En episode på Fiat
Følgende korte beretning er taget fra Paolo Sprianos bog om PCI’s, dvs. det italienske kommunistpartis, historie. Efter at have skrevet om, at overfaldet på Abessinien i 1935-1936 ikke skabte den helt store modstand i den italienske befolkning, omtaler Spriano dog denne lille episode fra februar 1936 og kalder den betydningsfuld. Sprianos egen kilde er et brev sendt til partiets ledelse i udlandet.
Den dag aviserne kundgjorde den store sejr i Amba Aradan, samlede en partileder på Fiat Lingotto sine folk i montagesektionen for at kommentere og lovprise den store sejr. Det var sket pludseligt, ingen havde haft tid til at organisere noget imod det; men så snart partilederen begyndte at lovprise sortskjorternes og soldaternes heroisme og den italienske civilisations værk, begyndte arbejderne i stedet at lave støj. Det vrimlede med sch-lyde, derpå udbrød en piften, så blev det nok, en stemme råbte: ”Endnu et par bombardementer med 100 tons sprængstof, så er Abessinien blevet civiliseret.” En anden: ”Nu bliver Abessinien civiliseret, hvornår er det Italiens tur?” En anden: ”Men eksisterer Abessinien mere?” Råb alle vegne fra. Disse blev kraftigere, da nogle fascister forsøgte at gennemtvinge tavshed, men arbejderne svarede igen med at lave et djævelsk spektakel. Imidlertid havde partilederen forstået budskabet og fandt det hensigtsmæssigt at fjerne sig uden at have færdiggjort sin tale.