udøvere.

I foråret 1999 håbede He Zuoxiiu, en ældre professor i teoretisk fysik, hvis kæphest er at afsløre pseudovidenskab, på at kunne fremprovokere en debat med en kort artikel, der advarede om visse ”qi gong” meditationssekters ”løgne”. En, der kaldes Falun Gong, hævdede han, havde drevet en student ud i psykisk sygdom.

På det tidspunkt blev hans provokerende holdninger ikke budt velkommen af de store aviser, og artikler blev trykt i apriludgaven af ”Videnskab og Teknologi for Unge”, et lidet kendt tidsskrift, udgivet af lærerseminariet i Tianjin, 160 km sydøst for Beijing.

Hverken professoren eller andre kunne have forestillet sig, at artiklen ville udløse nogle af Kinas mest voldsomme episoder i årevis: Intet mindre end den bredeste folkelige modstand mod de kommunistiske magthavere siden demokratibevægelsen i 1989 og statsstyrets hårde modforanstaltninger, der fulgte.

Det var vrede over professorens artikel, der resulterede i 10.000 eller flere Falun Gong-tilhængeres demonstration den 25. april 1999 uden for regeringens bygninger i Beijing, hvor de krævede anerkendelse og en officiel undskyldning. Og det var denne ulovlige demonstration, der fik de skræmte myndigheder til at erklære den åndelige gruppe ulovlig; en gruppe, som havde tiltrukket millioner af kinesere med løfter om fysisk og åndelig frelse gennem meditative øvelser.

Hr. He, der nu er 74, er indfødt kineser. Som fysiker har han været medvirkende til udviklingen af atomvåben i Kina i begyndelsen af 1960’erne. Han fortalte i sin lille lejlighed i det kinesiske fysikakademis bygninger, at han stadig samarbejder med forskere på M.I.T. omkring ”sort stof” i universet.

Denne fortaler for videnskabelige metoder er også en ivrig marxist. Han har udgivet essays, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt tidens hovedkulds økonomiske reformer fører Kina væk fra marxismens og socialismens sande vej.

”Som videnskabsmand foretager jeg mine vurderinger ud fra universelle love,” sagde han i interviewet. ”Og marxismen er en videnskab ligesom alle andre.”

Hvis hans ortodokse marxisme ikke altid bydes velkommen af regeringen, vinder hans stridsskrifter mod ”onde kulter” for tiden mere officiel respekt, og han angre ikke sin lille rolle i det bizarre nationale drama om Falun Gong.

Han fortalte, at de sidste nyheder om syv påståede tilhængere, der forsøgte at brænde sig selv på Den Himmelske Freds Plads, kun fik Li Hongzhi, Falun Gongs stifter, til at virke endnu mere foragtelig end før. ”Det beviser, at Falun Gong er endnu mere ondsindet end andre kulter,” sagde hr. He. ”I Branch Davidians-sekten i USA brændte sektens leder i det mindste sig selv sammen med de andre. Her ville lederen ofre sine tilhængere for at nå sine egne skumle mål.”

Under ofringsforsøget den 23. januar døde en kvinde og fire blev alvorligt forbrændt. To andre blev forhindret i at sætte ild til sig selv, udtalte myndighederne. Falun Gong-repræsentanter i USA insisterer på, at episoden ikke kan have omfattet tilhængere, for ”mester Li” er modstander af selvmord. Regeringen har iværksat en ny kampagne for at miskreditere den åndelige bevægelse.

Hr. He blev født i 1927 i en velstående familie med både kristne og buddhister, udtalte han. Hans far, der døde, da han selv kun var 2 år, havde en doktorgrad i ingeniørvidenskab fra Cornell University. Han blev, som mange idealistiske studenter under krigen mod den japanske besættelsesmagt og under borgerkrigen, interesseret i marxisme. I 1947 blev han, da han begyndte på Qinghua universitetet i Beijing for at studere fysik, medlem af Kommunistpartiet.