Kildetekster til Det moderne Mellemøsten
Her kan du finde kildetekster til bogen Det moderne Mellemøsten. Mange af teksterne linker til andre steder på nettet, og nogle af dem er på engelsk.
Kapitel 1: Den arabiske identitet
Tekst 1: Sharif Husseins uafhængighedserklæring fra 27. juli 1916
Sharif Hussein var efterkommer af Muhammed og en vigtig leder i den arabiske verden. Han vendte sig mod ungtyrkernes ønske om øget sekularisering, der – ifølge ham – brød med islams grundprincipper. I 1916 indledte sharif Hussein hemmelige forhandlinger med briterne om arabisk uafhængighed fra Det Osmanniske Rige. Det resulterede bl.a. i en uafhænghighedsafklæring fra 27. juli samme år. Den samlede arabiske stat forblev dog en utopi.
Tekst 2: Sykes-Picot-aftalen gengivet i Manchester Guardian den 26. november 1917
En britisk avisartikel fortæller om den hemmeligholdte Sykes-Picot-aftale og de krav på Mellemøstens områder, som hhv. Sovjetunionen og Storbritannien/Frankrig gjorde gældende.
Tekst 3: Baath-partiets partiprogram
Baath-partiet var fra sin grundlæggelse i 1943 tænkt som et panarabisk parti, der skulle samle de arabiske stater til én. I 1947 vedtog partiet et principprogram, som ikke er blevet ændret siden.
Kapitel 2: Det sorte guld
Tekst 4: NBC Nightly News om den begyndende oliekrise, 17. oktober 1973
Tekst 5: Saudi-Arabiens ungdomsarbejdsløshed er en udfordring for den nye konge
Artikel fra International Business Time bragt den 23. januar 2015. Forfatteren sætter fokus på Saudi-Arabiens stigende befolkning og ikke mindst den medfølgende arbejdsløshed blandt unge, der kan være en tikkende bombe under landets økonomi.
Tekst 6: Mange migrantarbejdere i Mellemøsten er slaver
Dagbladet Politiken refererer i denne artikel fra 12. december 2015 en rapport fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM). Rapporten afslører, at der ofte er tale om moderne slaveri, når migrantarbejdere får arbejde i Mellemøsten.
Kapitel 3: Islam – en af de monoteistiske religioner
Tekst 7: Koranen om Torahen og Biblen
Kapitel 4: Den israelsk-palæstinensiske konflikt – et åbent sår
Tekst 10: Mantagu-memoet om antisemitisme i den britiske regering, 23. august 1917
Der herskede en stærk antisemitisme i Europa i begyndelsen af det 20. århundrede. Derfor blev zionismens tanker om et jødisk hjemland positivt modtaget af bl.a. britiske politikere, der dermed håbede, at jøderne ville forlade Europa. Kilden er et memo fra Edwin Montagu, jøde og minister i den britiske regering i 1917, hvor han redegør for, hvad han mener er antisemitiske i det britiske parlament. Montagu selv var imod Balfour-deklarationen, da han mente, at den var antisemitisk.
Resolution 242 har skabt splid og debat lige siden den blev udfærdiget af FN i 1967. Den fastslår princippet om land for fred og behovet for at finde en retfærdig løsning på flygtningespørgsmålet. Alle hidtidige fredsplaner tager udgangspunkt i resolution 242. Israel og palæstinenserne har dog fortolket teksten forskelligt lige siden, mens det kun var Israel der anerkendte teksten i 1967. Først i 1988 anerkendte PLO teksten.
Oslo-aftalerne var et resultat af flere års hårdt arbejde om at få en rammeaftale på plads for fred mellem Israel og palæstinenserne. Aftalerne indebærer, at der skal etableres en palæstinensisk stat, men dog kun på 22 % af det område, der kan siges at være det oprindelige Palæstina.
Tekst 13: New York Times-video om konflikten mellem Israel og Hamas (i Gaza), sommeren 2014
Kapitel 5: USA's politik i Mellemøsten
Tekst 14: Truman-doktrinen, 1947
Truman-doktrinen var egentlig en tale af præsident Harry S. Truman holdt til den amerikanske kongres. I doktrinen taler Truman om, hvordan Sovjetunionen skal inddæmmes militært og økonomisk for at undgå, at kommunismen spreder sig.
Tekst 15: George Bushs tale til nationen, 29. januar 1991
Hvert år holder den amerikanske præsident en ’State of the union-tale’ til kongressen. I 1991 talte daværende præsident George Bush om den nye verdensorden, et begreb som blev brugt af både amerikanerne og russerne for at betegne tiden efter den kolde krig.
Tekst 16: George Bushs tale om den nye verdensorden, 11. september 1991
Igen i september 1991 holdt George Bush tale om den nye verdensorden. I videoklippet taler han om, hvordan USA bør lede verden mod en tid styret af jura og ikke af magt og om øget samarbejde mellem USA og Sovjetunionen. Talen er siden blevet kritiseret for ikke at være konkret i forhold til, hvordan den nye verdensorden skulle etableres – altså hvilke midler, der skulle tages i brug for at sikre den.
Tekst 17: Obamas pressebriefinger i Det Hvide Hus, august 2012, og i Stockholm, september 2013
Barack Obama fortalte på et pressemøde i Det Hvide Hus i august 2012, at hvis den syriske regering 'går over stregen' og bruger kemiske våben i borgerkrigen i Syrien, vil USA sætte landtropper ind imod den. Siden viste Obama sig at være mere vægelsindet, da der i 2013 fandtes beviser på, at der blev brugt kemiske våben i krigen. USA har stadig ikke indsat landtropper i krigen.
På et pressemøde i Stockholm 13 måneder efter pressemødet i Det Hvide Hus sagde Barack Obama derfor, at han aldrig havde talt om 'at gå over stregen' ('a red line'), men derimod at der var tale om, at verdenssamfundet havde sat stregen, som Assad-regimet havde overtrådt. Dermed sagde Obama, at det ikke var USA's ansvar alene at sørge for at sende tropper ind i Syrien.
Kapitel 6: Krigen mod terrorisme
Tekst 18: George W. Bushs tale til Kongressen 20. september 2001
I talen forlanger Bush, at Taleban-styret i Afghanistan udleverer alle al-Qaeda-ledere og giver fri adgang til »every terrorist training camp« i landet.
Tekst 19: Osama bin Ladens brev til Amerika, 24. november 2002
Brevet blev oprindeligt offentliggjort på arabisk, men blev hurtigt oversat til engelsk og florererede på internettet. I brevet beskriver han, hvorfor al-Qaeda stod bag terrorangrebet 11. september 2001 og hvad organisationen vil.
Tekst 20: USA og Extraordinary rendition
Europarådet har fastslået, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA systematisk har bortført i hver faldt 100 mennesker og sendt dem ulovligt til afhøring i lande, hvor de kunne blive udsat for tortur. I nogle tilfælde skete bortførelser i samarbejde med lande, der er medlem af Europarådet. I kildeteksten – en artikel fra The Guardian, 31. august 2011 – citeres CIA-officer Bob Baer for udtalelser om, hvor man skal sende sine fanger hen alt efter, hvordan man vil have dem behandlet.
Tekst 21: Magasinet Inspire, nr. 1, sommer 2010
Første nummer af Inspire magazine, som menes at være udgivet af al-Qaeda i Yemen. Magasinet er målrettet unge i den vestlige verden, især konvertitter, og viser blandt andet, hvordan man kan lave sin egen bombe.
Kapitel 7: Irak-krigen
Tekst 22: Colin Powells tale til FN, 6. februar 2003
I talen fortæller den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell, at der er beviser på, at Irak har masseødelæggelsesvåben, og at der er en forbindelse mellem al-Qaeda og Saddam Hussein. Der blev dog aldrig fundet masseødelæggelsesvåben i Irak efter den amerikanske invasion.
Tekst 23: George W. Bushs ‘Mission accomplished’-tale, 1. maj 2003
I maj 2003 erklærede George W. Bush, at krigen mod Irak var vundet blot 1½ måned efter invasionens begyndelsen. Det viste sig da også at være en sandhed med modifikationer.
Tekst 24: Danmarks deltagelse i Irak-krigen
Også Danmark deltog i den amerikansk-ledede koalition, der invaderede Irak i 2003. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt den 18. marts 2003 et pressemøde, hvor han begrundede, at et (lille) flertal i Folketinget havde valgt at støtte invasionen, fordi Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN's våbeninspektører samt ikke ønskede at angive hvor mange og hvilke masseødelæggelsesvåben, Irak rådede over.
Tekst 25: Støtter Saudi-Arabien Islamisk Stat?, analyse fra The Washington Institute, 23. juni 2014
Der er ikke fundet beviser på, at den saudiarabiske stat aktivt støtter Islamisk Stat økonomisk. Men som analysen viser, er der ingen tvivl om, at private donorer i Saudi-Arabien sender mange penge til IS, og at staten ser gennem fingre med dette.
Kapitel 8: Det arabiske forår
Tekst 26: Ungdomsarbejdsløshed – interview med Soraya Salti fra Injaz Al-Arab
Injaz Al-Arab har base i Jordan, men arbejder i 12 mellemøstlige og afrikanske lande. Organisationen forsøger at skabe kontakter mellem skoler og private virksomheder. I interviewet her fortæller Soraya Salti, der er direktør i Inja Al-Arab, om den store ungdomsarbejdsløshed i Mellemøsten og dens betydning for regionen. Interviewet er lavet af Frontline World, en del af den amerikanske medievirksomhed PBS.
Tekst 27: Kefaya – begyndelsen til Mubaraks fald
Artiklen fra det egyptiske dagblad al-Masri al-Youm fra den 12. december 2011 redegør for Kefaya-bevægelsens begyndelse og rolle i det arabiske forår.
Tekst 28: Hosni Mubaraks tv-tale til det egyptiske folk, 1. februar 2011
Den egyptiske præsident gik på tv og holdt denne tale efter de første store demonstrationer den 1. februar 2011, hvor egyptere forlangte hans afgang.
Kapitel 9: Et forår bliver til iskold vinter
Tekst 29: Saudiarabiske tropper går ind i Bahrain
Da demonstranter indtog Perlepladsen i Bahrains hovedstad Manama og oprettede en teltlejr, slog regimet hårdt ned på dem. Demonstrationerne i Bahrain havde også sekteriske undertoner, da demonstranterne ofte var shiamuslimer, mens magteliten primært består af sunnimuslimer. Bahrains emir bad om hjælp fra nabolandene, og Saudi-Arabien sendte 1.000 soldater. Artiklen fra The Guardian, 14. marts 2011, gennemgår forløbet og de internationale reaktioner på, at den saudiarabiske hær gik ind i nabolandet.
Tekst 30: FN-resolution 1973 om Libyen, 17. marts 2011
I marts 2011 vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, hvor det fordømte udviklingen i Libyen og forlangte en våbenhvile blandt de stridende parter. Hertil kom et internationalt forbud mod at flyve over libysk luftrum for at beskytte landets civile mod luftangreb.
Den 19. marts – to dage efter resolutionen – indledte NATO luftangreb mod libyske regerings- og militærbygninger med mere. Flere har siden sat spørgsmålstegn ved, om NATO dermed ikke brød med FN-konvention 1973.
Tekst 31: Qatar vandt borgerkrigen i Libyen
Artiklen fra Politiken, 30. oktober 2011, sætter fokus på den tidligere emir Hamid bin Khalifa af Qatar, der bidrog med våben og styrker i den libyske borgerkrig, der førte til Gaddafis fald. Men artiklens forfatter Herbert Pundik viser, at emiren ikke støttede den midlertidige regering, men derimod gav sin støtte til de lokale krigsherrer, der ofte kæmper for at skabe en islamisk stat i Libyen.
Tekst 32: Human Rights Watch om retssag mod 51 formodede støtter af Det Muslimske Broderskab
I april 2015 blev 51 egyptere dømt for at støtte Det Muslimske Broderskab og planlægge et kup mod den sidende regering eller for – som journalister – at sprede ’falske’ nyheder. 37 blev dømt til livsvarigt fængsel, 14 blev idømt dødsstraf. Artiklen fra Human Rights Watch viser, at der var stort set ingen beviser var imod de anklagede.
Kapitel 10: Islamisk Stat: terrorbevægelse med territorialdrømme
Tekst 33: Islamisk Stat udråber kalifatet, juni 2014
Det officielle dokument fra Islamisk Stat, hvor kalifatet bliver udråbt (læs sidste afsnit på side 4, hele side 5 og afsnit 1-3 på side 6).
Tekst 34: ISIL skifter navn til Islamisk Stat og erklærer kalifat, Al-Jazeera 30. juni 2014
Video og artikel fra Al-Jazeera om udråbelsen af IS’s kalifat.
Tekst 35: Onlinemagasinet Dabiq
The Clarion Project – der arbejder mod islamistisk ekstremisme – har lavet et bibliotek over alle numre af IS-magasinet Dabiq med en kort introduktion til hvert nummer.
